Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Navne

Vicedirektør i Folketingets Administration bliver ny forbrugerombudsmand

Torben Jensen tiltræder som forbrugernes vagthund med virkning fra 1. januar 2024.

Erhvervsministeren har udpeget den nye forbrugerombudsmand, og valget er faldet på Torben Jensen. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.  

Torben Jensen kommer fra en stilling som vicedirektør i Folketingets Administration og bringer både solid juridisk erfaring og ledelsesmæssige erfaring med sig. Han er uddannet cand.jur og har tidligere været generalsekretær i Det Danske Advokatsamfund og kontorchef i Justitsministeriet. 

– Med hans solide juridiske baggrund og mangeårige ledererfaring er jeg overbevist om, at han er den rette til at videreføre og udvikle forbrugerombudsmandens vigtige arbejde, siger erhvervsminister Morten Bødskov om ansættelsen af Torben Jensen. 

Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der har til opgave at føre tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og andre love, der beskytter forbrugerne.  

Torben Jensen tiltræder i sin nye stilling den 1. januar 2024, og han udtrykker begejstring over jobbet. 

Læs mere: Fra frivillig og frustreret klimaaktivist til generalsekretær for Greenpeace International

– Forbrugerombudsmanden spiller en helt afgørende rolle i retssamfundet og jeg er derfor stolt og glad over, at erhvervsministeren har valgt mig til at videreføre det uhyre vigtige arbejde med at håndhæve markedsføringsloven, siger han og fortsætter: 

– De tidligere forbrugerombudsmænd har sat markante og synlige aftryk på forbrugerbeskyttelsen i Danmark, og jeg er derfor meget bevidst om, at det er en stor opgave, der skal løftes.

Torben Jensen er den sjette i rækken af forbrugerombudsmænd, og han overtager stafetten fra Christina Toftegaard Nielsen. 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading