Naturen er ikke længere et “nice to have” for erhvervslivet. Den er blevet et strategisk vilkår, virksomheder bliver nødt til at forholde sig til.
Det slår professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, Carsten Rahbek, fast i første episode af den nye podcast Sound of Nature. Ifølge Rahbek handler det om at minimere virksomheders aftryk på naturen – og om at forstå, hvor det største aftryk ligger. “Når man først begynder at arbejde med sin påvirkning på naturen, vil man opdage, at 80-90 procent af problemet kommer fra relativt få ting,” siger han.
Aftrykket findes primært i materialerne og ressourcerne i værdikæden. Byggeriet er et tydeligt eksempel: Branchen står for op mod 40 procent af den globale råstofudvinding – og her spiller materialer som grus en stor rolle.
“Grus kan komme fra områder, hvor påvirkningen er minimal – eller fra steder, hvor udvindingen har katastrofale konsekvenser. Den viden har mange virksomheder ikke. Derfor er dialog med leverandører afgørende, hvis man vil tage ansvar,” siger Rahbek. Han understreger, at det ikke er en kritik – snarere en konstatering af, at fokus på naturens råstofaftryk er relativt nyt for mange.
Ressourcer som strategisk nøgle
Flere store virksomheder har allerede indset, at deres forretning er dybt afhængig af naturens ressourcer – og at disse ressourcer i stigende grad er under pres. Det gælder ikke kun miljømæssigt, men også geopolitisk og økonomisk.
“Stabile økosystemer skaber stabile forretningsvilkår,” siger Rahbek og peger på ressourcer som vand, der allerede i dag skaber spændinger. Særligt brancher som landbrug, byggeri og tekstil er sårbare og risikerer i stigende grad at møde restriktioner og lokal modstand.
“Lokalbefolkninger og politikere siger det allerede i dag: Det er ikke sikkert, I kan blive ved med at få adgang til vand,” advarer han. Nogle virksomheder har taget konsekvensen og omsat indsigt til handling. Ifølge Rahbek ser man ofte en konstruktiv effekt, når medarbejdere får øjnene op for virksomhedens afhængighed af naturressourcer – i form af forslag til smartere løsninger og mere effektiv ressourceanvendelse.
En global brændende platform
Carsten Rahbek understreger, at virksomheder bør få arbejdet med biodiversitet væk fra Excel-arket og over til noget, der er reelt. Det er i virksomhedens interesse – men også i vores alles interesse – hvis vi skal have en levedygtig jord på sigt. Vi er nødt til at tage det seriøst. Det kan ikke bare fortsætte som hidtil, for så får vi nogle gevaldige udfordringer. Vi bruger i dag naturressourcer svarende til to-tre gange det, jorden kan reproducere, og vi udhuler dermed dens ressourcegrundlag.
Den tidligere vicepræsident i Verdensbanken, Ismail Serageldin, forudsagde allerede i 1995, at en af fremtidens væsentligste årsager til krig vil være kampen om vand. Hvis vi håndterer vandressourcerne bedre, kan vi måske undgå nogle af disse konflikter. Og det kan man drage nytte af, for en ustabil forsyningsverden er ikke en god verden – heller ikke for virksomheder. “Biodiversitet er en global brændende platform, og virksomheder spiller en nøglerolle i at finde løsningerne,” fastslår Rahbek.
Forsiden lige nu:
Nye grønne regler skaber ‘lidt panik’ – små og mellemstore virksomheder er hårdest ramt
GRØN MARKEDSFØRING. Virksomheder er blevet overrasket over, hvor meget dokumentation de nye regler kræver, mens især mindre virksomheder kan få svært ved at leve op til de skærpede krav, siger rådgivere.
Advokat: Drop de store grønne ord og fortæl, hvad I faktisk gør
GRØN MARKEDSFØRING. Den 27. september skærpes markedsføringsloven. På nogle områder bliver reglerne helt sort-hvide, siger advokat.
Topforsker får ansvaret for at bringe CBS’ grønne forskning ud i virksomhederne
KLIMAFORSKNING. Ny teknologi kan ikke drive den grønne omstilling alene. Derfor skal CBS’ forskningsmiljøer tættere på virksomheder og samfund, siger ny prodekan for grøn omstilling.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


















