Kommentar . Af bæredygtighedsspecialist, civilingeniør og ph.d. Pil Brix Purup, Niras. Synspunkterne i indlægget er alene udtryk for skribentens holdning
Ville du købe en nybygget villa på 200 kvadratmeter, hvis den kostede knap 133 millioner kr.?
Næppe! Men så meget ville en nybygget villa i Danmark koste, hvis vores planetære CO2-budget blev afspejlet en-til-en i de penge, danskerne har mellem hænderne og hvad en nybygget villa må udlede med de nye klimakrav til byggeriet, regeringen for nyligt har vedtaget.
Du kunne selvfølgelig også nøjes med et lidt mindre hus eller flytte ind i et hus, der allerede var bygget. Så kostede maling kun 3410 kr. per liter. Du måtte dog forvente at hoste op med cirka 90.232 kr. om måneden til en højere energiregning i et hus af ældre dato, men måske du så ville være motiveret til at energirenovere?
Eksemplerne er selvfølgelig bare tankeeksperimenter og ikke et udtryk for en økonomisk model, der nogensinde kunne blive en realitet. Alligevel synes jeg, danskernes forbrugsvaner er et vigtigt indspark i diskussionen om samfundets klimaeffektivitet. For hvad ville vi vælge at bruge vores CO2-budget på, hvis vi havde sådan et?
Forbrugsfrihed uden kompromis med kloden
Det seneste år har der været en del debat om, hvor meget CO2 et nybyggeri må udlede per kvadratmeter, og senest kom regeringen da også med nye klimakrav til byggeriet, der nu glædeligt er strammere end nogensinde før.
Kravet vil bestemt påvirke og udfordre byggebranchen, men som mit tankeeksperiment illustrerer, er det ikke nok kun at effektivisere vores nybyggede kvadratmeter – vi skal også forholde os til vores forbrug af kvadratmeter. Ligesom vi skal forholde os til vores forbrug af alt muligt andet, for den sags skyld.
Derfor har jeg leget lidt med tanken om, hvad danskerne egentlig ville vælge at bruge deres planetære CO2-budget på, hvis vi altså havde sådan et. For hvordan kan vi holde os inden for de planetære grænser som verdenssamfund og samtidigt give forbrugerne frihed til selv at prioritere deres CO2-udledninger? Det kunne man eksempelvis gøre ved at fastsætte et CO2-budget for alle samfundsborgere i Danmark.
Læs også: Vi er verdensmestre i kønsstereotypt sprog
Dette skulle nok praktiseres med en form for grøn afgift, der formentlig ville få den økonomiske forbruger til helt automatisk at kræve af byggebranchen, at de kan levere et multifunktionelt og arealoptimeret hus med et meget lavt klimaaftryk – forbrugerne ville jo næppe have råd til andet.
Og hvad så hvis vi så på vores andre forbrugsmønstre end bare trangen til at bygge nyt?
Måske der er mange, der også ville have lyst til en 100 gram oksebøf til 9.900 kr. i ny og næ? Hvis altså ikke de hellere vil spare pengene og i stedet købe en 100 gram tofu-bøf til 309 kr.? Denne tanke er selvfølgelig fuldstændig hypotetisk, da CO2-ækvivalenter er den eneste værdisættelse i dette tankeeksperiment (og det er heldigvis langt fra virkeligheden).
Derfor må dette heller ikke læses som en decideret anbefaling til politikerne eller som et konkret løsningsforslag. Men måske en grøn afgift med tiden og gradvist kunne være med til at omstille os forbrugere? Og måske ovenstående eksempler kan være med til at perspektivere, hvor meget CO2 vores livsstil faktisk koster? Det er i hvert fald mit håb. For jeg tror på, at vi er nødt til at blive mere bevidste om vores forbrugsmønstre og deres omkostninger for klimaet.
Til daglig lever jeg af at formindske klimaaftrykket i byggeprojekter, og vi er mange ingeniører, der er dybt passionerede i denne dagsorden. Det glæder mig, og jeg tror på, at vi alle har en drivkraft mod at bevæge os i den rigtige retning. Jeg tror også på, at vi kan nå langt med CO2-effektiviseringer i byggeriet og alle andre brancher, men som mit tankeeksperiment forhåbentligt illustrerer, så spiller forbruget også en væsentlig rolle, hvis vi skal forsøge at leve nogenlunde inden for de planetære grænser i fremtiden.
Prøv selv den hypotetiske afgift
Hvis du selv har fået lyst til at regne på flere eksempler, så er det nemt nok:
Jeg har regnet ud fra en gennemsnitlig pris på 1619 kr. pr. kg. CO2-ækvivalent baseret på en planetær udledningsgrænse for CO2-ækvivalenter på 2,35 Gigaton/år i henhold til beregningerne i “The safe operating space for greenhouse gas emissions” af Steffen Petersen mfl. (2022).
Denne samlede planetære udledning er herefter jævnt fordelt blandt rundt regnet 8,1 milliarder verdensborgere resulterende i 290 kg CO2-ækvivalenter pr. person om året og så sammenholdt med det danske BNP pr. Indbygger på 469.400 kr. i 2023 jf. dansk
Måske en spændende udfordring kunne være at lave en madplan, der både overholder dit nuværende madbudget og samtidigt holder sig indenfor dit CO2-budget?
Du kan i så fald finde CO2-aftryk fra fødevarer i CONCITOs klimadatabase her: https://denstoreklimadatabase.dk/
Jeg vil tro, det bliver svært, men du får garanteret nogle aha-oplevelser undervejs. God fornøjelse!
