– Compliance og bæredygtighed hænger meget tæt sammen med tillid, som direkte påvirker ens kommercielle muligheder.
Sådan lyder det fra Marie-Louise Seidler Nesheim, 32 år, Compliance Officer for KMD. For nylig fik hun ansvaret for KMD’s ISO certificering inden for miljøledelse. ISO certificering er en anerkendt udgiver af internationale vejledninger i bl.a. ledelsespraksis.
Marie-Louise Seidler Nesheim er på grund af hendes arbejde blevet indstillet som Årets Sustainability Håb af Ditte Haugaard Clausen, Lead PA & Sustainability Officer på vegne af KMD.
Hvad arbejder du primært med i dag inden for sustainability?
– Jeg arbejder primært med anti-korruption herunder blandt andet med processen for ansvarlig leverandørstyring. Jeg har for nylig fået ansvaret for vores ISO certificering indenfor miljøledelse, som har givet mig et nyt perspektiv på hvor bredt bæredygtighed forankrer sig i en organisation. I tillæg har jeg også aktiviteter inden for områderne konkurrenceret, eksportkontrol og håndterer vores whistleblowerordning.
Hvad er din drivkraft, når det gælder sustainability som karrierevej?
– Det må helt klart være at få budskabet frem om at compliance og bæredygtighed hænger meget tæt sammen med tillid som direkte påvirker ens kommercielle muligheder. Det er noget alle i en organisation bliver påvirket af og bør forholde sig til. Med et tiltagende tryk på kedlen, tror jeg på at bæredygtighed i større grad kan blive en del af de kommercielle business cases fremfor en overheadomkostning. Det synes jeg allerede vi kan se udtryk for i KMD. Det er for eksempel en løftestang for øget fokus på og derved for niveauet af bæredygtighed, at kunder og samarbejdspartnere stiller krav i forhold til forretningsetik, menneskerettigheder og miljø.
Mit håb er at opnå en endnu større integration mellem forretningen og de kontroller vi har inden for compliance og sustainability
Hvilken konkret forskel vil du gerne gøre med dit arbejde inden for sustainability?
– Jeg vil langt hellere være en teamspiller end en der står på sidelinjen og dirigerer. Mit håb er at opnå en endnu større integration mellem forretningen og de kontroller vi har for at sikre overholdelse af krav og mitigering af risici inden for compliance og sustainability – at det bliver en naturlig del af forretningens tankerække i valg af leverandører, i udviklingen af løsninger og i møde med kunderne.
Indstilling af Marie-Louise Seidler Nesheim
Marie-Louise har igennem flere år arbejdet ihærdigt med at forbedre KMD’s compliance program, fx med udarbejdelse af e-learning programmer om antikorruption og kampagner for gavepolitikker.
I det forgangne år har hun drevet udviklingen af en ny proces for leverandørscreening og bidraget til optimering af KMD’s Leverandørkodeks. Oven i det har hun påtaget sig ansvaret for KMD’s miljøledelsescertifikat ISO14001-15 og dermed kastet sig ind i et helt nyt område omkring miljøledelse.
Hun er ikke bare dygtig og dreven, men excellerer også i at lytte til samarbejdspartnere og eksperter på feltet og lade sig inspirere.
Vi har desuden brug for kandidatens:
Navn, alder, titel og email.
Det hele skal sendes til tine@sustainreport.dk senest d. 31. august.
Forsiden lige nu:
Forbrugernes Vagthund har ikke længere råd til at slæbe alle virksomheder i retten for greenwashing
GREENWASHING. Virksomheder slipper billigere for greenwashing, efter Forbrugerombudsmanden mistede millioner til bekæmpelse. Forbrugervagthund har kun oprettet tre sager af egen drift i år, oplyser myndigheden til Sustain Report.
Økologisk Landsforening: Omstilling af landbruget er helt afhængigt af priser
KLIMAPOLITIK. I en ny serie tegner Sustain Report et billede af, hvad der står øverst på ønskelisten hos dem, der påvirkes af politiske forhandlinger om bæredygtighed, energi og klima. Dette er første del i serien, hvor vi hører fra Økologisk Landsforening.
Ny undersøgelse på arbejdspladser: Danskere er imod at spise mindre kød
KLIMAAFTRYK. De danske arbejdspladsers kantine kan være med til at sænke klimaaftrykket fra danskernes forbrug. Men en ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at mindre kød på menuen vækker stærk modstand blandt medarbejderne.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















