Det er den 18. december, tiden er knap, og ønsket om at give en god julegave støder sammen med bevidstheden om klima, ressourcer og overforbrug.
Hvis du ikke har nået at købe alle julegaverne endnu, er her en guide til at vælge mere bæredygtige julegaver og fem bud på de mest bæredygtige af slagsen.
Denne julegaveguide er udviklet i samarbejde med Center for Bæredygtigt Forbrug, som arbejder for at gøre det nemt og realistisk for forbrugere at leve mere bæredygtigt. Her deler stifter og leder Karen Gottschalck sine bud på gaver med et bæredygtigt fokus.
Giv med omtanke
Hvis man vil give en julegave med et reelt lavere ressource- og klimaaftryk, handler det grundlæggende om at undgå nyproduktion. Oplevelser, tid og hjælp belaster mindst, mens genbrug og vintage i høj kvalitet er næstbedste valg.
Køber man nyt, bør det være certificerede produkter i høj kvalitet, der kan holde i mange år og gives videre.
-Hvis man køber nyt, bør man vælge produkter med anerkendte certificeringer, såsom Svanemærket eller økologi og hvis det er tøj, bør man tjekke, at det er GOTS-certificeret, siger Karen Gottschalck, stifter og leder af Center for Bæredygtigt Forbrug.
Grønne investeringer
Pengegaver kan også gives på det grønne område. Hvis du vil give penge i gave, kan de øremærkes til investeringer i grønne aktier eller fonde.
Det kan også være mindre beløb på eksempelvis 100 kr. målrettet bæredygtige investeringer.
Nordnet har investeringsløsninger, der gør det nemt at placere selv små beløb i grønne fonde og langsigtede bæredygtige investeringer. Det flytter fokus fra forbrug til langsigtet værdi.
De fem mest bæredygtige gavevalg
1. Hjemmelavede, spiselige gaver med historie
Hjemmelavede gaver er blandt de mest bæredygtige, man kan give. Det kan være:
- Chutney efter en gammel familieopskrift
- Syltetøj af bær fra haven
- Småkager bagt af råvarer, der ellers ville være gået til spilde
- Hjemmestrikkede sokker eller et tørklæde
-Når man giver noget hjemmelavet, giver man ikke kun en genstand, man giver også tid, omsorg og en historie, som ofte huskes længere end selve gaven, siger Karen Gottschalck, stifter og leder af Center for Bæredygtigt Forbrug.
2. Oplevelser med lavt klimaaftryk
- Koncert, teater eller dans
- Madlavningskursus eller fælles spiseoplevelse
- Byvandringer af for eksempel Gadens Stemmer
- Vandretur med guide, vinterbadeklub eller naturoplevelser
- Wellness som massage eller kropsterapi
- Til børn: Tivoli, cirkus eller en særlig dag sammen
3. Noget brugt udvalgt med omtanke
Tredje bud er genbrugsfund, som er udvalgt med særlig omtanke til den, gaven skal gives til.
Gode bud er:
- Vintage design og lamper
- Genbrugssmykker
- Antikke bøger
- Tøj og kunst
- Børnetøj eller legetøj i høj kvalitet
Kig efter materialer og håndværk, der allerede har vist, at de holder. Måske har du selv noget liggende, som du ved, en ven eller et familiemedlem længe har ønsket sig eller burde arve.
4. Tid og hjælp som gave
Tid og hjælp kan være en stor gave for mange og gøre hverdagen nemmere.
Det kan være:
- Børnepasning
- Rengørings- eller havehjælp
- Oprydning og organisering
- Hjælp til reparation frem for udskiftning (tøj, cykel, småting)
- Hjælp til sortering, genbrug og videresalg
5. Læringsgaver, der bygger færdigheder
Læringsgaver kan give færdigheder og minder fra en hyggelig oplevelse. Det kunne være:
- Sy- eller strikkekursus
- Reparations- eller handyman-kursus
- Sprogkursus
- Guidet svampejagt
- Køkkenhave- eller fermenteringskursus
- Motion eller fritidsaktivitet til børn
Glem ikke indpakningen
Indpakning er ofte den mest oversete del af julegaven, men kan efterlade et unødvendigt klimaaftryk. Der findes mange gode alternativer:
- Brug stofrester eller smukke tørklæder
- Pak store gaver ind i en dug
- Brug den japanske teknik furoshiki, hvor stoffet bliver en del af gaven og kan gives videre
- Genbrug bånd og sløjfer fra året før
Forsiden lige nu:
Seks danske virksomheder på liste over verdens mest bæredygtige
RANGORDNING. Danmark er igen stærkt repræsenteret på Corporate Knights’ Global 100-liste over verdens mest bæredygtige børsnoterede virksomheder. I år har seks danske selskaber fundet vej til top 100 – heriblandt Pandora, der indtager en samlet andenplads.
Halvdelen af danskernes natur- og klimabelastning sker i udlandet
AFTRYK. Dansk forbrug belaster natur og biodiversitet langt uden for Danmarks grænser, viser en ny WWF-rapport. WWF opfordrer til, at Danmarks globale naturaftryk indarbejdes i den kommende natur- og biodiversitetslov.
Så længe mænd sidder på pengene, bliver kvinders forskning valgt fra
DIVERSITET. Tre danske forskere sætter fokus på, hvordan mangel på kønsrepræsentativitet i forskningsfonde skævvrider, hvad der bliver forsket i og hvem der kan kravle karrierestigen. De mener dog også, at der lige nu er helt særligt “window of opportunity” for forandring.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





















