Det bliver svært at nå klimamål for 2030

En rapport fra Climate Action Tracker afslørede i sidste uge, hvordan kun ét land lige nu er på vej til at nå målet om den maksimale temperaturstigning på 1,5 grader i 2030 i henhold til Paris-aftalen.

Landet er den lille vestafrikanske republik Gambia.

EU og dermed Danmark lå ikke engang i den næstbedste kategori, men lå sammen med de fleste andre vestlige lande i kategorien “insufficient” eller “utilstrækkelig”.

Det betyder, at ud fra de nuværende politikker, vurderer Climate Action Tracker-rapporten altså ikke, at Danmark og resten af EU vil nå sine klimamål.

– Videnskaben fortæller os nu, at det er ikke for sjov det her, siger international chef hos tænketanken Concito, Jarl Krausing, der har set på rapporten.

De bredeste skuldre

– Det her fortæller den historie, at de, der har forsaget det mindst, er dem der mærker det mest, når man snakker om klimapåvirkningerne. Og mange af de fattigste lande er dem, der i og for sig har taget lederskab på det her, siger Jarl Krausing.

Han tilføjer, at de fattige lande dog ofte vil have et andet udgangspunkt, når det kommer til en grøn omstilling, fordi deres aftryk ganske enkelt allerede er lavere end de rige landes. Dermed kan de eksempelvis springe direkte til grønne energiformer, uden nødvendigvis at skulle udfase et meget forurenede system først.

Jarl Krausing understreger dog, at det ikke ændrer på, at de rige lande stadig bør tage teten:

– Når vi snakker om netto-nul for verden, så er der en forventning om, at de rige lande går forrest.

Han tilføjer:

– Det er sådan set hele det bærende princip i forhandlingerne, at de rige lande decarboniserer først, fordi udviklingslandene skal have lov at udvikle sig samtidig.

– Vi er på ingen måde i nærheden af 2030-mål

Rapporten fra Climate Action Tracker peger på, at hvis vi fortsætter som nu, vil verden ikke være i nærheden af den ønskede CO2-reduktion om otte-ni år.

– Den vigtigste målsætningsdato er 2030, hvor de globale udledninger skal være skåret med 50 procent, og regeringerne er på ingen måde i nærheden af dét. Vi estimerer, at med de nuværende tiltag, vil de globale emissioner ligge på nogenlunde samme niveau som i dag i 2030, står der i rapporten.

Kun et vestligt land ligger i den næstbedste kategori “næsten tilstrækkelig”, og det er Storbritannien.

– De her opgørelser afspejler jo ikke engang forbrugsudledningerne, altså det globale fodaftryk vi sætter med vores forbrug, som er meget, meget værre. Dér ligger EU jo helt højt oppe i toppen, siger Jarl Krausing.

Ifølge Concitos beregninger, er tallet for den enkelte dansker endda endnu højere, end hvad denne rapport afspejler.

Måler man ud fra landets aftryk og dividerer med antallet af borgere, vil det give den enkelte dansker et CO2-aftryk på 12-13 tons om året. Men beregninger man ud fra danskernes forbrug, som giver et tryk uden for landets grænser, så ligger det tal helt oppe på 19 tons årligt, viser tal fra Concito.

De politiske skub mangler

Ifølge Jarl Krausing har incitamentet aldrig været større for at gøre noget end lige nu, og han peger på, at forskning såsom IPCC-rapporten i august og den generelle velvilje blandt befolkningerne verden over, burde fordre handling.

Læs også: Politikerne har svigtet, mener Ida Auken

– Ressourcerne er der jo, så dét det kræver, er lederskab. Teknologien er der også langt hen ad vejen, i hvert fald til halveringen, tilføjer Jarl Krausing.

– Klare ambitiøse mål og rammer mangler. Der er en projektledelse, der ikke er på plads, og der er et politisk lederskab, der ikke er på plads, og måske en CO2-prisfastsætning, der ikke er på plads, siger Jarl Krausing.

Han tilføjer, at de mange “fine hensigtserklæringer” mangler konkrete handlinger.

Læs også: Erhvervslivet har kun haft beskedent fald i CO2-udledning siden 1990

Og her mener Concitos internationale chef, at man kan starte med at kigge indad.

– En oplagt rolle at tage for Danmark ville være at vise lederskab, siger Jarl Krausing.

Han tilføjer:

– Men altså lige nu kommer 70 procent af Danmarks vedvarende energi fra, at vi brænder træ af, med henvisning til Danmarks høje forbrug af biomasse.