Kommentar af Morten Fauerby Thomsen, chefkonsulent i Klimaskovfonden
Det frivillige carbonmarked er et af de værktøjer, vi har, hvis virksomheder ønsker at yde et ekstra bidrag til klimaindsatsen uden for deres egen værdikæde. Og det vil der være brug for, hvis vi skal nærme os 1,5-graders målsætningen i Parisaftalen.
Derfor er det vigtigt at sikre en høj troværdighed omkring de CO-enheder, der handles, så ambitiøse virksomheder kan bidrage til klimaindsatsen uden bekymringer for deres omdømme.
Et af de aktuelle værktøjer, der kan hjælpe virksomheder på vej til at gennemskue projekters troværdighed, er en ny kategorisering fra MSCI, der rater 4000 projekter, der leverer klimakreditter. Herhjemme har virksomheder som Klimate tilsvarende redskaber, der hjælper med at vurdere projekterne ud fra lignende kriterier.
Hos Klimaskovfonden hilser vi sådanne initiativer velkomne og ser det som et udtryk for, at virksomheder i endnu højere grad end tidligere efterspørger CO2-kreditter af høj kvalitet, hvor de har sikkerhed for, at den ønskede klimaeffekt også er reel.
Forstærkende faktorer
Vi oplever, at der er stor efterspørgsel på viden om de faktorer, der gør en klimakredit eller et CO2-finansieret klimaprojekt troværdigt. Hvilke spørgsmål er det, man som køber skal stille og hvilken dokumentation skal man efterspørge?
Her kan værktøjer til vurdering af kreditterne være med til at give virksomheder en ekstra sikkerhed og generelt udbrede viden om klimakreditter og carbonmarkedet.
Grundlæggende bør virksomheder altid sikre sig, at CO2-enhederne bygger på solide standarder og verificeres af en uvildig tredjepart. MSCI’s rating kigger dog også primært på projekter, som allerede er godkendt hos en international standard eller er på vej til at blive det.
Om MSCI
MSCI har tidligere været del af det amerikanske finanshus Morgan Stanley. Forkortelsen dækker over Morgan Stanley Capital International. MSCI er i dag skilt ud fra Morgan Stanley.
MSCI leverer værktøjer til og analyser, der bistår investorer. MSCI lancerede MSCI Carbon Project Ratings i september 2024.
Vi har endnu ikke kigget dybt ned i metoden bag MSCI’s rating, men den forholder sig til nogle af de faktorer, som er alment anerkendte i de internationale standarder. Det er eksempelvis:
- Permanens – at klimaeffekten er varig og ikke forsvinder igen,
- Additionalitet – at projekterne kun gennemføres fordi de finansieres som en klimahandling,
- Opgørelsesmetode – at projektets forventede CO2 effekt er realistisk.
Om Klimaskovfonden
Klimaskovfonden er sat i verden af Folketinget for at bidrage til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark.
Fonden støtter skovrejsning og lavbundsprojekter i Danmark og giver virksomheder og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til CO2-reduktionen i fondens projekter.
Klimaskovfonden har udviklet den første danske standard for bidrag til klimaindsatsen gennem naturbaserede projekter, som sikre troværdige projekter og give bidragydere sikkerhed for CO2-effekten af deres bidrag.
Derudover ser de også på, hvilke risici, der kan være forbundet med projektet, og hvordan de afbødes, eksempelvis ved at tilsidesætte nogle af kreditterne i en buffer.
Man ser også på de synergieffekter, altså ud over selve CO2-effekten, som projektet forventes at bidrage til. I Danmark kan synergieffekter fx være øget biodiversitet eller drikkevandsbeskyttelse, hvor projekter i andre lande kan have mere fokus på fx jobskabelse eller klimatilpasning.
Det, at vi kan begynde at vurdere de faktorer på tværs af projekter, vil være et rigtig godt udgangspunkt for virksomheder, der ønsker at købe klimakreditter.
Forbrugerombudsmanden ser med
Formålet med ratingen er ifølge MSCI at hæve baren for carbonfinansierede projekters integritet, men der er også andre væsentlige elementer, som ikke er indeholdt i ratingen.
Det er eksempelvis også vigtigt, at man har tillid til udstederen af kreditterne. De samme kreditter må ikke sælges flere gange eller tælle med flere steder, og det kan fuld transparens være et middel til at undgå. Her er det god praksis, at udbyderen fører et offentligt tilgængeligt register, der kan sikre mod dobbeltsalg og dobbelttælling af CO2-enhederne.
Læs også: Biodiversitet i værdikæderne: fra bi-hoteller til global værdiskabelse
Derudover vil det for danske virksomheder også være vigtigt at forholde sig til elementer i den nye EU-regulering, som indirekte påvirker carbonmarkedet. Det handler bl.a. om, hvordan man som virksomhed rapporterer på brugen af klimakreditter, og om de bruges til at kunne kalde virksomheden eller dens produkter for klimaneutrale.
Det er den danske forbrugerombudsmand meget opmærksom på og især på produkt niveau, men også på virksomhedsniveau, vil der være begrænsninger på, hvordan man kan omtale og bruge klimakreditter. Og virksomheder, der sætter klimamål indenfor fx Science Based Targets initiative vil først kunne købe kompensation via
kreditter, for de sidste 5-10% af virksomhedens CO2-reduktion.
Så ud over at købe CO2-enheder af høj kvalitet, så skal man som virksomhed også gøre sig klart, hvad klimakreditterne skal bruges til og overveje både hvilken type projekter, kreditterne skal komme fra og hvilken type kreditter, der er brug for.
Hvis man vil læse mere om forskellen på klimakompensation og klimabidrag, så har vi skrevet et blogindlæg om det her.
