Landbruget skal levere meget mere end fødevarer til den grønne omstilling

Hvis man alene tænker på korn, køer og grise, når man skal beskrive dansk landbrug, kan man være sikker på, at Niels Skovgaard nok skal være hurtig til at forklare, at landbruget er så meget mere. Ikke mindst når vi taler om grøn omstilling.

– Om noget er landbruget et erhverv, som du ikke kan putte i en bestemt kasse, og da slet ikke, når det gælder omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Landbruget skal producere fremtidens fødevarer, og samtidig skal vi bidrage med energi og en lang række biobaserede produkter, som der vil være markant stigende efterspørgsel på, siger han.

Efter en EUX-uddannelse som landmand har Niels Skovgaard selv arbejdet i landbruget, inden han i 2020 startede på statskundskabsstudiet. På samme tid blev han valgt som formand for LandboUngdom. I juni kom der endnu en formandspost til i kraft af posten i CIP Fondens nystiftede Youth Advisory Board.

Fondens løsningsorienterede tilgang med fokus løsninger på tværs af sektorer passer perfekt til den unge landmand og studerende.

– Jeg kan godt lide folk, der taler om klimaløsninger, men jeg kan især godt lide dem, der handler og finder løsninger, siger Niels Skovgaard.

Selvom det langtfra er alle løsninger, som lige nu er konkrete, er der både overblik og detaljekendskab, når Niels Skovgaard argumenterer for, hvorfor landbruget er et centralt erhverv i løsningerne på klimakrisen.

– Der er nogle, som siger landbruget skal være mindre. Jeg plejer at sige, at det skal være større. Ikke nødvendigvis når det angår areal, men landbruget skal levere på helt centrale områder, så landbruget kommer til at fylde mere i økonomien og samfundet, siger han.

Væk fra tanken om biprodukter

Flere biobaserede produkter kommer til at blive en central del af vejen til et mere bæredygtigt samfund. Vi skal producere langt flere genanvendelige biogene produkter, som i sidste ende også skal være nedbrydelige i naturen.

Her kommer landbruget til at spille en langt større rolle. Samtidig sætter det også en ny dagsorden for forskning og innovation i landbruget, argumenterer Niels Skovgaard.

– Tag et eksempel som hvede. Her har fokus på innovationen været en udvikling, så vi fik større mængder korn. Måske skal vi bruge de næste ti år på at udvikle sorter med stærkere halm, der kan bruges som byggematerialer eller til at lave bio-plastik, som kan erstatte den sorte plastik, siger han.

Også græs har potentialer, fortæller Niels Skovgaard. Man kan lave grøn protein af græsset, og når man tager aminosyrer og saften ud af græsset, står man tilbage med et produkt, som minder om hør. På den måde kan det bidrage til at erstatte noget af den klimabelastende tekstilproduktion, lyder pointen fra den unge landmand.

– Det kommer til at kræve langt flere forskellige kompetencer, men vi skal væk fra tankegangen om et hovedprodukt og et biprodukt og blive langt bedre til at udnytte alle ressourcer. Heldigvis er der mange ideer derude. Det er nærmest hver uge, at jeg har dialoger med andre unge, som eksempelvis har ideer om at lave isolering af halm, andre bæredygtige byggematerialer eller noget helt tredje. Her ser jeg et meget stort innovationspotentiale for landbruget, siger Niels Skovgaard.

Vil løfte kvalitet og klima

Han stiller ikke spørgsmålstegn ved, om landbruget skal gennem en omfattende omlægning. Det handler alene om hvornår, og hvordan man får ryddet barriererne af vejen. For dansk landbrug er der et oplagt perspektiv i at løfte kvaliteten samtidig med, at man laver fødevarer med lavt klimaaftryk og en skånsom behandling af naturen. På længere sigt er Niels Skovgaard ikke i tvivl om, at der vil være god økonomi i dette.

Han køber ikke ind på det mantra, man ofte hører fra aktører i erhvervet om, at landbruget blot skal producere det, forbrugerne efterspørger.

– Vi skal også kunne levere det, som forbrugerne ikke ved, de gerne vil have i morgen. Men det forpligter også forbrugerne, for der er nødt til at være en betalingsvillighed, hvis vi skal løfte klima og biodiversitet, siger Niels Skovgaard.

Han erkender samtidig, at man står med en massiv udfordring. For landbruget har ikke uanede milliarder til at skyde i produktudvikling, så man er nødt til at vente på, at forbrugerne er klar.

– Jeg ville elske, hvis vi landbruget kunne være foran ligesom bilindustrien, hvor du havde producenter, som var fremsynede og kunne sprøjte elbiler ud, da efterspørgslen kom. Men det kan vi ikke. Landbruget er tyndt kapitaliseret, så vi kan ikke udvikle en masse, uden at forbruget følger med. Vi er nødt til at have en mere glidende udvikling mod højere kvalitet, mindre klimabelastende fødevarer og flere vegetabilske fødevarer i takt med at forbrugerne vælger det i deres supermarked, siger han.

Ejerforhold er en styrke – og en udfordring

På mange måder er det historiske selveje og de stærke andelsselskaber, som har været en enestående styrke for dansk landbrug, også en udfordring.

Ejerforholdene har betydet, at vejen fra forskning og innovation til den enkelte landmands stald har været kort, hvilket har været med til sikre et effektivt erhverv. Niels Skovgaard vil ikke blankt afvise, at man kan finde modeller, hvor man kan finde kapital udefra, som kan finansiere udviklingen af mere bæredygtige fødevarer. Men det kan skabe nye dilemmaer.

– Det giver store udfordringer. Det er landmændene, der har ejet andelsselskaber og gårdene. Derfor har der i udviklingen også været fokus på landmændenes afkast. Hvis der kommer kapital ind udefra, vil der være nogle helt andre hensyn, som også skal tilgodeses. Det er langt fra ligetil, siger han.

På erhvervets vegne løfter han samtidig en formanende finger, der kalder på realisme. Dansk landbrug lever på et globalt marked, og selv små prisudsving kan få forbrugerne til at vælge anderledes. De seneste halvandet år med stigende fødevarepriser, har allerede givet markant lavere salg af de dyrere økologiske varer, hvilket blot understreger, at landbruget er et erhverv med kontant afregning ved kasse et.

Grøn omstilling kan vende affolkningen

Overordnet set får det dog ikke Niels Skovgaard til at tvivle på, at fremtiden for dansk landbrug med hans egne ord er lysegrøn. Ikke som en udvandet version af det grønne. Men som grøn og lys i forening, fordi landbruget kommer til at blive et centralt erhverv på mange felter af den grønne omstilling.

Ambitioner om større bæredygtighed kan samtidig også blive en del af løsningerne, når man ser på social bæredygtighed i de egne, som er presset socialt, kulturelt og økonomisk af fraflytning.

– Det bekymrer mig, når jeg ser store områder med solceller, hvor folk er flyttet af samme grund. Jeg synes, det har en værdi, at vi bor forskellige steder og har arbejdspladser, kultur og et civilsamfund, der fungerer. Det skal vi have omtanke for i den grønne omstilling, Niels Skovgaard.

Men netop her kan den grønne omstilling i bedste fald være med til at vende udviklingen. Både landbruget og energiproduktion vil være centrum for nye grønne industrier i de dele af Danmark, som har været presset de seneste årtier, og så kan man håbe på, at der også kommer uddannelser tilbage i flere af de pressede provinsbyer.

Lige nu kan Niels Skovgaard glæde sig over, at LandboUngdom har det højeste medlemstal i de seneste 18 år. Det ser han selv som udtryk for, at der er unge på landet, som aktivt vælger fællesskabet.
Også søgningen til landbrugsskolerne er i top, samtidig med at kvindernes andel stiger markant.

– Det er udtryk for interessen for klima, natur og bæredygtighed. Og heldigvis fylder det meget i undervisningen. Man kan simpelthen ikke undervurdere det ansvar, landbrugsskolerne har. Det er her vi uddanner de landbrugere, der om få år skal stå for produktionen af klimavenlige fødevarer og alle de andre produkter, som skal skabe den grønne omstilling, siger Niels Skovgaard.

Hellere farlige netværk end faglige netværk

Den unge landmand og studerende kommer til at møde ti andre unge med vidt forskellige baggrunde i arbejdet i CIP Fondens Youth Advisory Board. Her samles unge iværksættere, folk fra globale koncerner, fra den finansielle sektor, fagforeningsfolk og klimaaktivister.

At det er en blandet skare, som næppe lander samme sted, hvis de tager en kandidattest op til et valg, skræmmer dog på ingen måde Niels Skovgaard.

– Folk taler så tit om faglige netværk, jeg kan bedre lide farlige netværk. Jeg bliver faktisk klogere af at være sammen med folk, som ikke mener det samme som mig. Jeg har min baggrund i landbruget, men jeg kan altid lære noget af dialogen med folk, der ikke kender landbruget og stiller kritiske spørgsmål. Så håber jeg det samme sker den modsatte vej, siger han.

Formålet med CIP Fondens Youth Advisory Board er ikke, at man skal komme med færdigbagte projekter, så på den måde gør det ikke så meget, at der også vil være meget, man ikke er enige om.

– Med debatter og uenighed er jeg sikker på, at vi kan løfte en række emner til et højere niveau. Holdningsmæssigt, uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt kommer vi med vidt forskellig baggrund. Det ser jeg som en klar styrke. Og det som binder os sammen, er at vi allesammen ved, at der er behov for en grøn revolution af vores samfund, siger Niels Skovgaard.

De 11 unge kommer med kompetencer og engagement, og fælles for dem, er de er den generation, som i hele deres livstid kommer til at leve med klimaforandringerne og med den ændrede livsstil og samfundsøkonomi, som skal dæmme op for klimakrisen.

Måske derfor er der et andet fællestræk. Det er en generation, hvor man en gang for alle har parkeret debatten om årsagerne til klimaforandringerne.

– I vores generation er det meget svært at finde nogle, som ikke anerkender, at klimaforandringerne er menneskeskabt, og at det er en af de allerstørste opgaver, vi står over for, siger Niels Skovgaard.

Artiklen kan også læses på CIP Fondens hjemmeside