Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Debat

Aarhusiansk fiskehandler er et koncentrat af den grønne omstillings dilemmaer

KOMMENTAR. Det kræver klar ledelse og inddragelse, hvos man som virksomhed skal komme igennem en omstilling uden kommercielle knubs, mener Steffen Max Høgh.

Hos Clausens Fiskehus i Aarhus er det slut med laks fra farme som denne. Foto: iStock/Leamus

Kommentar, Steffen Max Høgh, direktør og stifter af Sustain Business

P. Clausen, direktøren for Clausens Fiskehus – Aarhus’ ældste fiskebutik – har taget beslutningen om at droppe opdrættet laks. Ifølge ham er det bedre for både miljøet og menneskene, at vi spiser det, som havet naturligt tilbyder, frem for at fremtvinge laks i store mængder.

Steffen Max Høgh er podcaster, forfatter og forhenværende CSR-direktør i Holmris B8. I dag driver han virksomheden Sustain Business. Foto: PR

Når Clausens Fiskehus dropper opdrættet laks, betyder det, at han mister 10% procent af sin omsætning, da det er hans bedst sælgende produkt. For de kunder, der ønsker laks, betyder det, at de må gå til hans konkurrent, som ligger lige ved siden af. Det er en svær beslutning, og man kunne fristes til at tro, at det ikke er en kommercielt bæredygtig strategi.

Men hvad kan P. Clausen vinde ved dette initiativ?

Nogle kunder vil måske synes, at hans holdninger er prisværdige og støtte hans idealistiske rejse mod en bedre verden. Andre vil måske opdage P. Clausen gennem den massive mediedækning, hans beslutning har medført.

Verden ville være et bedre sted, hvis dette alene kunne indhente den tabte omsætning på 10procent. Hvor ville det være fantastisk, hvis bæredygtige initiativer kunne blive en kommerciel succes alene igennem oplysning.

Desværre er jeg ikke helt så optimistisk.

Det starter med ledelsen

I mini-skala viser Clausens Fiskehus det dilemma, som mange virksomheder står overfor. Der findes mindre belastende løsning, men kunderne vil ikke købe den.

Vi har alle hørt undskyldningerne: ”Det er for dyrt” ”Det smager ikke lige så godt” ”Det er mere besværligt”, ”Det er ikke, som vi plejer.” Derfor vælger kunderne den gamle løsning og virksomheden ender med at droppe den nye og mindre belastende løsning.

hver gang en medarbejder skal gøre noget nyt, kræver det ekstra indsats

Men hvis dette er sandt, ser det dystert ud for den bæredygtige omstilling af vores planet og samfund. Og ja, det gør det. Men det betyder ikke, at forandringer ikke kan finde sted. Vi ser gang på gang, at det lykkes at få forbrugerne til at ændre deres vaner og valg. Men det er svært at ændre kundernes behov og indkøbsvaner, især når det drejer sig om noget, der ikke umiddelbart føles rart, nemt eller billigere end den løsning som de kender.

Det kan dog lade sig gøre, men det kræver en indsats. Den indsats starter med, at ledelsen i virksomheden rent faktisk ved, hvorfor de træffer det valg.

Her er fiskehandleren et godt eksempel. Han er fagligt stærk og virker som en, der ved, hvad han taler om. Han er en påvirker – faktisk næsten med tårer i øjnene da han blev interviewet – så der er ingen tvivl om, at han mener det og er bevidst om, at der er noget på spil. Han er autentisk og troværdig, og derfor er der en god chance for, at medarbejderne vil følge ham.

Få medarbejderne med

Næste skridt handler om uddannelse af medarbejderne. Er de klædt på til at kunne forklare kunderne, hvorfor de ikke længere kan få den laks, de plejer at købe? Hvis medarbejderne ikke kan forklare det, vil kunden hurtigt vende sig om og gå til konkurrenten.

Husk på, at hver gang en medarbejder skal gøre noget nyt, kræver det ekstra indsats. Chancen for succes stiger, hvis medarbejderne forstår hvorfor. Desværre glemmer mange virksomheder at uddanne deres medarbejdere i, hvordan og hvorfor de arbejder med ESG og bæredygtighed og så er det ikke noget under, at implementering fejler.

Læs også: 2025: Otte bud på en grønnere vejtransport

Sidst, men ikke mindst, skal ledelsen sikre, at medarbejderne ved, hvad der forventes af dem i den givne situation. Hvad skal de gøre helt konkret? Skal de have en flyer, der forklarer, hvorfor de ikke længere har laks i butikken? Skal de sende en mail eller give rabat? Det skal være konkret og tydeligt.

Jeg håber virkelig, at fiskehandleren fra Aarhus får succes med sit initiativ. Jeg har stor respekt for virksomhedsledere, der tør tage chancer, selvom det indebærer høj risiko.

Det mindste, vi som kunder, kan gøre, er at give dem en chance. Men håb er som bekendt en dårlig strategi. Derfor vil jeg anbefale alle at tænke mere på uddannelse af medarbejderne, når kunderne skal overbevises om at prøve noget nyt. Ellers får de grønne ideer en hård medfart.

Forsiden lige nu:

Jagten på grønne fødevarer overser en afgørende risiko

FORSKNING. Udviklingen af plantebaserede fødevarer går stærkt, men viden om bakteriernes samspil halter bagefter. Med stor bevilling ønsker KU-forsker Henriette Lyng Røder at skabe det vidensgrundlag, som fremtidens fødevareproduktion mangler.

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading