– Det er min ambition at være med til at gøre en forskel ved at vise, hvordan man kan levere gode afkast til vores kunder samtidig med at investere i selskaber, som tackler bæredygtighedsudfordringerne og baner vejen for en bæredygtig omstilling.
Det fortæller Thomas Baden Fabricius, 29 år, som arbejder som chef-ESG analytiker og senior porteføljeforvalter i Danske Bank Asset Management.
– Som Chief ESG Analyst er Thomas involveret i at opbygge en stærk infrastruktur og platform til at understøtte ESG-integration, aktivt ejerskab, screening & restriktioner samt ESG disclosure.
Det fortæller Erik Eliasson, Head of Sustainable Investment ved Danske Bank, der har indstillet Thomas Baden Fabricius til Årets Sustainability Håb. Læs hele indstillingen til sidst i artiklen.
Hvad arbejder du primært med i dag inden for sustainability?
– Jeg arbejder med bæredygtige investeringer i Danske Bank Asset Management som chef-ESG analytiker og senior porteføljeforvalter. Mine primære fokusområder er at udvikle vores ESG Materiality Dashboard, mDASH®, og at være en af de ledende porteføljeforvaltere for vores nye bæredygtige aktiestrategi, Global Sustainable Future, som jeg har været med til at starte.
– mDASH® handler om at finde investeringsværdi i ESG data og klæde vores investeringsteams på til at udøve meningsfyldt aktivt ejerskab. Vi bruger mDASH® på tværs af investeringsteams i Danske Bank Asset Management til at måle, hvordan selskaber rent faktisk håndterer betydningsfulde ESG-risici og muligheder – ikke kun ud fra, hvordan de har gjort det indtil nu, men i høj grad ud fra et fremadskuende perspektiv. Vi evaluerer ikke kun selskaber på deres egen rapportering, men i høj grad konkrete målsætninger og ikke mindst handlinger.
– Jeg arbejder meget for at skabe en kobling mellem det aktive ejerskab, når vi mødes med selskabers ledelser for at diskutere bæredygtighedsforhold, og hvordan vi helt konkret kan vise vores kunder gennem eksempler, hvilken reel effekt vi som investorer kan have.
Jeg er oprigtigt interesseret i samspillet mellem bæredygtighed og investeringer
Hvad er din drivkraft, når det gælder sustainability som karrierevej?
– Jeg har været med på hele rejsen med bæredygtige investeringer i Danske Bank Asset Management og er oprigtigt interesseret i samspillet mellem bæredygtighed og investeringer. Det samspil har jeg været med til at nytænke, og det er jeg drevet af. Jeg kommer fra en investeringsbaggrund og har fået lov at arbejde benhårdt med bæredygtighed i investeringer de seneste mange år. De to områder har tidligere været delt op i to selvstændige områder, og det giver anledning til sub-optimering. For at opnå reel ESG integration og aktivt ejerskab tror jeg på, at det er nødvendigt, at kompetencesættene fra begge verdener smelter mere sammen for at kunne komplementere hinanden bedre.
– Jeg mener også, at verden står over for en lang række udfordringer, som vi som samfund er nødt til at løse. Vi er i en situation, hvor vi i dag systematisk overskrider de miljømæssige grænser og det sociale fundament. Markante forbedringer er sket for at løfte det sociale fundament i de seneste mange årtier, men det er ofte sket gennem anvendelse af fossile brændsler og begrænsede ressourcer. Vi kan ikke gøre brug af de lavt hængende frugter længere, men er nødt til at begynde omstillingen mod en langt mere cirkulær økonomi.
Jeg vil gerne være med til at gøre et komplekst begreb som bæredygtighed lettere forståeligt
Hvilken konkret forskel vil du gerne gøre med dit arbejde inden for sustainability?
– Konkret vil jeg gerne kunne gøre en forskel ved at bidrage med ny viden på området for bæredygtige investeringer. Samtidig er det min ambition at være med til at gøre en forskel ved at vise, hvordan man kan levere gode afkast til vores kunder samtidig med at investere i selskaber, som tackler bæredygtighedsudfordringerne og baner vejen for en bæredygtig omstilling. Her har jeg gennem mit arbejde en enestående mulighed for at kombinere teori og praksis, og det er en opgave, jeg går ydmygt til og tager meget seriøst.
–Min erfaring er, at det historisk har været svært for kunder at forstå, hvad man egentlig køber ind i, når man ønsker at investere bæredygtigt. Jeg vil rigtig gerne være med til at gøre et komplekst begreb som bæredygtighed lettere forståeligt, når vi snakker investeringer, og kunne gøre det transparent gennem konkrete eksempler. Det arbejder jeg fokuseret med gennem Global Sustainable Future fonden, hvor vi sætter transparente og kritiske mål for at sikre, at vores selskaber leder og drager fordele af transitionen mod en bæredygtig fremtid.
Find Thomas Fabricius på LinkedIn.
Indstilling af Thomas Baden Fabricius
Danske Bank har over 230 mia. EUR under forvaltning, hvilket gør den til et af de største nordiske finansrådgivere. Bæredygtige investering er en hjørnesten i vores fiduciary duty til at skabe værdi for kunder.
Som Chief ESG Analyst er Thomas involveret i at opbygge en stærk infrastruktur og platform til understøtte ESG-integration, aktivt ejerskab, screening & restriktioner samt ESG disclosure. Thomas har været en yderst værdifuld bidragsyder, hvilket har betydet, at Danske Bank har forbedret signifikant inden for området bæredygtige investeringer de sidste par år. ESG er en dynamisk kompetence, der kræver konstant udvikling, hvilket Thomas har håndteret godt gennem hele hans ansættelse i Danske Bank.
For at understøtte vores ambition om oprigtig ESG-integration i Danske Bank har Thomas været co-lead i udvikling af vores proprietære analytiske værktøj mDASH®. mDASH® er et væsentligt instrumentbræt, der trækker på rå EDG-data fra virksomhederne og et antal tredjepartsudbydere af data og ratings, som et grundlag for at vurdere, hvad der er økonomisk væsentligt for virksomhederne. Det analytiske værktøj mDASH® hjælper med at identificere investeringsværdien i ESG-data, foretage holistiske vurderinger og tage ejerskab af ESG integration til støtte for at træffe investeringsbeslutninger på et bedre grundlag. Værktøjet er meget udbredt blandt porteføljeforvaltere i Danske Bank og er afgørende for at integrere ESG som faktor i investeringsprocessen.
Thomas har også som Portfolio Manager en grundlæggende rolle i “Global Sustainable Future”-investeringsteam, der bringer værdi i ESG-forskning, integration og aktivt ejerskab. Et vigtigt aspekt af investeringsprocessen er at sætte mål for porteføljeselskabernes bidrag til en bæredygtig fremtid. De arbejder med primære, sekundære og endda tertiære mål for hver porteføljevirksomheder, der systematisk følges op.
Du kan læse de andre indstillinger til Årets Sustainability Håb her.
Forsiden lige nu:

Polestar følger værdikæden med blockchain
I 2027 skal alle batterier have et digitalt pas. Elbilproducenten Polestar er gået foran og tracker allerede nu en række metaller. Både myndigheder og forbrugere kræver i stigende grad transparens.

Et flertal er med på forandringer – men det kræver inddragelse
PODCAST: Naturens konto er i voldsomt overtræk, og derfor er vi nødt til at vende op og ned på det hele. Det argumenterer Rune Baastrup for, når han gæster Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.

Startede Footprint Firm: Nu skal han sætte aftryk på grønt råd
Stifter og partner fra The Footprint Firm, Christian Sparrevohn, skal overtage posten som forperson for Rådet for Grøn Omstilling.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
