Rådet for Grøn Omstilling får ny direktør 1. juni 2022.
Her tiltræder Bjarke Møller. Han kommer fra et job som direktør i tænketanken Europa og har derudover en baggrund som chefredaktør på Ugebrevet Mandag Morgen. Han overtager posten fra Claus Ekman, som i januar meddelte, at han 1. maj stopper på posten efter fire år.
Forperson for Rådet for Grøn Omstilling, Tue Damsø, udtrykker tilfredshed med at have fundet en stærk kommunikatør og politisk velbevandret ny direktør til at drive miljøorganisationens arbejde fremad.
– Bjarke Møller er selv en markant profil i den offentlige debat om den grønne omstilling. Derudover har han den ledelsesmæssige erfaring, der skal til for at drive og sikre rådets plads i et grønt NGO-landskab under forandring, siger Tue Damsø.
Vil bringe miljøorganisationens store viden endnu mere i spil
Den nyudnævnte direktør har senest ageret journalist og konsulent omkring europæisk politik i eget firma. Han er desuden adjungeret professor på Copenhagen Business School og underviser her som ekstern lektor i europæisk erhvervsliv og politik.
Han glæder sig til at kunne være med til at drive den grønne omstilling i sin nye stol.
– Aldrig tidligere har den grønne omstilling været vigtigere for os som samfund, så jeg glæder mig utroligt meget til at tage fat på arbejdet i Rådet for Grøn Omstilling. Jeg har dyb respekt for den store viden og høje faglige kvalitet, som Rådet har takket være mange dygtige fagmedarbejdere. Som direktør vil jeg bringe disse kompetencer endnu mere i spil, så Rådet også i fremtiden er en faglig velfunderet og respekteret aktør i den danske og europæiske debat om den grønne omstilling, siger Bjarke Møller.
Rådet for Grøn Omstilling blev stiftet i 1991 og er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet via vidensdeling.
Forsiden lige nu:
Jagten på grønne fødevarer overser en afgørende risiko
FORSKNING. Udviklingen af plantebaserede fødevarer går stærkt, men viden om bakteriernes samspil halter bagefter. Med stor bevilling ønsker KU-forsker Henriette Lyng Røder at skabe det vidensgrundlag, som fremtidens fødevareproduktion mangler.
Forskere advarer: Datacentre kræver mere end grøn strøm
ENERGI. Hyperscale-datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief fra CAISA efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















