Af Sanne Borges, seniorrådgiver, Menneskerettigheder og Erhverv, Amnesty International Danmark
Verden er blevet mere ustabil og uforudsigelig. Krig i Ukraine, større global konkurrence, en ny geopolitisk virkelighed og skrøbelige globale værdikæder – udfordringerne er mange for ledelser i virksomheder med internationale værdikæder.
Nogle af de svar, vi har set på udfordringerne, har taget form af ”reshoring” i stedet for ”offshoring”, altså at virksomheder har valgt at producere produkter i deres hjemlande fremfor at outsource produktionen til andre lande.
Vi har også set en tendens i retning af ”friendshoring”, fremstilling og sourcing af komponenter fra lande med samme værdier, som os selv. Erkendelsen har dog også været, at globale handelsrelationer er for vigtige til, at der helt kan lukkes ned for dem – inklusive i menneskeretlige problematiske lande.
Det er svært for danske virksomheder at skulle forholde sig til de mange udfordringer. Hvilke lande kan man operere i? Og hvilke lande bør man trække sig fra? Hvilke kriterier bør lægges til grund for ens beslutninger?
Fra politisk hold lægges der blandt andet vægt på pragmatisk idealisme og diversificering af risici for blandt andet at sikre dansk eksport og forsyningssikkerheden til Danmark.
Ansvarlig virksomhedsadfærd indtænkes ikke som en vigtig del af værktøjskassen, og det er problematisk. Ansvarlig virksomhedsadfærd er nemlig en vigtig del af løsningen, når det handler om at skabe robuste forsyningskæder og ansvarlige handelsrelationer.
Læring fra coronakrisen
Under coronakrisen skabte de mange nedlukninger uforudsigelige og usikre situationer for både importører og leverandører. Det havde omfattende negative konsekvenser for arbejderne i værdikæderne. Mange blev sendt hjem uden løn og uden et socialt sikkerhedsnet.
OECD anbefalede en ansvarlig tilgang til problemerne baseret på internationalt anerkendte standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd, nemlig OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, der er i overensstemmelse med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.
Førende virksomheder tog ifølge OECD retningslinjerne til sig og bidrog til at sikre deres leverandører og arbejdere mod de værste konsekvenser af krisen. Det skete gennem tæt samarbejde med og påvirkning af leverandørerne med fokus på alle parters behov. Dette var med til at bidrage til mere robuste forsyningskæder.
Adressér virksomhedens negative indvirkninger
Nye udfordringer er siden kommet til, og mange virksomheder står over for svære overvejelser, når det kommer til spørgsmålene om hvilke lande, man kan operere i, og hvilke man bør trække sig fra i en ny international og geopolitisk virkelighed. EU’s importforbud og sanktioner skal selvsagt respekteres, men hvilke kriterier bør ellers lægges til grund for beslutningen?
Amnesty International mener, at en vigtig del af svaret ligger i skærpet due diligence som understreget af blandt andet United Nations Development Program (UNDP) og UN Working Group on Business and Human Rights.
UNDP og FN’s arbejdsgruppe baserer deres anbefalinger på FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGP), der rådgiver stater og virksomheder om, hvordan virksomheder forebygger og adresserer negativ indvirkning på menneskerettighederne i forbindelse med deres verdensomspændende aktiviteter.
Virksomheder er sjældent neutrale
Skærpet due diligence handler i bund og grund om, at virksomheder skal gøre en ekstra indsats på menneskerettighedsområdet, når de opererer i konfliktområder og højrisikolande med udbredte menneskerettighedskrænkelser for at undgå at bidrage til i forvejen højspændte og meget problematiske situationer.
For det første er det vigtigt, at virksomheder forstår den kontekst, som de opererer i eller overvejer at operere i. De skal lave en grundig analyse af situationen i højrisikolande og områder præget af konflikt. Man bør også opnå en ordentlig forståelse af, hvordan man som virksomhed eevntuelt bidrager til eller kan komme til at bidrage til en allerede meget problematisk situation gennem sine aktiviteter, produkter og serviceydelser.
Dette kræver blandt andet en ordentlig mapping af de vigtigste aktører i konfliktområdet eller højrisikolandet, og hvilken forbindelse der måtte være mellem dem og virksomhedens aktiviteter, produkter og serviceydelser.
Virksomheder er sjældent en neutral aktør i konfliktsituationer. Ens tilstedeværelse eller samhandel med forretningsforbindelser i konfliktområdet kan meget hurtigt få konsekvenser for ens medarbejdere, lokalsamfund, miljø og økosystemer og omdømme i offentligheden.
Skærpet due diligence handler også om en proaktiv og meningsfuld dialog med virksomhedens stakeholdere. Det er vigtigt, at dialogen foregår kontinuerligt og er sikker for stakeholderne at indgå i. Det skal være fokus på respekt for og beskyttelse af sårbare grupper og menneskerettighedsforkæmpere.
Sidst men ikke mindst er det essentielt, at virksomheder bruger den analyse, som de har udarbejdet til at undgå og afbøde negativ indvirkning på menneskerettighederne – for eksempel gennem påvirkning af virksomhedens forretningsforbindelser.
Tænk også menneskerettigheder ved exit
Viser det sig gennem virksomhedens due diligence analyse, at det bliver for svært at opretholde ens tilstedeværelse eller samhandel med forretningsforbindelser i højrisikolande eller konfliktområder uden at have negativ indvirkning på menneskerettighederne, bliver virksomheden nødt til at overveje, om den bør trække sig.
Dette bør i så fald ske ansvarligt. Det er ikke nok at trække sig uden at have det nødvendige fokus på, hvordan det, at man trækker sig måske også kan have betydelige negative konsekvenser for menneskerettighederne.
Virksomheden bør overveje, hvad den kan gøre alene eller sammen med andre virksomheder for at afbøde problemerne. Virksomheden skal også være transparent om sine tiltag og dilemmaer.
Det er ikke nemt for virksomheder at operere i højrisikolande eller konfliktområder og samtidig være en ansvarlig virksomhed. Men det er vigtigt, at virksomheden gør alt, hvad den kan for at være det.
Det er hverken i udsatte gruppers, menneskerettighedsforkæmpernes eller virksomhedens egen interesse, hvis man bare lader stå til. En god due diligence indsats er i sidste ende med til at hjælpe virksomheder med at navigere i en ustabil og uforudsigelig verden.
