Hvordan påvirker hele ESG-dagsordenen bankerne? Vil bankerne være motor for en mere bæredygtig fremtid, og hvordan vurderer de kunderne ud fra et ESG-perspektiv efter EU’s Omnibus-pakke?
I denne episode af Bæredygtig Business har Steffen Max Høgh besøg af Camilla Kirkegaard Jensen, afdelingsdirektør for Koncern ESG i Sydbank – Danmarks tredjestørste bank. De taler om kreditvurdering, Omnibus-pakken og hvordan Sydbank risikovurderer deres kunder, særligt erhvervskunderne.
Efter Omnibus mangler vi standardiserede og verificerede data om kunderne. Det var jo netop det, der ville have været en del af CSRD-rapporteringen
Camilla Kirkegaard Jensen, afdelingsdirektør for Koncern ESG i Sydbank.
EU’s Omnibus-pakke udskyder kravene til bæredygtighedsrapportering for primært små og mellemstore virksomheder. Hensigten er at reducere og forenkle de administrative byrder for europæiske virksomheder og dermed styrke deres konkurrenceevne. Men Omnibus-pakken betyder også, at bankerne ikke har adgang til den samme mængde ESG-data, som de kan bruge til at risikovurdere deres kunder.
Derfor spørger Steffen Max Høgh, hvad det har betydet for bankerne, at Omnibus-pakken er blevet vedtaget.
-Vi bruger dialog som et værktøj til at blive klogere på og få førstehåndsinformation om kunderne. Man kan sige, at vi efter Omnibus mangler standardiserede og verificerede data om kunderne, det var jo netop det, der ville have været en del af CSRD-rapporteringen. I mangel af standardiseret bæredygtighedsrapportering beder vi ikke om specifikke data, men stiller spørgsmål til kunderne i en samtale, der samtidig giver dem indsigt i deres egen forretning. Og ud fra svarene laver vi en ESG-score af kunderne, siger Camilla Kirkegaard Jensen, afdelingsdirektør for Koncern ESG i Sydbank.
Sydbank inddrager altså ESG, når de vurderer kunder og risici på tværs af brancher.
-Som bank har vi, ligesom alle andre banker, mange roller. Dels skal vi finansiere den bæredygtige omstilling, dels sikre en robust finansiel infrastruktur, og så har vi også en rolle i at vurdere kundernes kreditværdighed, så vi ikke sætter dem i en situation, hvor de ikke kan tilbagebetale et lån, for eksempel hvis deres bolig er halveret i værdi på grund af oversvømmelser, fortsætter Camilla Kirkegaard Jensen.
Hun giver også et indblik i de såkaldte ”grønne lån”. Klimaudfordringen banker også på bankernes dør, i form af nye risici, muligheder og regulering. I podcastepisoden kan du høre mere om, hvordan Danmarks tredjestørste bank, Sydbank, håndterer det.
Forsiden lige nu:
Nye grønne regler skaber ‘lidt panik’ – små og mellemstore virksomheder er hårdest ramt
GRØN MARKEDSFØRING. Virksomheder er blevet overrasket over, hvor meget dokumentation de nye regler kræver, mens især mindre virksomheder kan få svært ved at leve op til de skærpede krav, siger rådgivere.
Advokat: Drop de store grønne ord og fortæl, hvad I faktisk gør
GRØN MARKEDSFØRING. Den 27. september skærpes markedsføringsloven. På nogle områder bliver reglerne helt sort-hvide, siger advokat.
Topforsker får ansvaret for at bringe CBS’ grønne forskning ud i virksomhederne
KLIMAFORSKNING. Ny teknologi kan ikke drive den grønne omstilling alene. Derfor skal CBS’ forskningsmiljøer tættere på virksomheder og samfund, siger ny prodekan for grøn omstilling.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


















