Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Navne

Bæredygtighedsforsker modtager prestigefuld ingeniørpris

Professor Anette Kolmos fra Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet får stor anerkendelse for sin indsats for ingeniøruddannelserne af Den Europæiske Forening for Ingeniøruddannelser i Europa (SEFI).

Professor ved Aalborg Universitet Anette Kolmos modtager Leonardo da Vinci-medaljen.

Da Anette Kolmos i midten af september vendte hjem fra en tur til Dublin, havde hun en ganske særlig ting med sig tilbage i kufferten. Det var den såkaldte Leonardo Da Vinci-medalje, der uddeles af Den Europæiske Forening for Ingeniøruddannelser -SEFI. 

Formålet med besøget i den irske hovedstad var nemlig en ceremoni til hendes ære.

-Det er en fantastisk stor anerkendelse, som er blevet givet til både Aalborg Universitet og Aalborg UNESCO Centre for PBL fra vores europæiske kolleger, udtaler hun til Aalborg Universitets hjemmeside og fortsætter:

-Jeg er meget stolt over at have stået i spidsen for opbygningen af engineering education research i Europa og ikke mindst at have fokuseret på udvikling af PBL-modeller på den internationale scene.

SEFI

SEFI er en international, ikke-statslig organisation (NGO), som blev etableret i Belgien i 1973.

Den Europæiske forening for Ingeniøruddannelser – SEFI – er det største netværk af ingeniøruddannelsesinstitutioner og ansatte ved ingeniøruddannelserne i Europa.

Siden 1983 har de uddelt Leonardo Da Vinci-medaljen, der anses som den største europæiske hæder på feltet. Annette Kolmos er den blot tredje kvinde, der tildeles prisen.

Anette Kolmos modtog den prestigefyldte pris som en stor international påskønnelse af hendes indsats for ingeniøruddannelserne. Her har hun særligt – på både nationalt og internationalt plan – været synonym med udviklingen af den problembaserede læring.

Det har hun blandt været som leder af Danmarks eneste UNESCO-Center for Problembaseret Læring inden for Ingeniørvidenskab og Bæredygtighed under Aalborg Universitet, som hun selv var en bærende kraft af at få etableret tilbage i 2009.

Forsiden lige nu:

Svinevalget: Sådan blev grisen centrum i dansk politik

SVINEVALG. Hvordan endte en debat om grise, dyrevelfærd og svineproduktion med at dominere en valgkamp, der også kunne have handlet om krig, krise og inflation? Sustain Report går i en ny serie tæt på de aktører, der fik det til at ske.

Danmark skal blive bedre til at rense spildevand

MILJØ. Rester af medicin, pesticider, kemikalier og stoffer fra trafik ender i spildevandet. Et nyt projekt til 37 millioner skal med hjælp fra kunstig intelligens gøre det lettere at finde dem og rense dem væk.

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading