Verdensmålene er nok det bedste værktøj, vi endnu har set

FN’s Verdensmål har fødselsdag – for seks år siden nåede 193 lande til enighed i FN om de 17 SDG’er for en bæredygtig global udvikling. Mange gange hurra og tillykke med det!

De 17 SDG’er afløste de såkaldte Millennium Development Goals, som havde været pejlemærker i de foregående 15 år, og som på mange områder var blevet en succes.

SDG’erne løber ni år endnu, så vi kan stadig nå at udrette mange forbedringer i verden, om end der på en række områder desværre fortsat er langt til indfrielse af målene. Vi skal alle være glade for, at det faktisk lykkedes verdenssamfundet at udstikke realistiske og ambitiøse pejlemærker for en bæredygtig udvikling i verden.

Et fælles sprog

Verdensmålene er nok det bedste værktøj, som det internationale samfund endnu har set til at tilrettelægge fremtidens bæredygtige udviklinger.

Verdensmålene har givet os et fælles sprog, hvor ud fra vi kan italesætte virksomhedernes bæredygtige udvikling.

Verdensmålene som fælles referenceramme har betydet, at vi kan konkurrere om at nå længst, at vi bedre kan sammenligne os, og at vi bedre kan lære af andre virksomheder. Virksomheder kan opstille gennemarbejdede strategier, som hviler på et fælles og accepteret grundlag.

Verdensmålene er ikke en grundlov; dertil er verden alt for kompleks, men målene indeholder nogle af de samme ingredienser som en grundlov. Verdensmålene er en slags vejviser frem mod et fælles mål om en mere afbalanceret fremtid.

Læs også: Bundlinjen påvirker ikke arbejdet med Verdensmål

Sammen med andre internationale initiativer, som for eksempel EU’s Green Deal med tilhørende ambitiøse mål udmøntet i form af blandt andet taksonomier og krav om øget bæredygtighedsrapportering, trækker det os alt sammen i den rigtige retning.

Ikke bare et hippie-flip

Generelt har danske virksomheder taget rigtig godt imod verdensmålene, hvilket jeg med glæde bliver bekræftet i under mit løbende samarbejde med ledelserne. Jeg har rådgivet virksomheder om CSR og bæredygtighed i mere end ti år, og det er en helt anden kontekst nu end tidligere.

Tidligere anså en pænt stor del af ledelserne bæredygtighed og CSR for at være et hippie-flip, der absolut ikke hørte hjemme i en kommerciel verden … og som helt sikkert kun indeholdt omkostninger!

I 2021 er hovedparten af de virksomheder, jeg taler med i gang med at implementere konkrete bæredygtighedstiltag indenfor hele CSR-/ESG-spektret. Der er nemlig attraktive forretningsmuligheder i at indarbejde bæredygtighed som en fundamental del af forretningsstrategien, hvilket er rigtig godt, fordi den private sektor har spillet, og fortsat kan spille, en vigtig nøglerolle i at indfri verdensmålene – både i Danmark og resten af verden.

Bæredygtighed er blevet en key driver i virkelig mange kommercielle sammenhænge.

Giver en bredere forståelse af bæredygtighed

Til forskel fra den skarpe fokusering, der er (og også skal blive ved med at være!) på klimaforandringer skaber Verdensmålene en bredere forståelse af bæredygtighed.

Problemområder som ligestilling, fattigdom, korruption, forurening, anstændige job, beskyttelse af ressourcer, øget sundhed, analfabetisme og ansvarlige forbrugs- og produktionsmønstre er blandt de mange emner, som SDG’erne adresserer.

Men selv om vi er på rette vej, er der stadig plads til forbedringer indenfor mange (eller rettere sagt ”alle”) disse områder, og danske virksomheder har værdifulde produkter, metoder og ydelser at tilbyde som led i rejsen mod forbedringer.

Den løftede pegefnger

Blot inden for de seneste ganske få år er både de unge og de lidt ældre blevet optaget af bæredygtighed. Det viser ene undersøgelse efter den anden, og de allerseneste tendenser peger i retning af at COVID19 har skubbet ekstra til udviklingen.

Verdensmålene kan i det kommende årti i høj grad være den balanceskaber, der bidrager til øget velstand og bedre levede liv, uden at det går ud over klodens ressourcer og sociale balancer.

Som medarbejdere og forbrugere er det helt afgørende, at vi alle er med på rejsen – ikke mindst i de reelle handlinger vi alle kan gøre. Danske virksomheders dybe kompetencer kan komme yderligere i spil, og medvirke til fortsat acceleration frem mod målene.

På den side af historien, hvor der findes en løftet pegefinger, skal det også med, at Verdensmålene ikke må blive til en gratis omgang, hvor nogle virksomheder fristes til at planke den eller springe over hvor gærdet er lavest.

Læs også: Det bliver svært at nå klimamål for 2030

Green-washing (i denne forbindelse nogle gange kaldet SDG-washing) er skadeligt for den brede tiltro til, at der faktisk kan skabes og bliver skabt fremskridt. Ansvarlige ledelser, lovgivere og rådgivere skal medvirke til at ingen går ned ad denne vej.

Der findes et stærkt fundament for danske virksomheders bæredygtige udvikling og vækst skjult i Verdensmålene.

… og verdensmålene kan derfor inspirere danske og udenlandske virksomheder til at understøtte visionen om en fremtid i bedre klima-/miljømæssig, etisk og social balance – og samtidig gøre det til en god forretning.