Ørsted er verdens største leverandør af havvindmølleparker med en vision om at bidrage til en verden, som udelukkende kører på grøn energi.
Men for virksomheder hvor bæredygtighed ikke ligger lige til højrebenet, er der hjælp at hente i FN’s Verdensmål, mener Ørsteds adm. direktør Henrik Poulsen:
– De er en guldmine af inspiration til virksomheder, som både leder efter noget, som kan give dem mulighed for at bidrage til en bedre verden, men som også kan give dem en masse vækstmuligheder, siger Henrik Poulsen i Børsens podcast-serie ‘Topchefernes strategi med Niels Lunde’ og tilføjer:
– For de er jo et katalog over de mest presserende problemer, verden står over for. Så hvis man mangler strategisk inspiration, er de ikke et dårligt sted at lede.
Der er ingen tvivl om, at der skal endnu mere handling bag ordene
Henrik Poulsen peger desuden på, at mange virksomheder har taget Verdensmålene til sig og tænker i dem både strategisk og i måden, de rapporterer om deres forretning på.
Det afspejler sig da også i en undersøgelse fra Dansk Industri (DI) blandt 489 virksomhedsledere. Her svarer ni ud af ti, at de i forskellig grad har introduceret konkrete bæredygtighedstiltag har fokus på at forfølge nye forretningsmuligheder, der forbedrer virksomhedens sociale- og/eller miljømæssige indvirkninger på samfundet.
Samfundsansvar er højt på dagsordenen hos mange virksomheder, mener også Henrik Poulsen:
– Det er der mange virksomheder, som skriver ind i deres årsrapporter og i deres bæredygtighedsrapporter, men der er heller ingen tvivl om, at der skal endnu mere handling bag de ord, siger han til Børsen og tilføjer:
– Jeg tror stadig, at erhvervslivet har en opgave i at løfte sig selv i det, der skal være et mere markant og mere radikalt tænkt bidrag.
Hvordan kan vi langt mere aggressivt løse de udfordringer, der ligger i de 17 verdensmål?
Han mener, at man i virksomhederne skal spørge sig selv:
– Hvordan kan vi langt mere aggressivt sætte ind på at hjælpe med at løse de udfordringer, der ligger i de 17 verdensmål? Der synes jeg stadig, at vi som erhvervsliv kan gøre mere. Og vi kan gøre det hurtigere og mere ambitiøst. Vi er stadig et sted, hvor tingene går alt alt for langsomt. Og vi skriver lidt mere, end vi handler.
Ørsteds egen transformation fra sort til grønt energiselskab er gået stærkere end topchefen havde turde håbe på. Fra at have været en af Europas mest sorte energiselskaber, er Ørsted i dag en af de grønneste og mere end 90 procent af indtjeningen kommer fra arbejdet med vedvarende energi.
Hør hele Børsens podcast-interview med Henrik Poulsen her.
Forsiden lige nu:

GTS-institutterne sætter turbo på erhvervslivets innovation og grønne produkter
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.

Livsstilsprogrammer på tv er mere sorte end grønne
Mad-, bolig- og rejseprogrammer understøtter en traditionel og klimabelastende livsstil og afspejler drømmen om, at vi kan købe os lykkelige.

Verdensmål 7: Vi skal bruge vores energi mere effektivt, hvis vi skal sikre bæredygtig energi til alle
Bliver energisystemet klar til al den grønne strøm? Bør overskudsvarme egentlig ikke være i overskud? Og hvor bliver den politiske handling af? Danfoss kaster lys over, hvad der skal til for at opfylde FN’s Verdensmål 7.
Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
