nyheder

Arla præsenterer ny strategi

Der ligger en kæmpe CO2-udfordring hos mejeri-industrien, lyder det fra CSR-direktør.

Af - 22. november 2021

Som en del af rejse mod CO2-reduktion, fjernede Arla sidste år skruelåget fra sin ØKO-mælk. Foto: Arla

Få Sustain Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Selvom interessen for veganske alternativer er stødt stigende, og mælk er røget væk fra sin ellers urokkelige plads som fundamentet af madpyramiden, så oplever de alligevel vækst hos mejeri-imperiet Arla.

De har derfor lanceret en ny strategi, der skal sikre, at fremtidens mælk bliver produceret grønnere end i dag.

– Køerne gør, som de gør. Men vi kan lave nogle ændringer på gårdene, og derfor har vi skitseret en videnskabsbaseret rejse frem mod en 30 procents reduktion, som vi vil skabe inden 2030, fortæller Arlas CSR-direktør Kristian Østerling Eriknauer.

De 30 procents CO2-reduktion på Arlas produktioner skal findes på scope 3-emissioner, mens der på scope 1 og 2 skal reduceres 63 procent, fremgår det af den nye strategi.

De CO2-besparende tricks

Ifølge Kristian Østerling Eriknauer er der, trods køernes naturlige methanudledning, en række tiltag, der samlet set kan gøre et landbrug grønnere.

– Man kan blandt andet arbejde mere effektivt, når det kommer til fodersammensætnings påvirkning af methanproduktion, se på gyllehåndteringen og hvordan man dyrker sine marker, så man får størst muligt udbytte ved mindst mulig indsats, fortæller CSR-direktøren.

Læs også: – Hvis jeg var finansminister, ville jeg grave et kæmpe hul i kassen for at få Danmark i førertrøjen

Derfor har Arla udrullet programmet ‘Klimatjek’, hvor Arlas landmænd som er bosat i syv forskellige europæiske lande kan svare på 200 spørgsmål i relation til driften. Ud fra det udregner Arlas den pågældende landmands CO2-aftryk pr. liter mælk.

– Vi kan dermed give landmanden fuld transparens, fortæller Kristian Østerling Eriknauer, og tilføjer, at data kan sammenlignes med andre gårde med tilsvarende drift.

Herefter vil landmanden få besøg af en rådgiver, der kan pege på nogle områder, hvor landmanden kan gøre den største forskel i forhold til at gøre driften grønnere.

Fra fundamentet af pyramiden til udskammet klimasynder

Da Madpyramiden blev lanceret herhjemme i 1976 bestod bunden, altså det vi alle sammen skulle spise mest af, primært af brød og mælkeprodukter.

Og mens de fleste andre madgrupper som brød, fisk, kød og grønt siden har rykket rundt på forskellige placeringer, så lå mælk fast i bunden af pyramiden. Frem til 2011, hvor mælk gik til at ligge i midten.

I de officielle kostråd, der senest blev opdateret tidligere i år lyder det, at man bør slukke tørsten i vand, og at man skal vælge magre mejeriprodukter.

Læs også: Nye kostråd anbefaler mindre kød og mælkeprodukter

Mælk har længe ligget tungt i madpyramiden, men er siden blevet skubbet længere op og er også til tider blevet udskammet?

– Mælk er stadig anerkendt i de officielle kostvejledninger over stort set hele verden, når det kommer til sundhed. Men det er rigtigt, at man stiller spørgsmålstegn ved mælks rolle, når det kommer til en bæredygtig kostsammensætning, fordi der er den store methanudledning forbundet med produktionen, siger Kristian Østerling Eriknauer.

Han tilføjer:

– Men der ligger selvfølgelig en stor udfordring for mejeriindustrien i forhold til at sænke den store udledning fra produktionen.

Mælk” fra planter

Derfor har Arla valgt at udvide sortimentet med den veganske serie Jörd, der primært består af havredrik i forskellige former.

– Det er et supplement, siger Kristian Østerling Eriknauer om det veganske sortiment.

Han tilføjer:

– Vores landmænd producerer jo mælk og det bliver de ved med, men de har også marker, hvor de kan producere andre ting som havre. Så vi ser en rimelig fornuftige synergi.

Han tilføjer:

– Og når nu forbrugerne er nysgerrige på de her produkter, så er det en nysgerrighed vi også gerne vil levere på.

I dag er Jörd-serien kun på det danske marked, men fordi Arla herhjemme har fået en solid markedsandel inden for vegansk mælk, fortæller Kristian Østerling Eriknauer, at næste skridt bliver at introducere produkterne til England og Sverige.

De rige bader i mælk

Det veganske sortiment er dog fortsat kun et lille område for Arla, der ejes af sine landmænd. For mælk fra en ko er stadig et område i vækst.

I løbet af de kommende fem år venter Arla, at det globale mejerimarked vil vækste med omkring to procent.

I Europa oplever de dog et fald i interessen for den friske drikkemælk. Men når det kommer til ost, yoghurt – og ikke mindst mozzarella til pizzaen – er tallene stødt stigende.

Den største vækst i mejerisalget ses dog på markeder som Afrika, Mellemøsten og Asien.

– Der er en klar sammenhæng mellem, at jo rigere folk bliver, desto flere mejeriprodukter indtager de, fortæller Kristian Østerling Eriknauer.

– Når folk løftes ud af fattigdom, vil de i højere grad efterspørger ernæring, der leverer mere, end de ellers har været vant til, tilføjer han.

Kristian Østerling Eriknauer siger videre, at i en tid, hvor et verdensmål som nummer to, ‘Stop sult’, fylder, håber han på, at mælk vil kunne få en afgørende rolle.

– Mejeri kan gøre en positiv forskel i en situation, hvor verden står over for nogle kæmpestore udfordringer, i forhold til fejlernæring, hvor folk spiser det forkerte, og ikke nødvendigvis forstår hvad en bæredygtig kostsammensætning indebærer. Der vil vi gerne spille en positiv rolle, siger Kristian Østerling Eriknauer.

Hovedpunkter fra Arlas nye strategi Future26
Scope 1-2 skal reduceres med 63 procent inden 2030.
Scope 3 skal reduceres med 30 procent inden 2030.
Ingen ikke-genanvendelig plast i produktemballage i 2030.
Arla skal være klimaneutral i 2050.
Der skal investeres 4+ milliarder euro.
Kilde: Arla

Tags: