nyheder

Er bæredygtigheds-ekspert “en letkøbt titel”?

Konsulenter flokkes om at rådgive om vækstområdet ‘bæredygtighed’. Det kræver transparens om, hvad man kan – og hvad man ikke kan, mener eksperter.

Af - 25. marts 2021

De to erfarne bæredygtighedsrådgivere Tania Ellis, stifter af The Social Business Company og Maria Ana Petrera, (foto) del af Deloittes tidligere sustainability hub Acacia, diskuterer, hvordan fagligheden kan styrkes for sustainabilityprofessionelle.

Få Sustain Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

“Mange er pludselig blevet eksperter i sustainability, selvom de ikke selv har prøvet at implementere noget i en virksomhed”.

Sådan lød budskabet fra Kenneth Riis Jensen, tidligere Global Sustainability Lead i MHI Vestas i et interview med Sustain Report tidligere på måneden.

Her opfordrer han til, sustainability-ansvarlige holder fast i fagligheden. “Ellers ender vi med at få en masse bilister, som har lært at køre bil hos en ”kørelærer”, der aldrig selv har siddet bag rattet”, advarer han.

Certificering er ikke den rette vej
Den bandbulle affødte en del diskussion på LinkedIn.

I betragtning af hvor vigtig den grønne omstilling er, burde bæredygtighedsrådgivere så have en overordnet certificering, der kvalitetssikrer deres arbejde?

Vi har brug for en øget debat om, hvad det kræver at arbejde med bæredygtighed

Ikke ifølge to erfarne bæredygtighedseksperter.

– Jeg mener ikke, at man skal have en certificering, men vi har brug for en øget debat om, hvad det kræver at arbejde med bæredygtighed, siger Maria Ana Petrera, del af Deloittes tidligere hub for bæredygtig innovation, Acacia, og nu selvstændig konsulent.

Hun fortsætter:

– Jeg kan fx ikke lave et klimaregnskab i detaljen, det er andre eksperter bedre til, men hos mig kan du få rådgivning om nogle andre områder. Det er sundt med en transparent og ærlig diskussion om, hvad virksomhederne har behov for, hvis de skal gennemføre en bæredygtig transformation, og hvad vi hver især kan tilbyde. Det er en del af sustainability-fagets modningsproces.

Jeg tror, at det vil være svært at certificere bæredygtighedsrådgivere over en bred kam

Heller ikke hos Tania Ellis vækker ideen om en bred certificering genklang. Hun har siden 2003 drevet The Social Business Company, som blandt andet rådgiver virksomheder og uddanner bæredygtighedschefer og -rådgivere.

– Jeg tror, at det vil være svært at certificere bæredygtighedsrådgivere over en bred kam, fordi feltet spænder over så mange forskellige kompetencer fra viden om livscyklusanalyser til strategisk rådgivning, siger Tania Ellis og tilføjer:

– Personligt er jeg mere optaget af impact, og hvilken forretnings- og samfundsværdi vi som rådgivere er med til at skabe. Det er blandt andet derfor vi selv tilbage i 2019 blev B Corp certificerede.

Generalister versus specialister
Når det gælder tilstrømningen af konsulenter til bæredygtigheds-området, er hun positiv.

– Jeg bliver ofte spurgt, hvad det gør ved min forretning, at der pludselig er mange om buddet. Men det gør bare at potentialet for samarbejdspartnere at løse opgaver med bliver større, og at der kommer flere nichespecialister til at løse opgaverne. Og opgaverne bliver der ikke færre af. Det er jo ikke en agenda, der forsvinder.

Det er en agenda, der har flyttet sig fra et filantropisk add on til et forretningskritisk område

Du har skabt en uddannelse målrettet bæredygtighedsansvarlige, så du er jo optaget af, at man skal have bestemte kompetencer på plads?

– Ja, for det er en agenda, der har flyttet sig fra et filantropisk add on til et forretningskritisk område. Så i vores Sustainable Business Change Manager-uddannelse fokuserer vi på at klæde fagfolk bedre på til deres job, både når de arbejder som ansatte internt i virksomhederne, eller når de er eksterne rådgivere. Men vi uddanner ikke specialister i fx bæredygtige indkøb, siger Tania Ellis.

Behov for samarbejde på tværs af fagligheder
I en kommentar på Sustain Reports LinkedIn-side peger Maria Ana Petrera på, at titlen “ekspert i bæredygtighed” er “letkøbt”. Selvom en certificering ikke er den rette vej, peger hun på andre indsatsområder for at styrke fagligheden.

– Vi har brug for, at universiteter og andre højere uddannelses-institutioner udvikler metoder, modeller og værktøjer i samspil med os, der arbejder med praksis og implementering. På den måde kan vi teste, systematisere og udbrede viden om, hvad der virker, siger Maria Ana Petrera og tilføjer:

– Der er også behov for at lave samarbejder på tværs af forskellige fagligheder som naturvidenskab, samfundsvidenskab og filosofi. Bæredygtighed griber ind i alle facetter af vores samfund, virksomheder, den offentlige sektor og vores måde at leve på. Vi har brug for de forskellige fagligheder til at adressere alle de sammenvævede udfordringer.

Mange områder er svære at måle på, og vi slås med at opgøre dem

I orden at sige, hvad man ikke ved
Du peger også på, at bæredygtighedsansvarlige skal være bedre til at indrømme, hvad de endnu ikke ved eller har modeller for. Hvorfor?

– Det bør være i orden, at man siger, hvad man ved og ikke ved, når det fx gælder klimaanalyser. Mange områder er svære at måle på, og vi slås med at opgøre dem. Det gælder fx CO2-udledningen i scope 3, som foregår hos leverandører og kunder og er udenfor virksomhedernes kontrol. Det skal man tale om i virksomhederne, i rådgivningen, og i debatten, fordi det bidrager til troværdigheden og til at udvikle området.

Virksomhederne kan også selv bidrage til at øge forståelsen af, hvad bæredygtig omstilling kræver, mener Maria Ana Petrera.

– Det er vigtigt og super godt, at de store virksomheder som er frontrunners fortæller om deres rejse. De sætter en dagsorden og en retning, som er utrolig vigtig ved at anerkende, at det er en rejse, de er på. Men der er også behov for forbilleder at sammenligne sig med, hvis man er en lille eller mellemstor virksomhed fx 50-100 ansatte. Virksomheder som dem har ikke en stor afdeling for strategi og bæredygtigheder og skal derfor gå til udfordringen på en anden måde. Deres erfaringer er der både identifikation- og god læring i for det brede danske erhvervsliv.

Tre råd til virksomheder, der søger bæredygtigheds-rådgivning
Med det store udbud af rådgivning i forhold til rådgivning, hvordan sikrer virksomhederne sig så, at de vælger den rette rådgiver? Det har Tania Ellis et bud på.

Jeg mener ikke, at der er en facitliste for den bedste rådgivning

– Spørg jer selv hvad er formålet med rådgivningen – det vil sige hvad er det egentlig vi ønsker svar på? Dernæst handler om at afklare, hvad man kan løfte selv som organisation, og hvad man har brug for konkret hjælp til. Endeligt er det godt at indhente nogle anbefalinger og referencer på forskellige rådgivere, siger hun og tilføjer:

– Vær også opmærksom på, at der kan være forskellige interne stakeholderbehov, som skal tilgodeses. Jeg har oplevet en virksomhed, der valgte at samarbejde både med min virksomhed for at sikre innovation og fremsyn og med ét af de store revisionsfirmaer.  Det skyldtes, at nogle af virksomhedens bestyrelsesmedlemmer havde brug for den assurance og compliance-tilgang, som revisorer repræsenterer. Så jeg mener ikke, at der er en facitliste for den bedste rådgivning. Det afhænger af behovet og i sidste ende af den personlige kemi.

En af mulighederne for at få overblik over forskellige bæredygtighedsrådgivere er CSR Advisors Denmark, et partnerskab, der består af uafhængige konsulenter, alle med stor erfaring og med forskellige kompetencer og profiler. Sitet indeholder links direkte til andre CSR-rådgivere og organisationer, til standarder og til initiativer inden for CSR-verdenen

Få et tilbud på Sustain Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind