Standardiseret CO2-rapportering og digitale indberetninger af ESG-nøgletal. Sådan lyder nogle af de forslag Erhvervsstyrelsen har samlet til, hvordan virksomhedernes rapporter om samfundsansvar skaber mere værdi til stakeholderne og bliver mere sammenlignelige.
Det skete som led i en offentlig høringsproces om selvsamme emne, som erhvervsministeren skød i gang på CSR Dagen 2019.
De bestræbelser får nu politisk opbakning fra Venstre og Enhedslisten, skriver Finans.dk.
Politikernes interesse for sagen halter dog noget efter en række brancheforeninger, investorer og CSR-eksperter, som længe har ønsket sig mere transparens og en ensartet CO2-rapportering, som inkluderer scope 3, leverandørkæden.
– Det synes vi kunne være interessant at sætte mere fokus på. For en virksomhed som H&M kommer det største aftryk jo ikke fra butikkerne, men fra selve produktionen af tøjet, når det gælder alt fra vand til CO2-udledninger, sagde Anne-Louise Thon, medstifter og partner i SDG Invest i den forbindelse til Sustain Report.
Den nye melding fra Venstre og Enhedslisten bliver modtaget med glæde af Charlotte Jepsen, adm. direktør for FSR – danske revisorer.
– Et flertal blandt Folketingets partier har tilkendegivet, at man er parat til at udvide kravene til virksomhedernes klimaregnskaber. Det vil være et afgørende politisk tiltag, hvis vi skal have ændret adfærden i en mere klimavenlig retning og ultimativt nå målet om 70 procent reduktion i 2030, skriver hun i en kommentar.
Hvis såvel investorer som andre stakeholdere skal kunne “stemme med fødderne” og lægge deres penge i de virksomheder, som er længst fremme i forhold til fx CO2-reduktion, kræver det, at de ved, hvilke virksomheder der er” klimadukse, og hvor der er slendrian”, mener Charlotte Jepsen, som har et konkret bud på, hvordan CO2 skal måles.
– Vi foreslår Green House Gas Protokollen, fordi den er internationalt anerkendt og bredt anvendt af nogle af de største virksomheder i verden, fortsætter hun om målingen, som især er velegnet til udledninger i scope 1 og 2.
Og netop en fælles standard, når det gælder klimarapporteringen, har Simon Kollerup længe haft et ønske. Det skyldes blandt andet ønsket om, at virksomhederne kommer til at bidrage til klimamålet om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030.
– Der er ingen tvivl om, at dansk erhvervsliv kommer til at spille en afgørende rolle for, at vi når vores klimamål. Det er derfor oplagt, at vi ser nærmere på CSR-rapporteringen, for at se om vi kan dreje på nogle håndtag her, som kan sætte yderligere skub i udviklingen med flere bæredygtige aktiviteter og investeringer, sagde han om emnet til Sustain Report.
Forsiden lige nu:
Danmark skal blive bedre til at rense spildevand
MILJØ. Rester af medicin, pesticider, kemikalier og stoffer fra trafik ender i spildevandet. Et nyt projekt til 37 millioner skal med hjælp fra kunstig intelligens gøre det lettere at finde dem og rense dem væk.
Branchefolk: Byggeriet skal skabe levesteder for dyr, rense vand og producere grøn energi
BYGGERI. En ny guide fra ATV beskriver, hvordan byggeriet kan tænkes forfra og bidrage positivt til klima, biodiversitet og menneskelig trivsel.
Arkitekt i opråb til politikerne: I glemmer klimaet i jeres boligpolitik
VALGKAMP. Næsten alle partier går til valg med et løfte om at bygge mere. Men ifølge arkitekt og klimaaktivist Signe Sand afslører det en dyb mangel på forståelse for byggeriets klimaaftryk.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















