Lasse Alfastsen er 30 år. Han er iværksætter og kommunikatør, og så har han stiftet Bæredygtig Kommunikation og medstiftet netværket Sustainable Change Makers.
– Formålet og arbejdet har bragt mig i en priviligeret position, hvor jeg hver dag arbejder for en større sag som bæredygtig iværksætter og kommunikatør på en grøn mission mod en bæredygtig fremtid, siger han.
Lasse Alfastsen brænder for at hjælpe virksomheder med at indfri Verdensmålene i 2030, og derfor er han blevet indstillet til at blive ‘Årets Sustainability Håb’ ved Sustain Awards 2021.
– Lasse er den fagperson, jeg kender, som er mest engageret i bæredygtighedsdagsordenen. Han har i en længere årrække været en passioneret bæredygtighedsnørd, hvor han med sin viden og passion for feltet både har hjulpet organisationer og virksomheder med at forløse potentialet i den bæredygtige omstilling, siger Jesper Mørk Hovgaard. Han er stifter af konsulentvirksomheden Krydsfelt, og så har han indstillet Lasse Alfastsen.
Sustain Reports prisoverrækkelse Sustain Awards bliver afholdt 14. oktober på Langelinie Pavillonen i København. Her vil en række inspirerende talere, en stærk jury og stolte vindere igen i år indtage scenen for at gøre os alle sammen klogere på, hvad virksomheder kan gøre for at bidrage til den bæredygtige og grønne omstilling.
Læs også: Hvem er ‘Årets Sustainability Håb’ 2021?
Redaktionen på Sustain Report har rakt ud til de indstillede kandidater til ‘Årets Sustainability Håb’, så du i de kommende uger kan lære mere om deres arbejde og finde ud af, hvad der rører sig i hovedet på de unge håb.
Og denne gang har vi altså talt med Lasse Alfastsen.
Hvad arbejder du primært med i dag inden for sustainability?
– Mit fokusområde inden for det bæredygtige går på to ben: iværksætteri og kommunikation. Dét at kunne identificere et bæredygtigt behov, skabe et initiativ, bygge et fællesskab, udvikle det, forløse det og kommunikere værdien og samfundsbidraget af det, er jeg enormt passioneret omkring. Både på egne og andres vegne, siger Lasse Alfastsen.
Lasse Alfastsen har drevet flere forskellige initiativer, herunder virksomheder og en tænketank. Men nu går kræfterne altså primært med Bæredygtig Kommunikation, der er en virksomhed, der rådgiver virksomheder om presse og kommunikation.
– Derfor er jeg både iværksætter og konsulent, da jeg gør begge dele i min dagligdag, og hermed både iværksætter egne initiativer og rådgiver andres initiativer, siger han.
Hvad er din drivkraft, når det gælder sustainability som karrierevej?
– Drivkraften for min bæredygtige karrierevej er at kunne bidrage aktivt til at skabe bæredygtig samfundsforandring med mine kompetencer og nicher sammen med andre passionerede mennesker og dermed være en del af en bevægelse, der er langt større end mig selv frem mod indfrielsen af verdensmålene i 2030, siger Lasse Alfastsen.
Hvilken konkret forskel vil du gerne gøre med dit arbejde inden for sustainability?
– Jeg vil gerne være med til at igangsætte og rådgive om bæredygtige initiativer på tværs af brancher og størrelse, som hver dag bidrager til, at verden i morgen er mere bæredygtig end i dag, siger kommunikatøren.
Det andet store projekt i hans arbejdsliv er derfor Sustainable Change Makers – et netværk for unge aktører inden for bæredygtighedsmiljøet.
– Jeg har en ambition om at bringe flere unge bæredygtige kompetencer, stemmer og løsninger i spil frem mod indfrielsen af Verdensmålene i 2030, siger Lasse Alfastsen.
- De endeligt nominerede samt vinderen afsløres 14. oktober til Sustain Awards 2021.
- Foruden ‘Årets Sustainability Håb’ kåres også ‘Årets Sustainability Leder’ og ‘Årets Omstilling’.
- Vil du indstille en kollega til ‘Årets Sustainability Håb’? Du kan stadig nå det inden 10. september.
- Læs her hvordan: Hvem er ‘Årets sustainability håb’ 2021?
- Læs også om de øvrige indstillede kandidater her.
Forsiden lige nu:

Medier, organisationer og advokatfirma hoppede alle på historien om bæredygtigt badetøj
GREENWASHING. Copenhagens Cartels historie om badetøj lavet af fiskenet havde alle ingredienser til en god historie. Og det var bekvemt at tro på den, påpeger reklamemanden Frederik Preisler.

Lovændring åbner for fængselsstraf for vildledende markedsføring
Regeringen lægger op til, at systematisk og grov vildledende markedsføring kan straffes med fængsel. Dansk Erhverv efterlyser mere vejledning frem for strengere straffe.

Det kræver en kulturændring at skabe det meningsfulde arbejdsliv
Ledelsesekspert og forfatter Louise Sparf deler i sin bog Lederskab i Balance sin personlige ledelsesfortælling. For hende er balancen mellem hjerne og hjerte vigtig for at opnå de bedste resultater på arbejdspladserne.
Seneste artikler:

Tidligere Ørsted-direktør bliver ny partner og investeringsdirektør i CIP
Tidligere viceadministrerende direktør i Ørsted, Martin Neubert, tager de strategiske tøjler over Copenhagen Infrastructure Partners’ investeringsområde på tværs af fonde.

PFA Pension henter særlig rådgiver til at dirigere strategi og bæredygtighed
Tidligere særlig rådgiver i S-regeringen og afdelingsdirektør i Nykredit Karl Kjær Bang bliver ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.

Halvdelen af forskningsreserven skal gå til grøn omstilling
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at fordele 3,6 mia. kr. til dansk forskning. Næsten halvdelen går til forskning i den grønne omstilling.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
