Hvis Green Claims-direktivet bliver godkendt af EU, bliver det noget af en gamechanger, siger Simon Gjern Pedersen, advokat hos Partrade Legal.
Simon sidder i den varme stol hos Steffen Max Høgh og taler både om Green Claims-direktivet og flere af de opsigtsvækkende sager, der har været på det sidste, heriblandt Danish Crown, Arla, Apple og Mercedes.
Green Claims-direktivet betyder, at der fremover vil blive stillet krav til virksomheders kommunikation af grønne påstande og dokumentation for det, de siger.
Hver eneste gang en virksomhed kommer med et Green Claim – altså kommunikation om et bæredygtigt tiltag – så skal den samtidig stille dokumentation til rådighed, så forbrugerne kan læse mere om påstanden. Og det skal vel at mærke ske på et letforståeligt sprog.
Steffen Max Høgh og Simon Gjern Pedersen diskuterer, hvad Green Claims direktivet kan komme til at betyde for virksomhederne, både de store og de små, for medarbejderne som skal tale med kunderne, og hvorvidt jurister fremover skal på efteruddannelse, ligesom revisorerne skal.
Og så dykker de samtidig ned i flere spændende og opsigtsvækkende sager, der har fyldt i pressen. For eksempel søgsmålet mod Danish Crown, som kaldte noget for ”klimakontrolleret gris”. En sag, der er principiel og på vej i landsretten.
De kommer også forbi Arla-sagen, som kaldte mælk for ”CO2 neutralt”, ikke bare i Danmark, men også i andre lande. En sag der er endt vidt forskelligt i Danmark og i Sverige.
Læs også: Green Claims-direktiv stiller krav om forhåndstjek af reklamer med grønne påstande
Og så kommer de forbi Apple, der lige har lanceret et smartwatch og er gået all in på at sige, at uret er CO2-neutralt, samt Mercedes og deres forsøg på at kommunikere en ”grøn revolution” ved at lave Mercedes-logoet om til en vindmøllevinge. I virkeligheden handlede revolutionen bare om, at de havde købt noget grøn energi til en fabrik i Tyskland.
Få fakta på plads om Green Claims og de bedste historier i Bæredygtig Business med Steffen Max Høgh. Lyt til episoden her.
Forsiden lige nu:
Politisk opbakning til kommunernes klimaarbejde falder markant
KLIMAMÅL. Kommunerne oplever et markant fald i den politiske opbakning til klimaarbejdet, viser ny analyse. Det er meget foruroligende, siger klimaanalytiker, fordi politisk opbakning har stor betydning for, om klimaplaner bliver omsat til handling.
Virksomheder: Kommunerne bør prioritere andet end grøn udvikling
GRØN OMSTILLING. Under 10 procent af virksomhederne ønsker, at kommunen prioriterer den grønne udvikling højest, viser ny undersøgelse. Dansk Industri afviser, at det er udtryk for dalende interesse for den grønne omstilling.
Regningen for fossile brændstoffer er eksploderet i EU – organisationer kræver exitplan
KLIMAPOLITIK. Stigende priser på olie, gas og diesel har kostet EU ca. 500 milliarder kroner. 100 internationale organisationer er gået sammen om at kræve en EU-plan for fossil udfasning.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















