Af Simone Poulsen, Chefkonsulent i SMVdanmark
ESG, EPD, CSRD, CSRDDD, CSR. Det kan næsten lyde som kodesprog, og sådan kan
det også føles for mange små og mellemstore virksomheder, når de skal navigere i alle de nuværende og kommende EU-regler inden for bæredygtighed, som enten direkte eller indirekte kommer til at få en betydning for deres virksomhed.
Kort og godt handler perlerækken af forkortelser om den måde virksomheder fremover skal rapportere på en række bæredygtighedsparametre i deres værdikæde. Bæredygtighed skal forstås ret bredt i EU-kontekst, fordi det omfatter en række områder som miljø, klima, sociale forhold og ledelse.
CSRD – bureaukrati eller bæredygtighed?
Om et halvt år er det alvor med CSRD. Det betyder, at de største børsnoterede virksomheder fra den 1. januar skal i gang med en bæredygtighedsrapportering, som efterfølgende bliver implementeret for en større kreds af virksomheder.
På Sustain Report har vi derfor sat en debat i gang. Vi har bedt en række virksomheder give deres bud på både fordele og ulemper samt konkrete problemstillinger, der bliver aktualiseret, når CSRD-rapporteringen bliver skudt i gang.
Virksomhederne, der i den kommende debatserie gør os klogere på en ny hverdag med CSRD, dækker over Dansk Industri, Ørsted, Fagbevægelsens Hovedorganisation, SMV Danmark og Forsikring & Pension.
De små og mellemstore virksomheder er ikke direkte omfattet af EU-reglerne, men de store virksomheder er omfattet, og derfor vil pligterne dryppe nedad på deres
samarbejdspartnere i SMV-segmentet, fordi målet jo er at få afdækket hele værdikæden.
Krav om alverdens forskellige oplysninger
De store virksomheder, som er omfattet af reglerne, skal ganske vist vurdere, hvad der er væsentligt for dem at rapportere om. Men samtidig skal al væsentlig information medtages, og ser man på erfaringerne med implementeringen af GDPR, kan man nemt blive bekymret for, om de store virksomheder kommer til at anlægge en ”better safe than sorry-tilgang”, hvor man skyder over målet for en sikkerheds skyld og beder sine leverandører om at gøre det samme.
I så fald kan opgaven hurtigt blive uoverskuelig for mange SMV’er, for der er ikke nogen rammer for, hvad der egentlig kan kræves af de små og mellemstore virksomheder, så i princippet er det helt op til den store kunde, hvad den vil stille af krav om bæredygtighedsdata fra den lille eller mellemstore virksomhed.
Forestiller man sig, at en lille virksomhed har 5 store kunder, og at hver af de kunder kræver forskellige oplysninger fra virksomheden som betingelse for fortsat samarbejde, så vil det få store konsekvenser for den lille virksomhed.
Når CSRD-rejsen ikke ser ud til at blive så ligetil for SMV’erne, er det ikke fordi, at
SMV’erne generelt har dårligere styr på deres værdikæder end de store virksomheder, men blandt andet fordi SMV’erne ofte ikke har en tilstrækkelig stærk position i forhold til deres udenlandske leverandører. For én ting er de oplysninger, som den lille virksomhed selv råder over. Det er oplysninger, som de selv kan indsamle, selvom det i sig selv kan være en stor opgave. Til forskel fra de store virksomheder, der kan ansætte medarbejdere med kompetencer inden for bæredygtighedsrapportering eller købe sig til konsulentbistand udefra, så er det ikke altid en mulighed i en lille virksomhed med eksempelvis fem medarbejdere, der alle har en rolle i virksomhedens direkte drift. Her vil der ofte ikke være bæredygtighedskompetencer at trække på eller plads i budgettet til at tilkøbe sig
konsulentydelser.
Læs også: Ørsted: – Vi har efterspurgt en international standard for ESG-rapportering i årevis
Noget andet er de oplysninger, de små og mellemstore virksomheder må forsøge at indhente fra andre led i værdikæden. For en underleverandør i Kina eller USA er nok mindre tilbøjelig til at bidrage med de oplysninger, hvis det er en lille kunde, der spørger, end hvis det er en af deres store globale kunder.
Kan få betydning for adgangen til finansiering
Bæredygtighedsdagsordenen bliver helt sikkert et parameter, som investorer vil skele til, når de i fremtiden overvejer at investere i en virksomhed, og det er selvfølgelig et rigtig godt incitament for virksomhederne til at skærpe deres fokus på en bæredygtig produktion og værdikæde.
Men her er det bare vigtigt at huske, at de fleste mindre virksomheder ikke både kan blæse og have mel i munden. Man kan ikke både sætte alt ind på dokumentation af bæredygtighed i værdikæden og sikre sin virksomhed den stærkest mulige drift og bundlinje. For i en lille virksomhed er der kun en begrænset mængde ressourcer at trække på – både når det gælder personale og økonomi.
Og i SMVdanmark er vi reelt bekymrede for, at den lille virksomhed bliver mindre attraktiv for investorer, uanset hvordan de gebærder sig i det her felt. Enten går virksomheden all in på bæredygtighed, men på bekostning af bundlinjen, fordi man må bruge helt afgørende ressourcer på at leve op til kravene om oplysninger fra sine større kunder. Eller også har man mindre fokus på bæredygtighed, men risikerer så at blive valgt fra af investorer af netop den grund.
Klare rammer for SMV’ernes bidrag til bæredygtighedsdagsordenen
Der er simpelthen behov for at få ridset nogle rammer op, så der er enighed om, hvad man kan kræve af de små og mellemstore virksomheder, så de ikke bliver mødt af spredehaglsbyger af forskellige krav fra forskellige større kunder.
De nuværende og kommende regler om virksomheders bæredygtighedsrapportering understreger desuden behovet for at udvikle automatiserede løsninger, som de små og mellemstore virksomheder nemt og enkelt kan bruge til at indsamle og strukturere de data, de bliver afkrævet, så virksomheden ikke går i stå på grund af de ressourcer, det kræver at indsamle de oplysninger, deres større kunder kræver af dem. Jo mere automatisk, det kan foregå, jo bedre.
Læs også: Er certificeringsordningen et problem for bæredygtighed?
Der skyder hele tiden nye digitale værktøjer frem, og det er en rigtig god udvikling. Men lige som hver af de større virksomheder kan kræve noget forskelligt af den lille virksomhed, så kan hvert enkelt digitale værktøj noget forskelligt. Hvis man i EU kunne enes om, hvad der præcist kunne kræves af SMV’erne, så blev det formentlig også nemmere for små virksomheder at bruge de digitale værktøjer, der er på markedet.
