Bør landets pensionsselskaber være forpligtet via lov til at investere i danske iværksættere, som kan udvikle fremtidens grønne løsninger?
Og bør de enorme formuer i fondene bag erhvervsklenodier som Grundfos, Danfoss og Lego også lade deres millioner rulle i retning af impact startups?
Det mener Tue Mantoni, tidligere topchef for B&O og nu professionelt bestyrelsesmedlem, i et interview med Sustain Report om sin nye bog ‘Samfundskontrakten’.
Mens opråbet bliver vel modtaget i Lundbeckfonden samt i Legos relativt nye rugekasse for iværksættere, Lego Ventures, er tre pensionsselskaber mere lunkne.
Der er flere formål med vores investeringer i danske biotek-startups, men et af de væsentligste er at give tilbage til samfundet
Lundbeckfonden: Væsentligt at give tilbage til samfundet
Med en værdi på mere end 60 mia. kr. er Lundbeckfonden en af landets største med datterselskaberne Lundbeck, ALK og Falck. Fonden har desuden en portefølje af mindre iværksættere. Og det skyldes i høj grad fondens opfattelse af sit samfundsansvar, fortæller Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden.
– Fondsmodellen kan helt sikkert være med til at løfte niveauet af startupinvesteringer, fordi fondene kan leve med en høj risiko, og derfor ser vi det i Lundbeckfonden også som en del af vores samfundskontrakt at investere i netop det område.
– Der er flere formål med vores investeringer i danske biotek-startups, men et af de væsentligste er at give tilbage til samfundet ved at holde hånden under en gren af iværksætteriet, som har enormt potentiale, men også er forbundet med meget høj risiko, lyder det fra Lene Skole og tilføjer:
– Der er ingen tvivl om, at mulighederne for at finde investorer inden for biotek er små i Danmark. Der er meget få spillere med risikovillig kapital, og det er en klar hæmsko.
Samfundsansvaret er også en del af, hvad der driver Legos nye forretningsområde, Lego Ventures, som blev oprettet for to år siden og investerer i startups fra det helt spæde stadie.
Lego Ventures: Ikke filantropi men heller ikke ensporet fokus på afkast
Når man som global virksomhed, fond eller anden type investor vil skyde penge i iværksættere, er det altafgørende at gøre sig klart, hvad man vil have ud af det, mener Michael Stahl, Head of Incubation Studio i Lego Ventures.
Sociale iværksættere bliver meget stærkere, når der er en kommerciel struktur bag, så de ikke skal leve af fondsbevillinger
– Vi har ejerandele i de virksomheder, vi investerer i, men det primære formål ikke at skabe et finansielt afkast. For os handler det om at hjælpe nye iværksættere på vej, som kan skabe meningsfyldte og succesfulde produkter, som fremmer læring gennem leg for børn og unge, siger han og tilføjer:
– Men det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om filantropi. De virksomheder vi er med til at bygge skal blive kommercielt bæredygtige og være sunde forretninger både når det gælder økonomi, medarbejderkultur og det at have en mission, som er større end at skabe afkast til aktionærerne. Sociale iværksættere bliver også meget stærkere, når der er en kommerciel struktur bag, så de ikke skal leve af fondsbevillinger og lignende, siger han.
Store pengetanke i pensionsselskaberne gør små investeringer svære
For pensionsselskaberne er sagen dog mere speget. Det er nemlig både for tidskrævende og forbundet med økonomiske risici samt relativt små afkast at kanalisere de milliardstore pensionsformuer over i enkeltstående startups.
– Når man har en stor pengetank som os, kræver det meget tid at forholde sig til mange små startups i forhold til, hvad vi kan få ud af det. Derfor investerer vi blandt andet i Dansk Vækstkapital, siger Peter Lindegaard, investeringsdirektør i Industriens Pension.
Man kan ikke forvente, at pensionskasser hver især investerer direkte i små startups
Investeringsfonden Dansk Vækstkapital ligger under Vækstfonden og blev oprettet i 2011 et samarbejde mellem den daværende regeringen og de store pensionskasser som investorer.
– Vækstfonden er også en udmærket institution, der løfter de opgaver. Man kan ikke forvente, at pensionskasser hver især investerer direkte i små startups. Derfor synes vi, at investeringsfonde er den den rette måde at angribe det på, siger Peter Lindegaard.
Også Torben Möger Pedersen er tilhænger af “at lave strukturer, så kapitalen fra pensionskasser kan flyde over i startup- og venture-miljøet via investeringsfonde”.
Tidligere i år blev det vedtaget, at der skal skabes endnu en fond i Dansk Vækstkapital, og det bør give nye muligheder for at prioritere bæredygtige iværksættere, mener han.
– Et af de forslag vi gav til regeringen i klimapartnerskabet for finanssektoren (som Torben Möger Pedersen er formand for, red.) er, at den kommende fond, Dansk Vækstkapital III, i regi af Vækstfonden, skal have et grønt sigte og sandsynliggøre, at de virksomheder den investerer i medvirker til grøn omstilling.
Dansk Vækstkapital blev etableret med fondsmidler på cirka 4 mia. kr. og har siden den blev oprettet investeret i 233 virksomheder, som har skabt over 3.000 nye arbejdspladser i Danmark.
Pensionsselskaber: Lovindgreb fremmer ikke sagen
Der er dog stadig tale om en brøkdel af pensionsselskabernes formuer, og derfor peger Tue Mantoni på muligheden for, at pensionsselskaberne ved lov skal afsætte en bestemt procentdel af deres investeringer til danske startups. Men den idé falder ikke i god jord hos pensionsselskaberne.
– Problemet med at afsætte en procentdel af porteføljen til investeringer i små danske virksomheder er, at det giver en stor sum penge, som jagter nogle relativt få investeringer, siger Peter Lindegaard og tilføjer:
– Med mindre de kan tiltrække de bedste talenter, er det heller ikke nødvendigvis de bedste investeringer i global forstand, bare fordi de er danske. Så går vi på kompromis med pligten til at skaffe det højeste afkast.
Heller ikke Torben Möger Pedersen er begejstret for ideen.
– Vi er ikke tilhængere af lovgivning, som pålægger os at placere vores investeringer på bestemte måder. Sidste år gav vi sammen med de andre pensionsselskaber tilsagn om at støtte grønne investeringer med 350 mia. kr. frem mod 2030. Så det er ikke kapital, der er mangel på, siger han, men tager øvrigt godt imod opråbet.
– Tue Mantoni har helt klart ret i, at der er behov for flere iværksættere og entreprenører i Danmark ikke mindst inden for den bæredygtige og grønne dagsorden, siger Torben Möger Pedersen, som glæder sig over, at Mantoni i sin bog fremhæver PensionDanmark for selskabets investeringer i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).
– Det er et eksempel på, at man som pensionsselskab skal turde gå forrest og tage en risiko. Vi valgte jo at stole på de fem personer, som kom fra det tidligere Dong, i dag Ørsted, og satte nogle milliarder af, som de kunne investere. Og nu er CIP verdens største grønne investeringsfond, siger Torben Möger Pedersen.
Risiko versus afkast
Når pensionsselskaber investerer deres kunders penge skal risikoen skal hele tiden vejes op mod det forventede afkast, siger Peter Lindegaard.
– Det er en svær diskussion, fordi vores fiduciary duty er at lave de højest mulige afkast, så folk kan få en fornuftig pension, siger Peter Lindegaard, som understreger, at der ikke er nogen modsætning mellem den grønne dagsorden og attraktive afkast.
Selskabet har for eksempel netop investeret 9 mia. kr. i en obligationsfond, som investerer i bæredygtige virksomhedsobligationer, som støtter op om FN’s verdensmål.
I landets største pensionsselskab, PFA, har man afsat midler i porteføljen til ventureinvesteringer, eller investeringer i nystartede virksomheder, i både Danmark og internationalt.
– Det er dog værd at pointere, at venture og start-ups er en aktivklasse, som generelt er svær at tilgå for et stort pensionsselskab som PFA, lyder det fra Peter Tind Larsen, chef for alternative investeringer i PFA.
Sker investeringerne via venturefonde, bliver det “uforholdsmæssigt dyrt og bringer PFA langt væk fra investeringerne”, tilføjer han og påpeger, at heller ikke alle fonde er lige gode til at sikre afkast.
Det går heller ikke at opbygge interne kompetencer med speciale i iværksættervirksomheder, for beløbene bliver hurtigt for små.
– Vi har behov for at investere store beløb per enkeltinvestering grundet størrelsen af PFA’s portefølje, slutter Peter Tind Larsen.
