nyheder

Landbrugsforliget burde satse på kendte teknologier, mener Concito

– Det er meget usikkert, når man kun peger på en fjerdedel af vejen, siger programchef Michael Minter.

Af and - 7. oktober 2021

Michael Minter er programchef for Concitos afdeling for fremtidens fødevarer. Foto: Concito

Få Sustain Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Regeringen skal have ros for at have landet en bred aftale omkring landbruget og for at sætte ambitiøse mål, men så stopper klapsalverne cirka også der.

Sådan lyder dommen fra tænketanken Concito.

Programchef for tænketankens område for ‘Fremtidens fødevarer’, Michael Minter, peger på, at de redskaber regeringen peger på i tirsdagens landbrugsforlig ikke er “sikre” nok.

– Så langt, så godt – men når man ser på de tiltag, der skal sikre, at målsætningen opfyldes, så er der jo desværre ikke så meget konkret, der er aftalt endnu, siger Michael Minter.

Historisk aftale?

Alle Folketingets partier på nær Alternativet er blevet enige om en skitse for den grønne omstilling af landbruget. Aftalen indebærer, at udledningen af drivhusgasser frem mod 2030 skal reduceres med 55-65 procent i forhold til 1990-udledningen.

Med aftalen bliver der skudt 3,8 milliarder statslige kroner i landbrugssektoren.

Regeringen kalder selv forliget for “historisk”, men spørger man Michael Minter, ligger det historiske nok mest i det faktum, at næsten alle partier har bakket op om den overordnede reduktionsmålsætning.

Der mangler fokus på de veje, der virker

Ifølge Michael Minter er for stor en del af forliget baseret på forventninger til teknologier, som endnu ikke er opfundet, eller som man kender til.

– Der er det man kalder implementeringssporet, som er kendte virkemidler som i princippet bare skal gennemføres i praksis. Og baseret på nye incitamenter og krav på de områder, vil man kunne hente 1,9 millioner ton CO2 ud af de op mod otte millioner ton, der er reduktionsmålet – og det er jo meget lidt i forhold til, at det skal være gennemført om mindre end ti år, og at man altså kun kender omkring en fjerdedel af vejen dertil, siger Michael Minter.

Han tilføjer:

– Fra Concitos side har vi peget på, at der burde ligge væsentligt mere i det her implementeringsspor med kendte virkemidler, og ikke satse så stærkt på ukendte teknologier, som man gør i aftalen, siger Michael Minter.

Læs også: Chr. Hansen: Grøn EU-lovgivning er ikke gearet til biotek

Han peger blandt andet på udtagning af lavbundsjorde, krav til bedre gyllehåndtering og mere skovrejsning – alt sammen løsninger, som allerede findes, og som ifølge Concitos vurdering vil kunne give omkring dobbelt så stor CO2-reduktion, som den der er aftalt i landbrugsaftalen, hvis de bliver opprioriteret.

Økologi er ikke et klimatiltag

Ifølge Michael Minter er fødevarebranchen og landbruget omstillingsparat, hvis bare de mærker, at der er efterspørgsel. Derfor savner han konkrete tiltag i forliget, der bidrager til at ændre kostvanerne i Danmark og internationalt.

En del af forliget indebærer, at man vil fordoble det økologiske landbrugsareal. Og selvom Michael Minter mener, at det på nogle måder kan være et fornuftigt tiltag, så er det ikke en indsats, der gør det nemmere at mindske fødevareproduktionens klimabelastning.

– Det er altså ikke et klimatiltag. Skal man reducere klimabelastningen i landbruget, vil det kræve, at man omstiller til et mere effektivt og plantebaseret landbrug, siger Michael Minter.

Læs også: Klimavenligt landbrug kan øge Danmarks globale førerposition

Michael Minter tilføjer dog, at når nu forliget er indgået, må man få det bedste ud af det, selvom han håber på, at der senere vil komme konkrete bud på vejene til rent faktisk at nå målet:

– Men det er i hvert fald positivt at man er så bredt enige om, at landbruget skal reducere markant i absolutte størrelser og ikke kun per produceret enhed.

Landbruget bifalder fokus på ny forskning

De sidste tre fjerdedele, der ifølge Concito mangler en plan for, skal imidlertid hentes fra blandt andet ny forskning. Og hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer bifalder man muligheden for ny forskning, som forliget lægger op til.

I forbindelse med landbrugsforliget blev der sat 575 millioner kroner af til et udviklingsspor, der skal “danne afsæt for udvikling af nye teknologier og virkemidler, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget”, står der i aftaleteksten.

Men beløbet er dog ikke stort nok, mener Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.

– Forskning og innovation er en forudsætning for, at vi kan nå i mål med de ambitiøse klima-, miljø- og biodiversitetsmålsætninger for landbruget og samtidig udvikle et konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv, skriver Søren Søndergaard i en e-mail til Sustain Reports søstermedie Science Report.

Han tilføjer:

– I det lys blev der desværre ikke afsat tilstrækkeligt med nye midler til forskning i landbrugsaftalen.

Tags: