– Der er brug for en mental omstilling fra. Vi skal væk fra spørgsmålet om, hvad det skal koste, og at det er synd for samfundet, at folk ikke må spise spaghetti bolognese hver aften. Det er ikke synd.
Sådan lyder meldingen fra Simple Feasts co-founder og CEO Jakob Jønck, som Sustain Report har talt med over en Facetime-forbindelse til Californien. Jønck er flyttet solsskinstaten for blandt andet at udbrede sin veganske måltidskassevirksomhed, hvis omsætning er vokset kraftigt under coronapandemien i 2020 sammenlignet med året før.
Fra Californien fortæller den 44-årige serieiværksætter, at han savner flere tiltag fra de danske politikere. Han mener, at den danske selvopfattelse som værende “forrest i det grønne felt” er ved at være forældet.
– Jeg kunne godt tænke mig at se en CO2-afgift på de madvarer, som alligevel er fuldstændigt i tråd med, hvad kostrådene anbefaler. Lige nu underkender man omkostningerne for klimaet ved produktion af æg, mælk, ost og kød.
– Der er ikke rigtigt andet incitament nu, end at man har et fremtidsperspektiv. Jo flere incitamenter man skaber fra politisk side, desto bedre er det. Hvis det var mig, der var finansminister, ville jeg grave et kæmpe hul i kassen lige nu, for jeg tror det vil bringe os i førertrøjen om 20 år, tilføjer han.
Landbruget er overordnet set et vigtigt sted at hente løsninger på problemet
Jakob Jønck har også et bud på, hvor investeringerne kunne starte, hvis politikere eller andre interesserede vil kickstarte den grønne omstilling for alvor:
– Hvis du formår at ændre folks madvaner, kan du tage nogle af alle de milliarder, der bruges i sundhedssystemet på at behandle livsstilssygdomme, og investere i blandt andet i at få landbruget til at omstille sig væk fra pesticider og kødproduktion og over imod regenerativt landbrug. Landbruget er overordnet set et vigtigt sted at hente løsninger på problemet. Samtidig har den omstilling den enorme sideeffekt, at sundere planter også vil skabe sundere mennesker. Og så vil man få raskere mennesker med færre livsstilssygdomme, siger Jakob Jønck.
Ikke så grønne som vi tror
Simple Feast-direktøren mener, at danskerne siden 1970’erne og op gennem 1980’erne har haft en opfattelse af at være en liberal, grøn, fremtidsorienteret nation. Siden har virkeligheden rykket sig, uden at selvopfattelsen er fuldt med.
– Vi har nogle store virksomheder som Vestas, der har været fantastiske til at vise, hvordan det skal gøres, og vi har en spiller som Vækstfonden. Men, når du kigger på, hvordan Danmark ellers har opført sig, foruden Mette Frederiksens pledge om at nå en 70 procents reduktion af CO2, så er det svært at få øje på incitamenter for at gøre noget for miljøet, siger han.
Man lukker øjnene for, at vi skal betale prisen på et eller andet tidspunkt
I Finansloven 2021 var knap tre milliarder kroner afsat til grønne initiativer – herunder energieffektivisering af offentlige bygninger og grønnere transport, herunder el-færger og ladestationer til el-biler. Derudover er der sat penge af til udtagning af lavbundsjorde som moser og enge, der typisk udleder meget kvælstof.
Men der skal flere reguleringer til ifølge Jakob Jønck:
– Jeg kan ikke få øje på en CO2-afgift eller relevante momsreguleringer, som er åbenlyse instrumenter, der har været talt om af eksperter, men som ikke er taget i brug, siger han.
Politikere tænker kun fra valg til valg
Simple Feast-CEO’en oplever dog, at virksomheder og forbrugerne er klar til at omstille sig, men at det egentlige skub skal komme fra tydelig lovgivning og vejledning.
– Det skal være billigere at gøre det rigtige, og dyrere at gøre det forkerte, mener han.
Læs også: Innovation skal løse grønne udfordringer
– Man lukker øjnene for, at vi skal betale prisen på et eller andet tidspunkt. I stedet fokuserer man politisk på sag til sag eller fra valg til valg, som jo aldrig er mere end fire år frem. Og jo længere tid der går, inden man handler, desto sværere bliver det.
At spise sig til en grønnere fremtid
De Officielle Kostråd blev opdateret i 2013. Her lød anbefalingerne, at danskerne maksimalt burde spise 500 gram rødt kød om ugen, hvilket altså teknisk set gav mulighed for at spise mere kød, så længe det ikke var rødt.
Samme råd fik i februar en overhaling, hvor de blev ændret til at anbefale, at danskerne spiser omkring 350 gram kød om ugen, og at man generelt skal skrue ned for rødt kød.
– Jeg tror ikke, at plantebaseret mad er mere afgørende for vores grønne omstilling, end det i forvejen er på det globale CO2-impact, hvilket er 15-25 procent. Men det er en betragtelig del af ligningen. Og så er det det hurtigste sted at få impact, fordi det er nemt at løse, siger Jakob Jønck.
Udover at udvide sin direct-to-consumer business til andre steder end de nuværende markeder Danmark og Sverige, arbejder Simple Feast også med R&D for at finde finde alternativer til kød og mælk.
Læs også: VL-panel: Stop med at tale om prisen på grøn omstilling
Her forsøger Jakob Jønck at råbe politikerne op.
– Giv os nu nogle rammer og incitamenter til at gøre mere. Der er 30 millioner mennesker, der dør årligt af ikke at spise nok planter eller af dårlig ernæring om du vil, siger Jakob Jønck med henvisning til, at over 23 millioner mennesker dør hvert år på globalt plan alene af hjertekarsygdomme og diabetes.
Derudover dør omkring ti millioner mennesker om året af cancer ifølge WHO, hvoraf nogle af disse kræftformer er livsstilsbetonet.
Omkring 80 procent af det danske sundhedsbudget går til at behandle livsstilssygdomme. Alene diabetes, hvoraf type 2 delvist betegnes som en livsstilssygdom, koster samfundet mindst 31,8 milliarder kroner om året, ifølge Diabetesforeningen.
