nyheder

Carlsberg satser på lobbyisme i kampen for grøn omstilling

Færre solgte fadøl har fået bryggeriets CO2-emissioner til at stige en anelse.

Af - 21. maj 2021
værdikæde-tjek

Foto: Carlsberg

Få Sustain Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

På trods af manglende klarhed over CO2-omkostningerne på globalt plan, vil Carlsberg fortsætte med at investere i klimaområdet.

– Lige nu er der regler i Kina, der gør det umuligt for os at tage renset spildevand tilbage og bruge det som procesvand på vores bryggeri, siger Simon Boas Hoffmeyer, ansvarlig for bæredygtighed i Carlsberg.

Ifølge Simon Boas Hoffmeyer er teknologien ikke godkendt af de kinesiske myndigheder.

– Ser vi på vores produktionsfootprint globalt set, er der for eksempel lovgivninger, der betyder, at vi ikke kan få lov til at installere samme Water Recovery Plant, som vi installerer i Danmark.

Sustain Report bringer i disse uger serien ‘Hvad vil C25-virksomhederne med den grønne omstilling?’. Her sætter nogle af Danmarks største virksomheder ord på, hvordan de arbejder med klimamål, bæredygtighed og grøn omstilling.

I dag handler det om Carlsberg.

Simon Boas Hoffmeyer er ansvarlig for bæredygtighed i Carlsberg. Foto: Carlsberg

Carlsberg er verdens tredjestørste bryggeri, og er i dag spredt over 150 lande. Som global virksomhed oplever Carlsberg, at lovmæssige tiltag udenfor EU står i vejen for deres grønne udvikling.

– Derfor bliver vi nødt til at gå ud til regeringer rundt omkring i verden og fremvise vores teknologi, og den installation vi har lavet i Danmark og sige, at hvis den danske regering tillader det, så mener vi også, at I bør tillade det. Der er en lobby-effekt, hvor vi også vil ud at påvirke for at sikre, at de har de rigtige informationer og data, lyder det fra Simon Hoffmeyer Boas.

Hvilke strategier har I implementeret i jeres grønne udvikling?

– Vi arbejder med vores bæredygtighedsprogram ’Together Towards Zero’, hvor vi har opstillet to forskellige slags målsætninger inden for CO2-området. Den ene er vores målsætning om at være CO2-neutrale i 2030 på vores bryggerier (scope 1 og 2 emissioner uden logistik, red.).

– Den anden del af målet kalder vi ’Beer in Hand’, som omfatter vores scope 3 emissioner fra hele vores værdikæde. Vi har en målsætning for 2030 om at reducere vores fulde værdikædeudslip med 30 procent. I forlængelse af det har vi også en målsætning om, at halvdelen af vores 2030-mål skal være opnået i 2022. Det vil sige, at vi skal opnå en reduktion i vores CO2-udledning fra vores bryggerier med 50 procent i 2022. Siden vores baseline år i 2015 har vi reduceret med 39 procent, så man kan roligt sige, at vi er fuldt ud on track. På vores fulde værdikæde, har vi målt fra 2015 til 2019 reduceret med syv procent. Det efterlader os med 2020, 2021 og 2022 til at nå de resterende otte procent hen mod vores 2022-mål, hvor vi skal have reduceret med 15 procent.

Læs også: En bæredygtig cementindustri kræver politiske reguleringer

– Det kræver enorme mængder data at lave en total værdikædeanalyse af det totale scope 3. Vi brugte derfor det meste af 2020 på at analysere data fra 2019 for at kunne give et godt og præcist billede af vores CO2-udslip i vores fulde værdikæde. Der gik vi all in på dataindsamling på vores værdikædeudslip, og vi fik indsamlet over 60 procent af vores spend fra primære leverandører. Det vil sige, at vi blandt andet har fået data fra leverandører på deres præcise energiforbrug, på hvilke lande de har produceret i og leveret til, og hvor langt væk de ligger fra vores produktionssteder.

– Vi har derfor fået et detaljeret indblik i vores CO2-udslip i værdikæden i år. Men der er stadig 40 procent, hvor vi stadig ikke har primære data. Det kan være, fordi leverandørerne ikke vil give dem til os, at de er små leverandører, eller fordi de udgør en mindre del af vores emissioner, og derfor påvirker vores overordnede retning mindre. Her benytter vi så sekundære data fra databaser, interesseorganisationer og de officielle data godkendt af EU igennem arbejdet med Product Environmental Footprinting Category Rules (PEFCR).

Læs også: Ambu vil have udbredt CO2-reguleringer til lande uden for EU

– Siden 2017 har vi arbejdet med vores målsætninger fra Science Based Targets Initiative. Allerede dengang mente vi, at det var vigtigt at støtte Parisaftalen direkte ved som virksomhed at udregne, hvor meget CO2 vi må udlede for at sikre, at vi lever op til den mere ambitiøse målsætning om at reducere global opvarmning med 1,5 grader. Det mener vi ikke udelukkende regeringer og lande har ansvaret for at gøre, men også virksomheder.

Hvad er den største klimasynder i produktionsdelen som det ser ud nu?

– Det er emballagen. Den udgør lige omkring 40 procent i vores totale værdikæde-CO2 emissioner, og er derfor den største CO2-udleder af alle vores værdikædesteder. Vi har derfor forskellige indsatser på den front. Fra leverandørsiden går vi for eksempel ind og beder vores leverandører om at gøre det mere optimalt fra et ressourceperspektiv. Det vil sige, at vi arbejder på at gøre vores flasker lettere, finde nye teknologier til at lave dåserne bedre og samtidigt bruge mindre materiale i processen. Det er det allermest basale.

– På innovationsdelen har vi for eksempel i Malaysia indført en slags coating rundt om vores flasker og genbrugsflasker for at sikre, at de ser pæne ud over tid, så vi kan undgå, at de bliver sendt til genanvendelse tidligt. Coatingen gør, at vi kan reducere de skrammer, der kommer på sådan en flaske med 85 procent. Derfor har vi en langt lavere CO2-påvirkning af den individuelle flaske, fordi den kan rotere flere gange, før den bliver sendt til genanvendelse.

Læs også: Chr. Hansen: Grøn EU-lovgivning er ikke gearet til biotek

– Et andet eksempel kan være vores snap pack, som bruger op til 76 procent mindre plastik. Den har dybest set kun en lille bitte smule lim og et håndtag tilbage som emballage. Når vi bruger mindre emballage, reducerer vi vores CO2-udledning. Selv om sekundær emballage – det vi pakker rundt om vores dåser og flasker – udgør en langt mindre del af den totale CO2-udledning end den primære emballage, så er det stadig noget, som helt sikkert har en stor påvirkning i vores værdikæde.

– Vi ser også på langtidssigtede emballageløsninger, hvor vi i 2015 startede et projekt om flasker lavet af fibre. Vi arbejder stadig på at eskalere det projekt sammen med vores partnere i The Paper Bottle Company. Senere i år kommer vi med en opdatering på, hvordan vi kan lave en flaske, som har en lav CO2-påvirkning samtidig med, at den har en mere bæredygtig profil. Meningen er, at den i nogen grad skal gå ind og erstatte glasflasker, fordi der bruges ret meget energi til at lave glasflaskerne. Hvis vi kan lave en flaske på fibre, hvor der bruges meget mindre energi, kan vi også opnå en lavere CO2-påvirkning. Men det er et researchprojekt, som vi arbejder på at have løsninger på i fremtiden. Både på kort sigt ved at gøre flaskerne lettere og på længere sigt, hvor vi helt udfordrer, hvilken type emballage, vi vil bruge.

Hvilke forskningsmæssige indsatser har I sat i værk for at finde mere bæredygtige metoder til jeres produktion? 

– Forskningsmæssige bruger vi alle indsatser. Vi undersøger med leverandører, udvikler nye teknologier og samarbejder med universiteter. Når vi kalder det Together Towards Zero, er det fordi vi er nødt til at arbejde sammen med andre for at få udviklingen til at ske. Vi har for eksempel en gruppe postdocs ansat, som vi kalder Carlsbergs Young Scientists Community. De ser på de langsigtede løsninger, der skal til for at kunne opnå vores målsætninger. Vi har ikke alle løsningerne i dag frem mod 2030, men vi arbejder på at skabe de løsninger, som ligger seks, syv, otte år ude i fremtiden. På den kortsigtede bane arbejder vores kollegaer i produktionen på den mere operationelle del, hvor der allerede er teknologi til stede.

– På vores bryggerier kommer to tredjedele af energien, vi bruger på at brygge, fra varmeenergi, som enten kommer fra naturgas fra biomasse eller biogas. Vi er nu i gang med at undersøge, om man i fremtiden også ville kunne bruge solvarme. Det betyder, at vi for eksempel prøver at analysere, hvor ville vi kunne omforme solvarme effektivt til for eksempel damp, som så ville kunne bruges til at erstatte den varmeenergi, som vi i dag får fra eksempel naturgas. Det er derfor en af de mere langsigtede løsninger, som Carlsbergs Young Scientists Community arbejder på. Nu arbejder vi på at opnå 2030-målet.

Hvor stort er forretningspotentialet i bæredygtighed for jer?

Vi ser og vurderer alle vores bæredygtighedstiltag ud fra et risikoperspektiv og et mulighedsperspektiv. Et risikoperspektiv er for eksempel, at vi forventer, at omkostningen for at udlede CO2 bliver større i fremtiden. Så ved at lave mere bæredygtige og CO2-neutrale produkter, reducerer vi vores risikoprofil på det område. Vi tror også i høj grad på, at forbrugeren bliver mere og mere bevidst om det her felt, og kommer til at vælge bæredygtige løsninger i fremtiden. Det kan godt være, at de ikke gør det i dag, men det tror vi, de kommer til. Til den tid vil vi gerne kunne tilbyde løsningerne helt fra starten – ikke tre år senere.

– Vores snap pack-projekt var et godt eksempel på, at vi har været fremme i skoene i forhold til grøn omstilling. Vi startede projektet i 2015, og lancerede det i 2018. Dengang spurgte mange journalister mig: “Gør I bare det, fordi plastik er et hot topic lige nu?”. Men projektet havde taget os tre år at udvikle, så sådan noget kan man altså ikke bare lige finde på, fordi man lige vil være med i en trendy udvikling. Jeg ville ønske, at det var sådan, men det tager trods alt længere tid at lave en emballagelinje, der er 35 meter lang og skal spytte 45.000 six packs ud i timen.

Hvordan påvirker EU’s nye regler for bæredygtige investeringer jer?

– For os som industri er det ikke klart endnu, hvem er inkluderet, hvordan de er inkluderet, og hvad implikationerne er. Det ved de, der sidder og arbejder på det heller ikke. Vores forventning er, at vores store arbejde på at reducere vores CO2-emissioner vil betyde, at vi kommer til at have en god profil.

Læs også: Ørsted: Politikerne skal skabe et marked for grønne løsninger

– Vi er helt sikkert villige til at skærpe vores rapportering om nødvendigt. Men for at være helt ærlig, så tror jeg ikke, at vi kommer til at se krav, der kommer til at gå meget ud over, hvad vi allerede gør. Vi er godt med, når det kommer til åbenhed omkring vores emissioner i hele værdikæden, og vi har gjort et stort arbejde med at indsamle primære data. Ud fra den meget begrænsede viden, jeg har om de regler, tror jeg ikke, at de kommer til at have stor påvirkning på os.

Hvad har coronapandemien lært jer om bæredygtighed, og får den varig betydning for nogle af jeres indsatser?

– Vi har fastholdt det samme niveau af investeringer for at sikre, at vi når vores målsætninger, og vi er fuldt ud on track med vores targets – også på trods af corona i 2020. På den front har det ikke ændret i vores målsætninger eller hvor ambitiøse vi er på bæredygtighedsfronten. Jeg vil nærmere sige, at den største påvirkning har været på forbrugerne. Mit indtryk er, at oplevelsen af corona har sat gang i nogle tanker hos forbrugerne, som kan være med til at fremskynde den grønne omstilling. Så for os som virksomhed har det understreget, at det er den rigtige vej at gå – at have en langt mere bæredygtig produktion og have ambitiøse mål.

Læs også: Innovation skal løse grønne udfordringer

– Vi har ikke oplevet, at corona har påvirket vores emissioner signifikant. Så skulle det lige være på ét led: fadøl. Fadøl er den øl, der har den laveste CO2-påvirkning set i forhold til at drikke ud af en dåse eller en flaske lavet af glas eller aluminium. Fordi det længe ikke har været muligt at bestille en fadøl på en bar eller café, har vi ikke solgt så mange fadøl, hvorfor vi har oplevet en svag stigning i CO2-påvirkningen i 2020. Det er ikke noget, som jeg ser som et blivende mønster.

Hvordan ser jeres bæredygtige produktion ud i 2030?

 I 2030 er vores bæredygtige produktion CO2-neutral, og har 30 procent lavere værdikædefootprint. Vi regner også med at kunne producere vores produkter på 100 procent vedvarende energi og ved brug af så lidt vand som overhovedet muligt. I midten af året lancerer vi som de første i verden et tiltag, der reducerer vores vandforbrug på 2,9 til 1,4 liter vand per producerede liter øl. Danmark bliver vores første pilot, når det kommer til det. Og i fremtiden skal vi udbrede det til resten af verden. Det er kæmpestort.

Hvordan sikrer I, at I opnår den udvikling, I har sat jer for?

– Vores målsætninger sikrer, at vi viser fremskridt. Det har betydning, at vi rapporterer transparent, og at vi for øvrigt også går ind i lande omkring i verden og lobbyer for at skabe ændringer, hvis der er noget, der hindrer os i at nå vores mål.

Læs svarene fra virksomhederne

Sustain Report bringer over de kommende uger en række interviews om grøn omstilling og bæredygtighed med virksomheder fra C25-indekset.

Vi offentliggør svarene fra en ny virksomhed hver tirsdag og fredag i løbet af foråret. Her kan du få overblik over, hvem der har medvirket indtil videre:

FLSmidth

Chr. Hansen

Ørsted

Ambu

Lundbeck

Carlsberg

Få et tilbud på Sustain Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind