Ah, sommer! Bare maver og vandkamp, lyse nætter og gylden øl i kruset til EM-kampene.
Og nu står ferien endelig for døren, så nu er det måske tid til at få slappet af i hængekøjen med en god bog.
Sustain Report har samlet en stribe ind- og udenlandske bøger med fokus på bæredygtighed. Nogle har vi tidligere fordybet os i, andre er fra det store udland mens en ligefrem handler om de sidste 400 års lyriske begejstring af alt det grønne omkring os.
God læse- og ikke mindst sommerferielyst!
Faglitteratur
‘Bæredygtig Business’ af Steffen Max Høgh og Simon Elsborg Nygaard (2021). Forlag: Turbine.

Er du leder i en virksomhed, og går du og overvejer, hvordan du kan kombinere FN’s Verdensmål med en rentabel forretning? Du går måske ligefrem og har ambitioner om at øge din virksomheds indtjening ved at sætte bæredygtigheden øverst på agendaen? ‘Bæredygtig Business’ tager dig med på en tur gennem relevant forskning og forfatternes egne praksisnære erfaringer med implementeringen af bæredygtighed i virksomheder.
Læs også anmeldelsen af bogen: ‘Bæredygtig Business’ giver praktisk indføring i grøn omstilling til ledere
Læs også interview med Steffen Max Høgh: – Nogle virksomheder tænker måske, at de kan lurepasse. Men det er en fejlvurdering
‘Kriseøkonomi og klimagæld‘ af Jesper Jespersen (2021). Forlag: Jensen & Dalgaard.

Er du standardøkonom, kender du nok allerede mange af essaysene i ‘Kriseøkonomi og klimagæld’. Men er du ikke, kan du læne dig tilbage og nyde at blive hevet med ind i en række tekster, der beskriver, hvordan bæredygtighed kan finansieres. Investeringer, det kræver det. Og pengene? Dem er der stadig nok af til grøn omstilling selv efter en pandemi, skriver Jesper Jespersen.
Læs også: Okay, boomer: Du skylder på klimagælden
‘Sådan undgår vi klimakatastrofen: De løsninger vi har, og de gennembrud vi behøver‘ af Bill Gates oversat af Jesper Klint Kistorp. Forlag: Gyldendal.

Hvordan sænker vi den årlige globale udledning af drivhusgasser fra 51 milliarder tons til nul? Bill Gates har en plan: Teknologien har reddet os før, og den skal gøre det igen. Udover en rosende beskrivelse af, hvordan den danske regering i 1970’erne fremmede vindenergi for at minimerer olieforbruget, kan du også læse en pædagogisk gennemgang af, hvordan vi transporterer os, hvordan vi bruger strøm, producerer fødevarer og ikke mindst skitsen for den kovending, som Gates mener, bør søsættes for at standse planetens kurs mod en miljømæssig katastrofe.
Læs også: Forsker: Bill Gates leverer en overbevisende bog om klimakrisen
‘The new climate war‘ af Michael E. Mann (2021). Forlag: Publicaffairs.

Bogen er et opråb om, hvordan virksomheder, der producerer og anvender fossile brændstoffer, de seneste 30 år, har afledt fokus fra deres eget klimaansvar og i stedet projiceret fokusset hen på individet. Du skal flyve mindre. Du skal lade være med at spise kød. Din klode, dit ansvar. Alt imens, virksomhederne har sat kæppe i hjulene, hver gang der er blevet søsat tiltag mod CO2-regulering.
Skønlitteratur
‘En særlig del af naturen‘ af Erik Skyum-Nielsen (2021). Forlag: Informations Forlag.

Litteraturkritikeren Erik Skyum-Nielsen dykker ned den danske naturfikserede lyrik fra Kingos 1600-tal og frem til de moderne danske digtere. Gennem 400 års lyrik kravler i bogen gennem vildtvoksende krat, rejser dig under en azurblå himmel bøgetræer og slår videre med vingerne ud over det danske vand. En glidende bevægelse ind i de forskellige tiders opfattelse af den natur, der omgiver os alle.
En gammel traver
‘Don’t Even Think About It: Why Our Brains Are Wired to Ignore Climate Change?‘ af George Marshall (2015). Forlag Bloomsbury Publishing Plc.

Har du nogensinde undret dig over, hvordan nogle mennesker aktivt beslutter sig for at ignorere klimaforandringer, mens andre går frådende i struben i klimadebatten? George Marshall undersøger i samtale med verdens ledende forskere inden for klimaforskning de neurologiske og psykologiske mekanismer vi alle deler, i et forsøg på at komme svaret nærmere. De kognitive, evolutioner, perceptuelle kvaliteter, der gør os til mennesker, udfoldes løbende i bogen, og krøllen på halen bliver, hvordan vi bruger dem til at gå klimaforandringerne i møde.
Forsiden lige nu:

Politiken dropper grøn status og skruer ned på ambition som Danmarks førende klimaavis
Efter kritik af deres hjemmestrikkede grønne status har avisen helt droppet af fortælle om deres klimabelastning. Nu kan man alene se tal fra JP/Politiken-koncernen.

Genbrugssucces: Københavnerprojekt sikrer mod fremtidens skybrud
Vi mangler løsninger på hyppigere skybrud og kraftigt vejr. Projektet Fremtidens Gårdhave har et bud, der tager højde for både den intensiverende regn og samtidig er designet med bæredygtighed i ligningen.

Millionbevilling fra RUC: Stor minimering af landbrugets CO2-udledning på vej
CO2-udledningen kan nedbringes med millioner af ton, hvis “bare” teknologien biomasse-pyrolyse bliver rullet ud i stor nok skala – og samtidig hurtigt nok. Et nyt forskningsprojekt skal skabe grundlaget for en biomasse-pyrolyse sektor i Danmark.
Seneste artikler:

Efter 25 år i Jyske Bank skal han stå i spidsen for Seges Innovations økonomiværktøj
Seges Innovation ansætter Lars Viftrup Lund som ansvarlig for virksomhedens økonomistyringsværktøj.

Forskere veksler slam til grønt brændstof – nu gør de klar til produktion
Slam er muligvis kodeordet til at skabe en mere klimavenlig transport på vejene og de udskældte flyruter. Forskere på Aarhus Universitet rykker deres succesforsøg med at omdanne slam fra spildevand til en grøn olie ud i den virkelige verden.

Søren Tscherning vinder pris som grøn ejerleder
PwC, Nykredit og Dansk Erhverv har kåret Søren Tscherning til vinderen af Årets Regionale Temapris i Hovedstaden ved Årets Ejerleder 2023.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
