Landbrugsstyrelsen har modtaget 381 ansøgninger fra landmænd, der ønsker at omlægge deres marker til skov.
Det oplyser Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.
– Vi oplever stor interesse fra landmænd, der vil erstatte deres marker med skov. Vi hører ligeledes fra mange, der tidligere har fået støtte til at plante nye skove, og de fremhæver glæden ved at skabe mere natur og samtidig løfte gårdens herlighedsværdi, lyder det fra Frank Josephsen Kargo, enhedschef i Landbrugsstyrelsen, i pressemeddelelsen.
Bliver alle 381 skovrejsninger realiseret, forventer Landbrugsstyrelsen, at udledningen af kvælstof kan blive reduceret med over 25 ton pr. år.
Læs også: Landbrugsforliget burde satse på kendte teknologier, mener Concito
Ifølge Landbrugsstyrelsen er der størst interesse for at udskifte marker med skov i Jylland.
– Nu skal vi i gang med at se på ansøgningerne, og her fordeler vi støtten, så den giver den største miljøgevinst for pengene. Det betyder blandt andet, at ny skov i områder, hvor kvælstofbelastningen er størst, bliver favoriseret, lyder det fra Frank Josephsen Kargo.
Landbrugsstyrelsen oplyser, at skovene vil blive pålagt fredskovspligt efter skovloven, hvorfor skoven aldrig må fjernes. Fælder skovejeren træer, skal disse erstattes med nye træer.
Skovrejsningerne er en del af en støtteordning under det danske landdistriktsprogram, hvor private ejere af landbrugsjord kan ansøge om tilskud. Tilskuddet finansieres 100 procent af EU.
Gennem Landdistriktsprogrammet er det muligt at søge til udvikling af landbruget samt støtte miljø- og klimaindsatsen. Det sker blandt andet gennem økologisk arealtilskud.
I 2021 er der afsat lidt mere end 1,5 milliarder kroner i programmet.
Forsiden lige nu:

Branding-pakken egner sig ikke til bæredygtighed
Virksomhedernes arbejde med bæredygtighed er rykket fra filantropi til kerneforretning. Men mange kan blive bedre til at kommunikere resultaterne, mener seniorforsker Line Schmeltz fra DMJX.

Engangsemballage nærmer sig pensionsalderen
PODCAST: Vi er nødt til at tage et opgør med engangsemballage. Både for at redde planeten men også fordi, der er et stort forretningspotentiale i at gentænke emballage, produkter og forretningsmodeller, siger Annette Sartvin Lendal.

Kald en spade for en spade og greenwashing for greenwashing
Det er bekymrende, at Forbrugerombudsmanden ikke længere vil bruge ordet Greenwashing. Det svarer til, at man heller ikke vil kalde kriminelles omgang med penge for hvidvaskning, skriver kommunikationsrådgiver Troels Johannesen.
Seneste artikler:

Nyt Power-to-X center revolutionerer materialer til den grønne omstilling
Flere danske fonde bevilger 300 mio. kr. til et pionercenter for udvikling af materialer og power-to-X-teknologier til den grønne omstilling. Centeret samler førende nationale og internationale forskere.

Professor erobrer Grundfosprisen 2022 med sit gennembrud indenfor “kunstige muskler”
Professor ved Institut for Kemiteknik på DTU Anne Ladegaard Skov modtager Grundfosprisen 2022. Hun vinder prisen for sin forskning og udvikling af silikone-baserede “kunstige muskler”, der kan anvendes som bæredygtig brik i elektronik, robotteknologi og hud- og sårpleje.

Kemp & Lauritzen hyrer ny bæredygtighedschef til grøn teknikoverhaling
Louise Bjerregård Nielsen tiltræder som bæredygtighedschef i teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen. Hun bliver dermed ansvarlig for virksomhedens bæredygtige omstilling inden for egene rækker og i samfundets tekniske løsninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
