Af Juan Farré, formand for GTS-bestyrelsen og CEO på Teknologisk Institut samt Frede Blaabjerg, professor på Aalborg Universitet og formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)
Hvis Danmark skal have en grøn styrkeposition, skal vi samtidig være et førende testland for nye grønne løsninger. Det slår Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd (DFiR) fast på grundlag af en ny analyse af den danske
vindenergisektor. Det er umuligt at komme fra forskning til marked, hvis ikke de nye ideer kan blive testet og demonstreret i praksis.
Vindenergisektoren bliver i analysen brugt som et godt dansk eksempel på et unikt økosystem af testfaciliteter mellem GTS-institutter, universiteter og virksomheder. Her har danske virksomheder adgang til de tværgående kompetencer, der gør det muligt at opnå konkrete resultater.
Analysen peger bl.a. på de testfaciliteter, som er samlet på det gamle Lindø værft på Fyn, som et godt eksempel på et sted, hvor mange forskellige aktører spiller sammen, og hvor FORCE Technology bidrager med deres faciliteter til test af store komponenter. Det er med til at understøtte den danske succes inden for vindenergi.
Løsninger skal testes på kryds og tværs
Henrik Stiesdal er en central spiller i opbygningen af dansk vindenergi. Han solgte designet til Vestas’ første vindmølle. Han stod bag verdens første havvindmøllepark (1991) og verdens første flydende havmølle (2009). Han ved med andre ord, hvad det kræver at komme i mål med sine ideer.
Han slår fast, at der er brug for at teste nye løsninger på kryds og tværs – og at det i den sammenhæng er afgørende at have adgang til viden om bl.a. materialer, svejsning, vindens og bølgers påvirkning af maskiner m.m. Den viden findes bl.a. på GTS- institutterne (DHI, FORCE Technology, Teknologisk Institut m.fl.).
Læs også: Bæredygtighedskrisen kræver nye måder at formidle på
Testfaciliteterne er nødvendige for at drive grøn innovation, og industrien kan ikke opbygge dem hver for sig. Det er for dyrt. Samtidig er det kompliceret at opbygge de specialkompetencer, det kræver at betjene faciliteterne. Fidusen er, at der i Danmark er oprettet et GTS-system som en serviceydelse til hele industrien, er budskabet fra Henrik Stiesdal. Industriens behov for eksterne testfaciliteter er kun blevet større med tiden. I forhold til vindenergi skyldes det blandt andet, at vi er begyndt at flytte vindmøllerne til havs. Risikoen for høje omkostninger ved fejl er dermed blevet større.
Efterlyser strategi for testfaciliteter
For at skabe et overblik over de danske testfaciliteter har Forskningsalliancen, som er et samarbejde mellem Dansk Metal, DI, ATV og IDA, lanceret et nyt digitalt kort over knap 400 danske testfaciliteter. Det skal hjælpe de danske virksomheder med at finde frem til det udviklingsmiljø, der matcher deres behov bedst. Det skal også vise, hvor der er behov for nye testfaciliteter.
GTS-institutterne kan som uvildig part medvirke til at rette op på de markedsfejl, der opstår, når industrien ikke selv kan tage den risiko, der er forbundet med at opbygge testfaciliteter på forkant af udviklingen. Det gælder inden for flere områder i den grønne omstilling som eksempelvis Power-to-X, nye metoder til klimasikring og introduktion af bæredygtige byggematerialer.
Udfordringen er, at det generelt er blevet dyrere at udvikle og drive testfaciliteter, så selv om GTS-institutterne over de sidste fem år har investeret mere end 700 mio. kr. i faciliteter, så er behovet så stort, at GTS ikke selv kan løfte opgaven.
Hvis vi skal i mål med de ambitiøse klimamål, er der derfor brug for ekstra investeringer til at opbygge de nødvendige udviklingsmiljøer, der matcher industriens behov.
Derfor opfordrer vi til, at der bliver lavet en national strategi for test- og udviklingsfaciliteter til den grønne omstilling, så det bliver muligt at sætte ind med øremærkede midler til de områder, hvor det er nødvendigt for at understøtte en dansk styrkeposition.
