Hvad skal der gøres for at standse klodens kurs mod en miljømæssige katastrofe?
Det spørgsmål har grundlæggeren af Microsoft brugt et årti på at undersøge med hjælp fra eksperter inden for fysik, kemi, biologi, ingeniørvidenskab, statskundskab og økonomi.
I bogen med den selvsikre titel “Sådan undgår vi klimakatastrofen: De løsninger vi har, og de gennembrud vi behøver”, giver Bill Gates sine bud på klimaforandringernes årsager og virkninger.
Sustain Report har bedt lektor Philip Loldrup Fosbøl, der forsker i CO2-fangst og konvertering ved Danmarks Tekniske Universitet, om at anmelde bogen og ikke mindst de løsninger, Bill Gates leverer, og den videnskab, der ligger til grund.
Jeg gik i gang med bogen i den tro, at jeg ville hoppe hurtigt hen over det meste og kun ville læse de gode kapitler i slutningen. Men jeg kom faktisk til at læse mere eller mindre hele bogen, lyder det fra Philip Loldrup Fosbøl, som fortsætter med at fortælle:
Det er overbevisende teknisk og faktuelt korrekt, når Bill Gates forklarer klimaudfordringerne i de forskellige sektorer, og hvordan udledningen af drivhusgasser er for hver sektor. Hans udgangspunkt er, hvad vi skal gøre for at nå en nuludledning i 2050. Desværre bruger han ikke bogen til at forklare, hvad skal vi gøre, når vi så når nul.
Det svarer til, at jeg får min bil, der lækker olie, til mekanikeren, fordi der er et hul i forruden. Når jeg så får bilen retur, er forruden lavet – det akutte problem er løst – men mekanikeren har glemt, at den stadig lækker olie, og at det bliver et problem på længere sigt.
Så når Bill Gates siger, at det handler om, at vi skal ned på nul, er problemet; hvad gør man derefter for at blive ved med at redde klimaet?
Bill Gates har ikke skrevet en bog, der giver os alle de nødvendige svar og løsninger. Til gengæld har han skrevet en meget overbevisende bog til alle de mennesker, der er nysgerrig på klimaet og på, hvorfor det er ved at gå galt. Man er ikke blevet klimaforsker, når man er kommet igennem bogen, men man er meget oplyst.
Det gode er, at Bill Gates er en person alle lytter til. Han kan faktisk få nogle af de politikere, som enten er totalt tonedøve eller endnu ikke har indset, at klimakrisen er en realitet, til at løfte hovedet fra puden. Hvis jeg var klimaskeptiker, ville jeg holde mig langt væk fra bogen. Ellers risikerer man at blive klogere.
Jeg tror, at Bill Gates kan sætte en international klimadagsorden, som Greta Thunberg ikke kan.
Jeg er ikke sikker på, at hun når det politiske niveau på samme måde, som han kan. Hvor hun italesætter tingene meget negativ, har Bill Gates en utrolig realistisk holdning til tingene, der hele tiden er bundet op på fakta. Netop derfor er bogen til de personer, som gerne vil have lidt mere af den fulde historie på plads.
Han har fat i den lange ende, når han foreslår, at verden skal bruge mange flere ressourcer på innovation og på at gøre grøn teknologiudvikling konkurrencedygtigt.
Når Bill Gates skriver, at der er et kæmpe behov for, at politikerne begynder at omprioritere, så der investeres op mod 5 gange mere i energiteknologi- og forskning, kan jeg som forsker kun være enig og kippe med hatten. Alle regeringer skal forberede sig på en større grad af risikovillighed og mere anvendt forskning i samarbejde med industrien. Også på det punkt er jeg helt enig med ham – og jeg er selvfølgelig farvet af, at det typisk vil komme mig til gode, hvis den ambition bliver en realitet.
Med en grundlæggende pointe om, at stater og regeringer skal binde sig til at gøre ting grønt, mener jeg, at han rammer plet.
Samtidig har han øje for, at hvis du og jeg skal gøre en forskel, er det via de meget konkrete til- og fravalg i vores hverdag. Det kan være at købe en elbil, eller overveje hvor olien i mine chokoladekiks kommer fra. Ud over at være en bevidst forbruger opfordrer han til, at man bliver politisk aktiv.
For en dansk læser skal man have sig for øje, at bogen er meget international. Det afspejler sig ikke mindst i de tal for CO2-udledning, han løbende refererer til. Der er ikke noget stort europæisk eller dansk islæt, der handler om vindmøller eller grøn energi. Alligevel har han fundet plads til en lille dansk solstrålehistorie, da han bruger et billede af en vindmølle på Samsø til at fremhæve den grønne investeringspolitik i Danmark.
Det synes jeg også bør være en opsang til den danske regering om, at man nogle gange skal tage den filantropiske tilgang til tingene. I Danmark tog man tidligt en beslutning om at producere vindmøller. Det har vist sig ikke at være så dumt. Nogen har kigget dybt i en krystalkugle og set ind i fremtiden. Det er nok klogt at huske på, når man går i gang med at forberede sig på fremtidens klimapolitik i Danmark.
Bill Gates er en mand med en mission. Derfor kan han ikke lade være med berette om sine gode bedrifter. Han peger også især på de teknologier, han selv har investeret en masse penge i. Bill Gates er for eksempel involveret i et firma, der udvikler atomteknologi. Han er meget fokuseret på, at den teknologi skal blive en succes, og at det skal være en del af løsningen på fremtidens energiproblem. Det bør man have i baghovedet, når man læser bogen.
De mange side-anekdotiske historier er på den ene side med til at gøre bogen selvbiografisk og give læseren indsigt i hans liv, men desværre overskygger de også en gang imellem budskabet. Og så han har et vigtigt budskab. Vi er slemme til at gøre klimakrisen til noget, der handler om flyvere og køer. Hvis man er interesseret i alle de andre ting, det også handler om, skal man læse bogen.
“Sådan undgår vi klimakatastrofen: De løsninger vi har, og de gennembrud vi behøver” udkom på Gyldendals forlag den 16. februar.
Forsiden lige nu:

Polestar følger værdikæden med blockchain
I 2027 skal alle batterier have et digitalt pas. Elbilproducenten Polestar er gået foran og tracker allerede nu en række metaller. Både myndigheder og forbrugere kræver i stigende grad transparens.

Et flertal er med på forandringer – men det kræver inddragelse
PODCAST: Naturens konto er i voldsomt overtræk, og derfor er vi nødt til at vende op og ned på det hele. Det argumenterer Rune Baastrup for, når han gæster Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.

Startede Footprint Firm: Nu skal han sætte aftryk på grønt råd
Stifter og partner fra The Footprint Firm, Christian Sparrevohn, skal overtage posten som forperson for Rådet for Grøn Omstilling.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
