Af Morten Harboe-Jepsen, administrerende direktør, Elretur Danmark

Ifølge FN’s General E-Waste Monitor blev der generet 62 mia. kg elektronikaffald i 2022, og det ventes at stige til 82 mia. kg i 2030. Alene i 2022 indeholdt elektronikaffaldet 4 mia. kg metaller, der er klassificerede som værende kritiske råmaterialer.
Desværre vokser mængden af elektronikaffald fem gange hurtigere end mængden af elektronik, der genanvendes eller genbruges. Det enorme elektronikforbrug kombineret med manglende genbrug af produkter eller genanvendelse af materialer er en stor global udfordring.
I Danmark er vi langt fremme i forhold til både genbrug og genanvendelse, men det er også nødvendigt, for vi smider i gennemsnit 24,8 kg elektronikaffald pr. indbygger ud om året. Det er 40 pct. mere end EU-gennemsnittet og 210 pct. højere end det globale gennemsnit.
Sådan gør du en forskel
Aflever udtjent/ubenyttet elektronik på genbrugspladsen: Din gamle telefon gør ingen nytte i skuffen. Det gør den blender, der har stået fem år i skabet uden at komme ud, heller ikke.
Brug din elektronik i længere tid: Har du virkelig brug for en ny telefon, eller skal den måske bare have skiftet glas?
Køb genbrugselektronik: Før du køber nye hårde hvidevarer til sommerhuset, er det værd at undersøge, om du kan finde dem som genbrug med 2 års garanti.
Det betydelige overforbrug og ressourcespild udgør en trussel for vores fælles fremtid. Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det. Vi kan få vores elektronik til at holde længere i stedet for hele tiden at købe nyt, og vi kan prioritere at købe genbrugsprodukter, når vi har muligheden for det. Nu og her er det meget vigtigt, at vi sorterer vores elektronikaffald korrekt, så det kan blive genbrugt eller genanvendt så hurtigt som muligt. Får vi indarbejdet disse adfærdsmønstre i vores hverdag på arbejdspladsen og derhjemme i privaten, kan vi nedbringe og måske på sigt helt eliminere den dybe kløft, der i øjeblikket er mellem forbrug og tilgængelige naturressourcer.
Telefoner og tablets renses i henhold til GDPR
Dugfriske tal fra Danmarks Statistik i år viser, at over halvdelen af danskerne lader den gamle telefon ligge i skuffen, når de køber en ny. Det samme gør 40 pct. med deres gamle tablet. Samtidig er det kun henholdsvis 17 pct. og 19 pct., der afleverer deres telefon eller tablet til genbrug og genanvendelse.
I europæiske husholdninger er der i gennemsnit 74 elektronikprodukter (lamper ikke inkluderet), og der ligger sammenlagt 700 mio. funktionelle telefoner gemt og måske glemt i skufferne.
Læs også: Trods stigende affaldssortering stiger Danmarks forbrug af jomfruelige materialer
Danskerne er lidt for gode til at gemme
En undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2024 viser, at vi er lidt for gode til at gemme gammel elektronik i skufferne, og at vi kan blive langt bedre til at sortere vores elektronikaffald:
• Mere end 50% gemmer deres gamle mobiltelefon, når de får en ny
• 40% har stadig deres gamle bærbare pc
• 40% af tablets samler støv i skufferne
• 16% gemmer deres brugte stationære computer
• 17% sorterer deres gamle telefon til elektronisk affald/genbrug
• 19% gør det med den brugte bærbare/tablet
• 25% gør det med den gamle stationære computer
En stor barriere for at aflevere gammel elektronik er, at produkterne kan indeholde følsomme oplysninger for virksomheder eller personlige oplysninger, man som privat ikke vil have, at andre får adgang til. Men man kan trygt aflevere elektronik i Elreturs bure på genbrugspladserne. Hvis vi vurderer, at en telefon eller computer kan genbruges, bliver den renset for data og klargjort under meget kontrollerede forhold, der følger GDPR-reglerne. Alternativt bliver den skilt fuldstændig ad, så materialerne kan blive genanvendt.
Elretur er Danmarks største kollektive ordning for elektronik og sørger for ansvarlig og omkostningseffektiv indsamling og håndtering af det elektronik- og batteriaffald, der afleveres på landets genbrugspladser.
Læs også: Her er tre tips til at forlænge dine computeres levetid og skåne klima og miljø
I 2023 blev der indsamlet over 70.000 tons elektronikaffald på de danske genbrugspladser. Siden 2017 har vi i Elretur bidraget til en tidobling af genbrugt elektronik. Elretur indsamler, registrerer og behandler over 80 pct. af det elektronikaffald, der indsamles på de danske genbrugspladser, og vi genanvender 84 pct. af de indsamlede produkter. Det er over EU-gennemsnittet på 80 pct..
Målet er nu at gå skridtet videre og øge genbruget af produkterne. I 2024 begyndte Elretur derfor at etablere to unikke genbrugsanlæg i henholdsvis Roskilde og Middelfart.
Anlæggene har ét formål – at genbruge og genanvende så meget elektronik som muligt, og målsætningen er, at anlæggene årligt skal identificere 60.000 stykker elektronik som fx telefoner, computere og køleskabe, der efter reparation og klargøring kan sættes tilbage på markedet som genbrugt elektronik med samme garanti akkurat, som vi kender det fra nyt.
Yderligere information
Der er i indlægget benyttet en række data.
Besøg: www.elretur.dk
Besøg: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49356
Forsiden lige nu:
Topchefer får sværere ved at få fuld ESG-bonus
BONUS. Virksomhederne går i stigende grad væk fra brede ESG-formuleringer i ledelsens bonusordninger og over mod mere konkrete og målbare krav. Det betyder, at færre topchefer får den fulde bonus udbetalt. Ifølge forskningschef Christina Kjær er det et tegn på, at området er ved at modne.
Skovrydning: Dansk landbrugsgigant skraber bunden i ny international undersøgelse
BUNDPLACERING. Danish Agro klarer sig dårligst blandt de danske virksomheder i en ny international gennemgang af selskabers arbejde mod skovrydning. Arla og Bestseller ligger også langt fra toppen.
Dansk virksomhed vokser i takt med skærpede klimakrav
SKIBSFART. Den danske virksomhed Green Instruments løftede både bruttofortjeneste og indtjening med flere millioner i 2025. Bag fremgangen ligger et marked, hvor nye krav gør måling, service og compliance til en voksende forretning.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





















