I de seneste par år er investorernes efterspørgsel på data for ESG eksploderet, ifølge leder af Center for ESG Research, Jane Thorup Jagd. Det skyldes primært G’et, der står for god ledelsesskik – eller rettere mangel på samme.
ESG-data bruges af investorer til at finde ud af, hvordan virksomheder præsterer på områderne for miljø, sociale forhold og netop god ledelsesskik for at finde ud af, om der er potentielle risici ved en investering. Det kan for eksempel true en produktion på sigt, hvis den er meget afhængig af vand og ikke har nogen tiltag for at imødegå vandmangel.
På linje med et årsregnskab giver ESG-data derfor et billede af, om en virksomheden er en god investering, og hvor risikofaktorerne er. Det stiller især nye krav til danske virksomheder med internationale investorer.
ESG-rapportering udvikles løbende
Udfordringerne er blandt andet at finde ud, hvad man skal måle på og hvordan. Det har Ørsted for alvor taget hul på med selskabets første ESG rapport for 2017.
Men ESG-rapporteringen udvikles løbende, fortæller Jakob Askou Bøss, strategi- og kommunikationsdirektør. Af samme årsag har Ørsted for nylig testet et nyt analyseredskab udviklet af ESG-analysebureauet Trucost, som rangerer virksomhederne efter, hvor godt de har styr på miljø, sociale forhold og selskabsledelse.
Verdensmål er big business
Trucost ønsker formentlig at gøre klart for virksomhederne selv, at der er penge at hente ved at indtænke Verdensmålene i deres strategi, netop fordi investorerne efterspørger det. Så det nye analyseredskab måler “forretningsværdien” af at arbejde med Verdensmålene i sin strategi. I alt indgik 13 af verdens største virksomheder i målingen, som viste, at de tilsammen genererede 233 mia. dollar i indtægter med direkte relation til Verdensmålene. Sustain Report spurge Jakob Askou Bøss om bevæggrunden for at deltage i testen af det nye redskab.
– Vi har samarbejdet med Trucost om at se, om de kunne kvantificere, hvad det er for SDG’er (Verdensmål, red.) vi bidrager til. Det gør vi for løbende at skærpe vores rapportering på det her område. Det er første gang, vi har fået lavet analysen, så nu evaluerer vi og indsamler erfaringer i forhold til, hvordan det fungerer, siger Jakob Askou Bøss og tilføjer:
– Det vi nu ser på ESG-området er en videreudvikling af første bølge af afrapporteringer i forhold til FN’s Verdensmål, hvor man mere eller mindre satte kryds ved de fire logoer, man synes passede til ens virksomhed, siger Jakob Askou Bøss.
Hvilken type ESG-rapportering der vinder på den lange bane og danner skole, kommer vi til at følge tæt
Professionaliseringen af arbejdet med Verdensmålene og ESG-rapporter er dog ikke uproblematisk. Analysebureauerne måler nemlig ikke altid på de samme tal, eller bruger forskellige metoder, som ikke nødvendigvis giver de samme resultater. Det gør det svært, både for investorer og for virksomhederne selv, at vide hvor godt de er dækket af i forhold til de forskellige risikofaktorer, og hvor godt de klarer sig i forhold til konkurrenterne.
– Hvilken type ESG-rapportering der vinder på den lange bane og danner skole, kommer vi til at følge tæt i de kommende år, men der er klart en bevægelse mod mere kvantificering af data, siger Jakob Askou Bøss, som hilser den udvikling velkommen.
– Jeg har været en del af arbejdet med bæredygtighedsrapportering i mange år, og det har i mange år været mit håb, at man kunne konvergere de forskellige frameworks og data i højere grad. Det er et håb, jeg ikke har opgivet, men samtidig må man erkende, at ESG-rapportering ikke på samme måde som finansiel rapportering har fået en entydig standard. Det skyldes formentlig, at virksomhederne befinder sig i meget forskellige samfundsmæssige kontekster og med meget forskellige stakeholdere. Det efterlader en større opgave for os i forhold til at udvælge, hvad vi skal rapportere på.
Gør forarbejdet internt
Der er mange forskellige måder at måle ESG-data på, og de forskellige analysebureauer kommer ikke altid frem til de samme resultater i deres vurdering af, hvor godt virksomhederne har styr på deres risici inden for miljø, sociale forhold og ledelse. Hvordan navigerer I i det?
– Det er rigtigt, at der er mange standarder, og det er ikke godt nok at lægge sig fast på en standard og følge den blindt. Der er en række forskellige indikatorer man kan måle på, så det gælder om at gøre forarbejdet internt i virksomheden og finde ud af, hvad der er mest relevant at rapportere på i forhold til ens forretning og i forhold til, hvad ens stakeholdere forventer.
Vi laver vores afrapportering i samspil med vores stakeholdere
– Vi laver vores afrapportering i samspil med vores stakeholdere, som er alle fra investorer til energimyndighederne og NGO’ere. Ved at have en dialog med dem, kan vi identificere, hvilke emner de er optagede af. Det betyder, at de parametre vi måler på kan ændre sig over tid, og det er vi indstillet på. Man får ikke en idé til en ny indikator at måle på en fredag for så at kunne sætte den i værk en mandag. Det er et arbejde, der tager tid. Men vi har hele tiden fokus på at opstille en ESG-rapportering, der kan måle sig med vores finansielle rapportering, siger Jakob Askou Bøss.
Ved uddelingen af årets CSR-priser i september i år, fik Ørsted dommerpanelets anerkendelse for sin rapportering om grøn omstilling (se faktaboks nederst i artiklen).
Forsker: Data kan bruges til mere end markedsførings-gonggong
Flere danske virksomheder burde følge Ørsteds eksempel, mener Jane Thostrup Jagd, der leder det danske Center for ESG-research. Hun står desuden bag analysen af de 50 største danske virksomheders CSR-rapporter i 2017 i samarbejde med FSR – Danske Revisorer. Den viste blandt andet, at 2/3 af de store danske virksomheder nævner verdensmålene i deres rapportering, men det er kun en femtedel, der har målt deres fremdrift i forhold verdensmålene.
– Ørsted bruger de data de måler på til noget mere end til den store markedsførings-gonggong. De bruger dem eksternt på en måde, som investorerne kan bruge til noget og intent som en måde at drive virksomheden på, fordi alle er klar over, hvilke parametre, der måles på, siger Jane Thostrup Jagd og tilføjer:
– Tallene i en CSR-rapport og i en ESG-rapport skal kunne valideres og ses i forhold til tidligere år og konkurrenternes data, samt ikke mindst virksomhedens egne finansielle data, hvis de skal give mening og bruges til noget – internt som eksternt. Det sikrer alt for få virksomheder.
Erhvervslivet bør levere fakta
Selvom Jane Thostrup Jagds kritik altså ikke er møntet på Ørsted, bakker Jakob Askou Bøss op om hendes pointe
– Som erhvervsliv vil vi stå os godt ved at tage ikke-finansiel rapportering alvorligt og at stille så meget fakta som muligt bag vores afrapportering.
Ørsteds ESG-rapporteringen er selvsagt hjulpet på vej af det daværende DONG’s rejse fra sort til grønt energiselskab i takt med frasalget af al olie og gas i 2017 til fordel for især havvind og biomasse. Giver den grønne dagsorden så sig selv, eller giver Verdensmålene nogle brugbare pejlemærker for Ørsted?
– Fra at have været en af Europas mest sorte energiselskaber, er vi i dag en af de grønneste og mere end 90 procent af vores indtjening kommer fra arbejdet med vedvarende energi. Så vores virksomhed er helt zoomet ind på at være med til at løse de globale udfordringer som Verdensmålene fokuserer på inden for klima og energi. Men ja, Verdensmålene hjælper til at sætte en retning. De udtrykker en global konsensus om, hvad der er verdens største problemer. Havde man dem ikke, ville vi mangle den fælles erkendelse af de udfordringer, vi skal arbejde med.
Om Jakob Askou Bøss
Jakob Askou Bøss, 43, kom til det daværende DONG i 2004 som direktionsassistent for den administrerende direktør og højre hånd for kommunikationschefen. I 2011 blev han strategi- og kommunikationsdirektør i DONG Energy, som i 2017 skiftede DONG navn til Ørsted i forbindelse med den strategiske transformation fra at blive et sort til et grønt energiselskab med frasalget af sine olie- og gasenheder til fordel for særligt havvind-energi.
Jakob Askou Bøss er i dag ansvarlig for koncernstrategifunktionen, direktionssekretariatet og kommunikationsdelen, kaldet group stakeholder relations.
Om Ørsteds bæredygtighedsrapport
I september fik Ørsted dommerpanelets anerkendelse for sin rapportering om grøn omstilling ved uddelingen af årets CSR-priser. Af en pressemeddelelse fremgår det, at: “Ørsteds bæredygtighedsrapport tydeligt forklarer Ørsteds CSR-strategi, og den rejse som energiselskabet befinder sig på.
Rapporten har en klar rød tråd i prioriteter, programmer og håndtering af risici, som er understøttet af mål og performance-data. Ørsted tager desuden stilling til FN’s verdensmål, og beskriver deres til- og fravalg af målene.”
