En milliard danske kroner.
Så mange penge har Realdania uddelt til filantropiske byggeprojekter i det forgangne år.
Det fremgår af Realdanias årsrapport for 2021, hvor man også kan læse, at årets resultat efter uddelinger, skat og omkostninger lyder på 3,1 milliarder kroner og et investeringsafkast på knap 4,7 milliarder kroner.
Og det er med bæredygtighed og missionsrettede investeringer i højsædet, at fonden bevilger penge til projekter, lyder det i en pressemeddelelse.
Mens bæredygtighed altid har fyldt meget for fondens filantropiske uddelinger, er der i de senere år kommet mere fokus på klimamål, fortæller Jesper Nygård, der er administrerende direktør i Realdania.
– I Realdania arbejder vi med de seks verdensmål, som rammer mest oplagt ind i vores arbejdsfelt, og som supplerer de filantropiske mål. Alle er vigtige. Der er bare ét, der haster lidt mere end de andre, og det er klimaet. Og når man arbejder med det byggede miljø, så er klimafokus helt afgørende. Vores byer og bygninger er noget af det, som er truet af øgede vandmængder fra oven og fra havene, og samtidig er byggeriet en afgørende nøgle til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, siger han i pressemeddelelsen.
Klimamæssig bæredygtighed er blevet et kriterie, både når fonden skal uddele bevillinger, og når de selv skal stå for byggeprojekter, lyder det.
Missionsdrevne projekter driver afkast
Men også missionsdrevne investeringer, det fonden kalder ‘Mission Related Investments’ (MRI), og som de introducerede i 2020, fylder meget for fondens arbejde.
Det betyder i al sin enkelthed, at Realdania i højere grad prioriterer projekter, der både kan give økonomisk afkast og bidrager til den filantropiske profil. De kalder det selv investeringer, “hvor økonomisk afkast og filantropi går hånd i hånd”.
Og den del af bevillinger er blevet øget betragteligt i det forgangne år og udgjorde lige under halvdelen af det samlede bevillingsbeløb, svarende til 489 millioner kroner.
Læs også: Tunge fonde tilslutter sig investorkodeks om skat
De missionsrettede investeringer tæller blandt andet investeringer i at udarbejde nye teknologier inden for bygge- og ejendomsbranchen, der kan gøre den mere bæredygtig.
Fonden forventer at uddele 500-600 millioner kroner i filantropiske bevillinger i 2022, hvilket kan justeres alt efter afkastningsgraden i nuværende projekter.
Realdania blev grundlagt i 2000 og har siden uddelt 21,7 milliarder kroner til filantropiske projekter i det byggede miljø.
Forsiden lige nu:

Danske virksomheder i front med bæredygtige investeringer – men rapporteringen halter
Danske virksomheder sætter standarden i den grønne omstilling, viser den globale softwarevirksomhed SAP’s årlige bæredygtighedsundersøgelse. Men de danske ledere famler efter målestandarder og kalder på finansafdelingens assistance.

Verdensmål 15: Danmark svigter naturen på land, selvom løsningen ligger lige for
I 2030 skal der gerne være 30 pct. beskyttet natur i Danmark – pt. er der ikke engang 2 pct. Greenpeace tager os i hånden og gennemgår en status på det 15. verdensmål. Vi skal rette blikket mod landbruget.

Et kilo status på verdensmålene, tak
Steen Hildebrandt har føjet endnu en bog til sit imponerende forfatterværk. Bogen gør status over verdensmålenes udvikling i Danmark, nu hvor vi er halvvejs mod 2030. Desværre er vi ikke halvvejs i mål, men vi kan nå i mål, hvis vi er villige til at tage verdensmålene seriøst.
Seneste artikler:

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.