Novo Nordisk satser på nyt benchmark for sustainability

Hvad er en bæredygtig virksomhed? Hvordan måler man dens performance? Og hvordan sammenligner man virksomheders bæredygtighedsindsatser på tværs af sektorer?

Det er nogle af de klassiske spørgsmål, man ikke kommer udenom i debatten om virksomheder og bæredygtig forretning.

Som om det ikke var nok, kan man tilføje spørgsmålet: Hvad er formålet med bæredygtighed?

Sidstnævnte spørgsmål bør være udgangspunktet for alt andet, ifølge Susanne Stormer, VP of Sustainability i Novo Nordisk. Hun har i samarbejde med Cora Olsen og Anne Gadegaard fra sit team lagt sidste hånd på første fase af en ny tilgang til bæredygtig forretning i medicinalkæmpen.

Værktøjet til det hedder Future Fit Business Benchmark og benyttes desuden af Ørsted og Mærsk samt en række andre internationale virksomheder.

Nyt benchmark skal kunne sammenligne virksomheder på tværs af brancher
Som navnet antyder, er det konkrete formål at skabe et validt benchmark, som viser hvor bæredygtig en virksomhed er, i forhold til hvad der er nødvendigt for at fremtidssikre virksomheden.

Det indebærer en datadrevet analyse af, hvad virksomheden som minimum skal have på plads for at dokumentere, at den ikke har negativ påvirkninger på miljø, mennesker og samfund, fortæller Susanne Stormer.

Det er ikke nok at gøre mindre skade

Benchmarket kan bruges til at sammenligne sig med andre virksomheder uanset branche og sektor ud fra otte overordnede områder. De dækker alt fra energi til sociale normer og governance og er matchet op mod relevante Verdensmål.

Men værktøjet vil mere end blot at måle status og fremskridt. Det vil se ind i fremtiden.

Som det er i dag, sammenligner mange virksomheder eksempelvis CO2-udledningen med tidligere års udledning. I Future Fit sammenligner man sin CO2-udledning med det fremtidige reduktionsmål, som virksomheden arbejder på at opnå. Det mål er allerede defineret af Future Fit. Og det er at sikre vedvarende energi, som er tilgængelig for alle.

Går skridtet videre end den tredobbelte bundlinje
Dermed handler det ikke længere om at sætte mål ud fra, hvad der virker realistisk for den enkelte virksomhed at opnå, men ud fra hvad planetens og samfundets behov er.

– Med Future Fit starter man med målet, og så regner man bagud. Det er ikke nok at gøre mindre skade. Det gælder om ingen skade at gøre og i bedste fald at bidrage positivt til planeten og samfundet. Hvis for eksempel bygningen vi sidder i her (koncernhovedsædet i Bagsværd, red.) producerede mere vedvarende energi, end vi selv skulle bruge, ville det være et positivt bidrag til det mål, siger Susanne Stormer og tilføjer:

– Future Fit tager udgangspunkt i science based targets som IPCC-rapporten har sat (fra FN’s Klimaråd, som anbefaler en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader, red.).

Dermed tager Future Fit skridtet videre end andre tilgange til bæredygtighed og CSR såsom shared value og Novo Nordisks egen tredobbelte bundlinje.

Når vi når til august, har vi mennesker brugt alle de ressourcer, der reelt er til rådighed på jorden.

Med de tilgange kommer virksomheden nemlig stadig selv i første række, mens negative effekter af virksomhedsdriften retfærdiggøres med positive CSR-initiativer, lyder ræsonnementet bag Future Fit.

Men målsætningen bør være, at en virksomhed “på ingen måde skal hindre og ideelt set fremme et bæredygtigt samfund, der ikke udpiner jordens ressourcer”.

Det er en markant ny måde at anskue en virksomheds målsætning på, mener Susanne Stormer.

– Når man sætter mål for en virksomhed, handler det altid om i forhold til hvad. Med Future Fit får vi nogle videnskabeligt funderet målsætninger for, hvad planeten kan holde til. Og målet må være, at vi som virksomheder medvirker aktivt til at sikre livet her på jorden.

– Vi ved jo fra data, at når vi når til august, har vi mennesker brugt alle de ressourcer, der reelt er til rådighed på jorden. Resten af årets fem måneder lever vi på kredit. Den konto skal i balance, siger Susanne Stormer.

Andre bæredygtigheds-målinger er ikke radikale nok
For trods årelange CSR-indsatser og de senere års fokus på at rangliste virksomheder ud fra ESG (som dækker over miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, red.), er verden ikke på rette kurs.

Problemet med forskellige ratingbureauers brug af ESG-faktorer til at sammenligne virksomheder og med andre årlige ranglister over de mest bæredygtige virksomheder er, at kriterierne skifter fra år til år, og at de ikke bygger på objektive mål, mener Susanne Stormer.

– Derfor er det meget bedre at tage udgangspunkt i, hvordan ens egen virksomhed når derhen, hvor den ikke bare ikke gør skade, men også gavn. Hvis man går efter eksterne benchmarks, som hvad andre store virksomheder gør, eller hvad benchmarking-bureauerne lægger vægt på, så ender man med at få en indsats, der stikker i mange retninger, fordi deres mål hele tiden ændrer sig. Med Future Fit sætter man objektive videnskabeligt funderede mål, men man bestemmer selv, hvornår man tror på, at man kan indfri dem.

Men er det ikke en svaghed, at man selv definerer, hvornår man skal være i mål?

– Nej, for det skal i sagens natur være ambitiøse tidsfrister, når formålet med dem er at sikre, at vi stopper klimaforandringerne, lyder svaret fra Susanne Stormer. Hun henviser desuden til, at Novo Nordisks Future Fit-beregninger er revideret af et eksternt revisionsfirma.

Selv for os, der gør det relativt godt, har det systemiske perspektiv fået vores øjne op for, at vi har nogle blind spots og negative impacts

Trykker på ømme punkter
Men hvad har arbejdet med Future Fit så konkret betydet for Novo Nordisk?

Udover at give et overblik over, hvor langt Novo Nordisk er med sit bæredygtighedsarbejde på den store globale klinge, har det trykket på flere ømme punkter, som viser sig på den skala fra 0 til 100, som Future Fit opererer med.

For at starte med det positive, scorer Novo Nordisk 100 procent på 10 KFI’er, eller Key Fitness Fit Indicators, som de kaldes. Det gælder eksempelvis på området for governance og etisk virksomhedsdrift.

7 KFI’er fordeler sig på skalaen mellem 25 procent og 98 procent og kan derfor forbedres. Det gælder blandt andet ansvarlighed i leverandørkæden og dokumentation for medarbejderes rettigheder. Og 6 KFI’er er i det røde felt med en score 25 procenter eller derunder.

– Så selv for os, der gør det relativt godt, har det systemiske perspektiv fået vores øjne op for, at vi har nogle blind spots og negative impacts, som vi skal tage fat på. Og sådan skal det være, for der er ingen virksomheder, som scorer 100 på alle parametre, så har man misforstået noget, siger Susanne Stormer.

Future Fit giver os generelt en bedre forståelse af, hvor vi er med vores bæredygtighedsarbejde

Et af de punkter, hvor Novo Nordisks scorer nul er genanvendelsen af produkterne.

– Det siger sig selv, at den insulin, vi producerer ikke kan genanvendes. Men når vi tidligere har designet vores insulin-penne, har vi haft fokus på, at de skulle være sikre og nemme at bruge for forbrugerne. Nu bliver vi nødt til også at se på, hvordan vi kan genanvende dem. Og det gælder også emballagen.

– Future Fit giver os generelt en bedre forståelse af, hvor vi er med vores bæredygtighedsarbejde, og hvad der skal til for at komme i mål. Og det spiller jo rigtig godt sammen med vores nye klimastrategi Circular for Zero. Dens formål er netop at opnå nul negativ påvirkning af miljøet, siger Susanne Stormer om den nye strategi, som blev udviklet sideløbende med Future Fit-arbejdet.

Skal vandet gå til fabrikkerne eller til lokalbefolkningen?
Et andet punkt, som Future Fit sætter spotlys på er vand.  En virksomhed bør nemlig som minimum stræbe efter, at vand skal bruges på en miljømæssigt ansvarlig og socialt ligeværdig måde. Det gælder særligt forbruget i områder med vandmangel.

Vi producerer livsvigtig medicin, så vi har jo et godt argument for at bruge vand

– Det kan stille os i et svært dilemma, for når det gælder vores fabrikker i Brasilien og i Kina, er der perioder med tørke. Disse to steder står for syv procent af vores vandforbrug til produktion. Skal det vand, der er til stede så bruges til vores fabrikker, eller skal det gå til at sikre lokalbefolkningens drikkevand? Vi kan ikke producere uden vand, så denne måde at anskue forretningen på, hjælper os også med at identificere risici for forretningen.

Når sådan et dilemma opstår, vinder forretningen så?

– Vi har heldigvis endnu ikke stået i det konkrete dilemma, men vi er opmærksomme på, at det kan ske. Vi producerer livsvigtig medicin, så vi har jo et godt argument for at bruge vand, men det kan ikke ske på bekostning af andre. Men hvis du for eksempel er en virksomhed, som Coca-Cola, der bruger store mængder vand i produktionen af sodavand, så er dilemmaet sværere, siger Susanne Stormer.

Denne artikel er normalt forbeholdt betalende abonnenter. Vil du læse flere dybdegående sustainability-nyheder, kan du skrive dig op til et gratis prøveabonnement. 

Af samme årsag er udfordringen med vand ikke defineret som et problemområde for Novo Nordisk i Future Fit-systemet,  men er medtaget i Novo Nordisks væsentlighedsanalyse, som afdækker de risici og etiske udfordringer en virksomhed har.

– Når vi bygger en ny fabrik, placerer vi den derfor et sted, hvor der er tilstrækkeligt med vand til lokalbefolkningen, siger Susanne Stormer.

Future Fit er meningsfyldt, også selvom man ikke har en lang historik for at arbejde med bæredygtighed

Ikke kun duksene kan være med
Er risikoen ved et værktøj som Future Fit ikke, at det kun er selskaber, som allerede gør det godt, der vil benytte det?

– Det er selvfølgelig det store spørgsmål. Jeg tror i hvert fald, at det er den type virksomheder, som vil være de første til at tage det i brug. Men hvis først det bliver en standard, vil det nå bredere ud, fordi det kan blive et krav fra eksempelvis investorer. Novo Nordisk er den første virksomhed i verden til at gennemføre samtlige af de 23 Future-Fit beregninger. Det har givet anledning til at en række virksomheder, som ikke umiddelbart er en del af de sædvanlige aktører på bæredygtighedsfronten, har rakt ud til os for at høre mere om vores erfaringer. Det viser for mig, at Future Fit er meningsfyldt, også selvom man ikke har en lang historik for at arbejde med bæredygtighed.

– Det er også vigtigt at sige, at det her værktøj ikke kun møntet på store virksomheder. Som lille eller mellemstor virksomhed, kan man sagtens bruge det til at få overblik over, hvor man skal sætte ind. Og man behøver jo ikke at starte med alle områder på en gang, man kan tage fat på eksempelvis arbejdsmiljø, siger Susanne Stormer og henviser til, at Future Fit Business Benchmark er et gratis værktøj, der er udviklet af en not-for-profit organisation.

Hvis der kommer markant flere diabetikere, kan det gå ud over vores forretning

Eventuel rådgivning eller revision i forhold til værktøjet er dog selvsagt ikke gratis.

Når det gælder spørgsmålet om samfundsansvar, hvordan takler I så, at jeres virksomheds succes bygger på, at folk bliver ved at være syge af diabetes?

– Det er selvfølgelig noget, vi jævnligt bliver spurgt om, og som vi har et rigtig godt svar på. Vi leverer jo diabetesmedicin til 30 mio. patienter, og der er i alt 425 millioner mennesker med diabetes på verdensplan. Gabet mellem hvor mange diabetikere vi og vores konkurrenter hjælper og antallet af mennesker, der har behovet, bliver større og større. Det er absolut ikke i vores interesse. For hvis der kommer markant flere diabetikere, så bliver det for dyrt at behandle dem for sundhedsmyndighederne, og det kan gå ud over vores forretning. Så vi er interesseret i at holde det til et niveau, vi kan håndtere og behandle. Derfor har vi også en sundhedsdagsorden, der handler om at undgå at få diabetes 2.

Hvad håber I på at opnå med Future Fit Business Benchmark?

– Vi håber, at det bliver udbredt og gør vores til at skabe interesse for det. Man kan godt spille i Champions League, men man skal have nogen at spille sammen med. Og det er klart, at det først er et reelt benchmark, hvis andre også bruger det.

Ifølge Susanne Stormer har man internt i Novo Nordisk taget godt imod Future Fit, ligesom investorerne også viser interesse for tilgangen.

Resten af året vil Novo Nordisk fortsat have fokus på at færdiggøre 2018-resultatet af Future Fit-analysen samt arbejde videre med den strategiske integration i alle dele af forretningen. Dernæst gælder det anden del af rammeværket, kaldet positive pursuits. Det går skridtet videre ved at sætte fokus på de positive effekter en virksomhed ønsker at have internt, såvel som på det omgivende samfund og på planeten.

Hvad siger konsulentbureauet?
Nordic Sustainability er det første nordiske konsulentbureau, som er certificeret i Future Fit Business Benchmark. Vi har spurgt Sven Beyersdorff, stifter og partner i Nordic Sustainability, hvad han ser af fordele i tilgangen, og hvad der gør den anderledes fra andre bæredygtigheds-benchmarks.

– Future Fit er for os at se den klart stærkeste metodik på markedet pt for virksomheder, der vil have bæredygtighed ind i maskinrummet i virksomheden. Det er først og fremmest et ledelsesværktøj, der giver overblik over en lang række forhold, der er af betydning for, om virksomheden er klædt på til en fremtid med stærkere fokus på bæredygtighed hos kunder, myndigheder og ansatte. Modsat mange andre værktøjer, der først og fremmest er rapporteringsværktøjer, er Future Fit et åbent ledelsesværktøj, som virksomhederne selv kan lære at arbejde med og bruge til at informere strategiske beslutninger.

Hvilke typer virksomheder kan få gavn af det? 

– Future Fit er udviklet i samarbejde med store virksomheder, men vi ser også at metodikken kan skabe værdi for små virksomheder. For eksempel kan den være basis for en væsentlighedsanalyse af, hvilke bæredygtighedsproblematikker, det er vigtigst for virksomheden at forholde sig til uden at dette kræver en stor investering. Der har vi sammen med Future Fit Foundation udviklet et koncept, der kan afvikles på en heldagsworkshop med virksomheden, og som giver væsentlige indsigter i hvor der er hot spots, som virksomheden bør fokusere på. Det skal også siges at metoden ikke kun er for frontrunner-virksomheder, men i lige så høj grad værdifuld for virksomheder, der skal mangler retning i begyndelsen af deres bæredygtighedsrejse.

– Endeligt er det vigtigt at sige, at Future Fit er et open source-værktøj, så når vi først har lært virksomheden at arbejde med det, kan de i princippet selv tage over. De bliver ikke låst inden til at hyre konsulenter til dette arbejde i al fremtid.