Af Christof Bischoff, landechef for AstraZeneca Danmark
De fleste ved, at klimaforandringerne fører til stigende temperaturer, vandstigninger og mere ekstreme vejrforhold. Færre ved dog, at klimakrisen også har omfattende konsekvenser for den globale sundhed. Så omfattende, at WHO sidste år kaldte den for en af vor tids største trusler mod menneskers sundhed.
Verdenssundhedsorganisationen anslår, at syv millioner mennesker hvert år dør af luftforurening, mens ekstreme temperaturer årligt tager livet af fem millioner mennesker og to millioner dør af andre konsekvenser af klimaforandringerne.
Når det kommer til belastningen af klimaet, er der dog forsat ikke mange, der tænker sundhedssektoren ind i ligningen som en klimasynder – men det er der behov for, at vi gør. Det danske sundhedsvæsen tegner sig nemlig ifølge Danske Regioner for omkring seks procent af Danmarks CO2-udledninger.
Udledningerne kommer både fra indkøb og forbrug af lægemidler og medicinsk udstyr, driften af hospitalerne og ikke mindst fra behandling af patienter. Særligt de store kroniske sygdomsområder som KOL, hjertesvigt og kronisk nyresygdom bidrager til øget CO2-udledning, da sygdommene fører til indlæggelser, genindlæggelser og i værste fald dialyse, som er en stor klimabelasting.
Bryd den onde cirkel
Der er en paradoksal sammenhæng mellem klimakrisens konsekvenser for vores sundhed og sundhedssektorens eget bidrag til den. For mens klimakrisen har store konsekvenser for den globale sundhed og vil bidrage til endnu flere kronisk syge patienter, så er selvsamme behandling af de kronisk syge årsag til yderligere udledning af drivhusgasser.
For at bryde den onde cirkel er vi i den samlede sundhedssektor nødt til at påtage os et kollektivt ansvar for at omstille os og nedbringe udledningen af drivhusgasser. Danske Regioner præsenterede i januar 2024 deres nye strategi for ’Grønne hospitaler’ med ambitionen om at halvere hospitalernes CO2-udledning inden 2035 sammenlignet med 2022 . Ligesom Sundhedsstrukturkommisionen netop har fremlagt forslag til, hvordan vi sikrer, at et stigende antal kronikere i fremtiden ikke slår benene væk under sundhedsvæsenet.
Den forskende medicinalindustri har også erkendt nødvendigheden af handling, for som industri har vi både har et medansvar, viden og ressourcer, der kan bidrage til den grønne omstilling.
Læs også: Tankeeksperiment: Hvad nu hvis vi prissatte tingene efter deres CO2-udledninger?
AstraZeneca har derfor sammen med seks andre internationale medicinalselskaber samt blandt andet WHO, UNICEF og National Health Service i England etableret et offentligt-privat partnerskab kaldet ”Sustainable Markets Initiative Health System Taskforce”. Partnerskabet arbejder aktivt på at accelerere overgangen til et klimaneutralt sundhedsvæsen og har forpligtet sig på en række anbefalinger og handlinger inden for blandt andet sammenhængende patientforløb og forsyningskæden, da det er nogle af områderne med størst CO2-aftryk.
Hos AstraZeneca har vi også sat vores egne mål og ambitioner indenfor miljø og bæredygtighed.
Vi har en målsætning om at reducere vores drivhusgasudledninger inden for scope 1 og 2 med 98 procent inden 2026 i forhold til 2015.
Vi vil være CO2-negative i 2030, og såkaldt net-zero i hele forsyningskæden i 2045. Målsætninger, der er godt på vej allerede med en reduktion af drivhusgasser på 67,6 procent ved udgangen af 2023.
Det er positivt, at man flere steder i sektoren får omsat ambitioner til konkret handling, men enkelte initiativer kan ikke stå alene. En fremtidssikring af sundhedsvæsenet kræver, at vi i brede partnerskaber ændrer måden, vi opfatter og behandler sygdom på. Med bedre opsporing og rettidig behandling skal vi forhindre, at folk bliver så syge, at deres behandlinger belaster klimaet unødigt.
En velbehandlet patient er som udgangspunkt også en mere grøn og bæredygtig patient. Og reduktion af sygdom og bedre sygdomsmestring er en central del af løsningen på at nedbringe klimabelastningen i sundhedsvæsenet.
