“Skal vi tænke stort og nyt, skal [bæredygtighed] være et fælles ansvar for hele virksomheden.” Sådan lød programerklæringen fra Skageraks nye Global Impact Manager for nylig.
Den vurdering står hun ikke alene med. Medarbejdernes engagement i bæredygtighed er en af de målsætninger, der ofte går igen, når sustainability-chefer skal pege på, hvad en af deres vigtigste opgaver er.
Og det vil konsulenthuset Rambøll hjælpe på vej med opkøbet af en digital startup; Incept Sustainability. E-læringsplatformen er udviklet af tre daværende DTU-studerende, der alle fortsætter som konsulenter hos Rambøll.
– Det er vigtigt at adressere den mere kulturelle del af sustainability i virksomhederne. Vi ser både i Danmark og andre lande, at mange virksomheder har ambitiøse målsætninger og purpose-formuleringer om at blive fx CO2-neutrale i 2030. Det kan i nogle sammenhænge få karakter af skåltaler og være svært at relatere til for de menige medarbejdere, siger Thomas Kræmer Schmidt, executive director i Rambøll og tilføjer:
– Med værktøjet får man sat sustainability på dagsordenen i virksomheden, så medarbejderne lærer de grundlæggende principper for bæredygtighed. Men det giver også mulighed for at indsamle de ideer, der bliver fosteret i organisationen og at bringe dem til et niveau, hvor de kan eksekveres og implementeres.
Har den del af sustainability, der handler om at få medarbejderne involveret været lidt overset?
– Personligt tror jeg, den har været overset, men det er noget, der vil vokse. Skal du som virksomhed reducere din CO2-udledning til nul frem mod 2030, skal du høste alle frugter og søge i alle hjørner af virksomheden efter løsninger. Det kræver, at medarbejderne er med på ideen, for det giver ikke nok effekt at skifte til elsparepærer og elcykler.
Virksomheders behov er forskellige, når det gælder bæredygtighed, men det tager værktøjet højde for, ifølge Thomas Kræmer Schmidt.
– Det fungerer som en uddannelsesplatform, fordi vi kan hælde de moduler ind, som organisationen vil lære at mestre. Det fx være ISO14001 (standard for miljøledelse, red.), livscyklusvurderinger eller lignende.
E-læringsværktøjer eller fysiske kurser om diverse nye tiltag i virksomhederne er dog ikke noget særsyn. Alligevel mener Thomas Kræmer Schmidt, at Incept Sustainability kan noget særligt.
– I forhold til andre læringsredskaber vi ellers har set, tager det i langt højere grad udgangspunkt i adfærdsforskning og er ekstremt brugervenligt og interaktivt. Selvfølgelig kan man lave undervisning på andre måder, men det at det foregår virtuelt er også en fordel. Vi ser det i høj grad den mere kulturelle del af sustainability som det næste skridt for mange virksomheder.
Ser I på flere opkøb inden for digitalisering og bæredygtighed?
– Vi ser helt klart digitalisering som en måde at løse problemer med bæredygtighed på. Det arbejder vi med på flere forskellige fronter gennem opkøb og udvikling af egne værktøjer.
Incept Sustainability er, som en af de få danske startups, der udelukkende er grundlagt af kvinder. At den nu skal leve videre i Rambøll-regi frem for som selvstændig virksomhed, er medstifter Sofie Berglykke Aagaard godt tilfreds med.
– Undervejs fandt vi ud af, at det var spændende at lave programmet og udvikle det, men at den del druknede i drift og i at søge funding. Det at to af os blev gravide samtidig, med termin samme dag, satte skub i en snak med os selv om, at det ikke er den administrative del af virksomheden, vi synes er interessant. Vi tror virkelig, at værktøjet kan gøre en forskel for mange virksomheder, og dem når vi mange flere af som en del af Rambøll, siger hun.
Incept Sustainability bliver i den kommende tid introduceret på både det danske og europæiske marked samt senere på året i USA.
Forsiden lige nu:

Risikofond skal understøtte grønne eksperimenter i byggeriet
17 topledere fra byggeriet vil have enklere og let gennemskuelige bæredygtighedsmærkninger. Med Molio som initiativtager peger de på 12 indsatsområder.

HP og Atea lokkede med uholdbare løfter om bæredygtige computere
GREENWASHING: De to it-koncerner lovede bæredygtige computere, men skyndte sig at pille annoncen ned, da Sustain Report spurgte til dokumentation. De burde vide bedre, mener forbrugerjurist.

Amerikanske koncerner, kemi og energi topper sort liste over negative klimalobbyister
Virksomheder med en grøn facade lader deres organisationer om lobbyarbejdet mod strammere klima- og miljølovgivning. Ingen danske virksomheder er på listen. Business Europe med DI som medlem tager en global fjerdeplads på den sorte liste.
Seneste artikler:

Fra Realdania til ny fond med fokus på naturbaserede løsninger
Tidligere sekretariatschef i Realdania Jens Böhme tiltræder som direktør i den nye fond Planetary Responsibility Foundation.

EU-støttet projekt skal udvikle biofuels fra halm
Kvasir Technologies i Søborg har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Nu skal teknologien for at lave biobrændstof af halm videreudvikles.

Nyt Power-to-X center revolutionerer materialer til den grønne omstilling
Flere danske fonde bevilger 300 mio. kr. til et pionercenter for udvikling af materialer og power-to-X-teknologier til den grønne omstilling. Centeret samler førende nationale og internationale forskere.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
