En ting er at skabe en bæredygtig forretning, noget andet er at efterleve de bæredygtige principper internt virksomheden. Selvom interne tiltag kan virke mindre betydningsfulde end de store armbevægelser er de en del af, at tage medarbejderne med på rejsen mod bæredygtighed, mener ekspert i kommunikation.
Vi har desuden talt med en ekspert i bæredygtighed, som giver 14 anbefalinger til, hvordan man kan skabe en mere miljø- og klimavenlig arbejdsplads.
Inddragelse og troværdighed er nøgleordene
Første skridt er dog at inddrage medarbejderne.
– Vi ser meget usikkerhed fra virksomheder på, hvordan de kommer i gang med at indføre bæredygtighed på arbejdspladsen. Her er nøgleordet ’inddragelse’. De bedste eksempler, vi har set, er virksomheder, der har spurgt deres medarbejdere, hvordan de kan gøre det bedre, og hvad medarbejderne selv vil have, siger Søren Kaster, partner og CEO i Lead Agency.
– Man bliver nødt til at involvere medarbejderne for, at det bliver ægte og reelt. Hvis man ikke er bæredygtig i forvejen, kan det være et kæmpe projekt at gøre alting bæredygtigt, men det skal ikke afholde en fra at komme i gang. Man skal bare tage det step by step, siger Søren Kaster.
Mange virksomheder er meget tilbageholdende med deres kommunikation om intern bæredygtighed, men det behøver man ikke være. Det skal bare være konkret.
– Troværdighed er alt i sådan et projekt – både udadtil, men også internt. Lad være med at love mere, end I kan holde, og sørg for at afgrænse jeres tiltag og at udarbejde en plan for dem. Hvad gør vi, hvornår gør vi det, og hvordan følger vi op? Det er så vigtigt, at I hele tiden giver en tilbagemelding til medarbejderne, så de ved, hvad der foregår. Tydelighed er helt essentielt, siger Søren Kaster.
14 råd til en bæredygtig arbejdsplads
Sustain Report har talt med Hanne Lundhus, som har mere end otte års erfaring inden for affaldsbranchen og med bæredygtige løsninger for virksomheder. Hun har givet 14 gode bud på, hvor det præcis er, at man kan indføre bæredygtige løsninger på arbejdspladsen.
1. Sluk lys og elektronik
Lys, computer og andet elektronik, som ikke behøver at være tilsluttet, når medarbejderne går fra arbejde, skal slukkes. Her handler det særligt om adfærdsændringer hos medarbejderen, men det er måske en af de nemmere initiativer at indføre.
2. Spar på udprint
I disse digitale tider er det ofte ikke nødvendigt med kopiering og udprint. Kan det derfor klares på skærmen, så anvend den i stedet. Ellers print på begge sider, da det sparer papir.
3. Affaldssortér
Det er et større system at få indført affaldssortering på arbejdspladsen, og det kan ikke foregå ved de små skraldespande ved skrivebordene. Fjern derfor medarbejdernes individuelle skraldespande, og lav i stedet fælles sorteringsskraldespande på gangen eller i kantinen.
Det er ikke nemmere, og det skal medarbejderne heller ikke bildes ind. Men det betyder, at skraldet kommer i de rigtige spande til forbrænding eller genanvendelse.
4. Drop visitkortene
Overvej, om I ikke kan undvære visitkortene. Hvis det virkelig er nødvendigt, sørg da for at få trykt et passende antal. I kan også se på, om man kan printe visitkortene i et bæredygtigt og genanvendeligt materiale i stedet for det klassiske, hvide papir.
5. Giv bæredygtige gaver
Tænk over, hvad det er for nogle gaver, I giver internt og eksternt i virksomheden. Taler de ind i bæredygtighedsfortællingen? Find gaver, hvor I enten upcycler, genbruger, sparer på ressourcerne eller giver en oplevelse i stedet.
6. Undgå engangskopper
Skift plastik- eller papkopperne ud med glas eller porcelæn, som kan vaskes og bruges igen. Det er et større system at få sat i gang, men I undgår unødigt spild af plastik og generelle engangsprodukter.
Det er også en god idé at opfordre medarbejdere til at bruge én kop hele dagen.
7. Brug vandkander og drikkedunke
Sæt kander frem med vand til medarbejderne fremfor plastikflasker. I kan også opfordre medarbejderne til selv at tage en drikkedunk med.
8. Undgå unødigt emballage
Der er unødigt meget emballage i forhold til indholdet, når man anvender f.eks. mælk, fløde, sukker, salt og peber i små portionsstørrelser. Køb de store produkter i stedet, og hæld det på en kande eller i en skål.
9. Luft ud
Husk at lufte ud på kontoret. Det kræver mere energi at varme et rum op, som er fyldt med ”gammel luft”. I sparer derfor på varmen ved at sørge for at lufte ud – og så giver det bedre for sundheden og indeklimaet.
10. Kør sammen eller benyt offentlig transport
Mange store virksomheder investerer i elbiler, når den nye firmabil skal købes, og generelt er det en god idé at tænke over brændstof-typen. I kan også stille cykler til rådighed for medarbejderne.
Ellers handler det om at opfordre til samkørsel eller anvendelse af offentlig transport ved f.eks. møder eller konference. I de tilfælde hvor det er muligt, så afhold Skype-møder i stedet.
Har virksomheden meget transport med fly, så forsøg at begræns dette så meget som muligt, og ellers søg muligheder for at købe CO2-kompensation.
11. Brug håndklæder på toiletterne
Gå tilbage til at anvende håndklæder på toiletterne, som bliver skiftet ofte, i stedet for papir og håndtørrer. Skal I alligevel anvende én af tingene, er det bedst med håndtørreren.
12. Tænk over materialet i arbejdstøjet
Har I beklædningsordning på arbejdspladsen, er det væsentligt at se på, hvor det bliver produceret, og hvilket materiale det bliver lavet af. Vælg nogle mere bæredygtige alternativer, og kig samtidig på, hvor ofte I udskifter tøjet.
13. Spis mere klimavenligt
Hvis I vælger mere sæsonbetonet fødevarer, nedsætter forbruget af kød og køber mere lokalt, kan I spise mere klimavenligt. Tænk også over, hvordan maden bliver opbevaret – anvendes der engangsprodukter, eller er det opbevaringsbokse?
14. Undgå madspild
Hvis I har kantine, kan en idé være, at personalet sørger for at anvende gårsdagens rester – fremfor at lave nye retter hver eneste dag.
Find eventuelt en kreativ idé til, hvordan I anvender det mad, som alligevel ikke er blevet brugt. I kan måske lave rabatordning for medarbejderne, så de kan købe nogle af resterne med hjem til billige penge, eller I kan undersøge, om I kan give det væk.
Forsiden lige nu:

Polestar følger værdikæden med blockchain
I 2027 skal alle batterier have et digitalt pas. Elbilproducenten Polestar er gået foran og tracker allerede nu en række metaller. Både myndigheder og forbrugere kræver i stigende grad transparens.

Et flertal er med på forandringer – men det kræver inddragelse
PODCAST: Naturens konto er i voldsomt overtræk, og derfor er vi nødt til at vende op og ned på det hele. Det argumenterer Rune Baastrup for, når han gæster Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.

Startede Footprint Firm: Nu skal han sætte aftryk på grønt råd
Stifter og partner fra The Footprint Firm, Christian Sparrevohn, skal overtage posten som forperson for Rådet for Grøn Omstilling.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
