Brug-og-smid-væk-kulturen skal stoppe nu

Kommentar af Kilian Kaminski, som er medstifter af Refurbed. Refurbed er en virksomhed, som reparerer og genanvender elektronikprodukter.

EU har taget et vigtigt skridt for at reducere e-affald og forlænge levetiden på vores elektronik. Right to Repair–direktivet giver forbrugerne ret til at få repareret deres produkter – også efter garantien er udløbet – og forpligter producenter til at stille reservedele og reparationsvejledninger til rådighed på fair vilkår.

Samtidig indføres fra juni 2025 en reparationsscore fra A til E på smartphones og tablets, så vi som forbrugere kan se, om vores produkter er bygget til at holde, eller om de i praksis er designet til at blive smidt ud.

Det er gode nyheder for den cirkulære økonomi, men kun hvis direktivet bliver gennemført konsekvent og hurtigt. Der er ikke længere tid til halve løsninger. Hvis vi skal mindske elektronikindustriens miljøaftryk, er vi pinedød nødt til at forlænge levetiden markant på de elektronikprodukter, vi allerede har.

Små ændringer – stor effekt
Right to Repair-direktivet bliver en praktisk gamechanger for vores hverdag. Når producenterne forpligtes til at stille reservedele og reparationsvejledninger til rådighed i længere tid, betyder det, at produkter, der i dag ville ende som e-affald, i stedet kan repareres og bruges i årevis.

Den kommende reparationsscore på smartphones og tablets gør det muligt for forbrugere at træffe et informeret valg allerede i butikken. Og kravet om fair adgang til reparation for både borgere og uafhængige værksteder kan åbne markedet for langt flere aktører.

Læs også: Trumps kamp mod klimavidenskab giver rystelser i Danmark

Det er små justeringer i reglerne – men de kan forlænge levetiden på millioner af enheder, reducere behovet for nyproduktion og skære markant i både CO₂-udledning og ressourceforbrug. 

Tal fra Fraunhofer-instituttet viser, at man kan reducere CO₂-udledningen med op til 83 procent, vandforbruget med 85 procent og e-affaldet med 89 procent ved at købe en brugt laptop frem for en ny.

Danmark ligger helt i toppen – på den forkerte liste
Derfor kommer direktivet heller ikke et øjeblik for tidligt. For skrotbunken med elektronik vokser stødt i Danmark. Hver dansker genererer i gennemsnit 22,4 kilo e-affald om året.

Det bliver til 130.000 tons på et år og placerer Danmark på en kedelig førsteplads over lande i EU med mest e-affald.

Samtidig viser Danmarks Statistiks rapport om it-anvendelse i befolkningen, at mere end halvdelen af befolkningen gemmer deres gamle mobiltelefon eller smartphone i hjemmet i stedet for at genanvende den, når de får en ny, og 44 procent beholder deres gamle bærbare pc eller tablet, efter at de har fået en ny. 

For mig står det klart: Forbrugerne er klar til at reparere og genbruge. Det er rammerne, der halter.

Behøver vi virkelig EU’s deadline, før vi reagerer?
Vi har allerede dygtige, uafhængige reparatører og refurbished-platforme, som kan forlænge levetiden på vores elektronik markant. Vi har teknologien. Vi har forretningsmodellerne. Og vi ved, at det både kan betale sig økonomisk og reducere vores klimaaftryk.

Samtidig viser en rundspørge, vi gennemførte blandt danske forbrugere, at 64 procent af danskerne har tillid til istandsat elektronik og hele 72 procent godt kunne forestille sig at købe istandsat elektronik såsom en smartphone, en laptop eller høretelefoner.

Det, vi mangler, er politisk vilje til at fjerne de barrierer og ulige konkurrencevilkår, der giver forbrugerne færre valgmuligheder og højere omkostninger, når det gælder reparation af elektronik. 

Det handler om at garantere fair adgang til reservedele til rimelige priser, reparationsmanualer, der også er tilgængelige, når garantien udløber, samt regler imod fx softwarelåse, der udelukker uafhængige værksteder. 

Samtidig bør der også fastsættes indkøbsregler for offentlige institutioner, der prioriterer istandsatte produkter eller produkter med gode reparationsmuligheder frem for engangsdesign.

Læs også: Overraskede forskere: klimabekymringer påvirker ikke vores mentale helbred

Alt sammen vigtige skridt mod en fundamental adfærdsændring, der kræver politisk handling nu.

Jeg forstår ærlig talt ikke, hvorfor vi skal vente til sidste øjeblik. Vi ved, at reglerne kommer. Vi ved, at det er nødvendigt. Vi har alternativerne. Og vi ved, at danskerne er klar.

Jo tidligere vi omsætter direktivet til konkret handling, jo hurtigere kan vi gøre op med den køb-og-smid-væk-kultur, der præger vores samfund.

Opfordringen til den danske regering er klar: Træk i den cirkulære førertrøje nu. Brug direktivet offensivt og gør det nemt, gennemsigtigt og økonomisk attraktivt at vælge reparation frem for udskiftning. Der er ingen grund til at vente, til at EU siger stop.