Når Sustain Awards 2020 løber af stablen torsdag 8. oktober, kan deltagerne blandt andet få indblik i Infomedias analyser om bæredygtighed og ledelse.
Vi bad Lise Hostrup Sparre, Head of Consulting i Infomedia, om at give os et indblik i nogle af de pointer, hun vil komme ind på.
Hvad viser jeres tracking i forhold til betydningen af bæredygtighed og verdensmål for topledere?
– I Infomedia tracker vi via flere kanaler. Vores seneste CEO Superbrand undersøgelse viste, at hele 67 pct. af den danske befolkning er enige i, at topledere bør tage føringen med hensyn til at drive forandringer i samfundet frem for at vente på, at offentlige instanser gør det.
– Når vi så kigger på det redaktionelle mediebillede, kan vi se, at under halvdelen af Top-40 virksomhedernes CEO kommunikerer systematisk om verdensmålene og bæredygtighed. Derudover viser undersøgelsen at der er overlap mellem de CEO’s, der kommunikerer mest om bæredygtighed og dem der – ifølge befolkningen og medierne – har det bedste brand. Der er altså et uudnyttet potentiale for danske topledere, som for nogens vedkommende står i spidsen for nogle af verdens mest bæredygtige virksomheder.
Ser I en stigende medieinteresse for bæredygtighed/verdensmål – og hvilke emner får mest omtale?
– Det gør vi i den grad. Når vi kigger bredt på bæredygtighedsdagsordenen, har vi set en stor stigning i medieomtalen siden verdensmålene blev vedtaget i 2015. Særligt fra slutningen af 2018 er medieomtalen eksploderet og i 2019 og 2020 er medierne desuden begyndt at tale mere om konkrete verdensmål frem for den brede dagsorden.
– Det hænger i høj grad sammen med den større politiske bevågenhed på klima, danmarkshistoriens første klimavalg i 2019, den første bindende klimalov i slutningen af 2019 og offentliggørelsen af Klimapartnerskabernes anbefalingerne til Regeringen i 2020.
– Tilstedeværelsen af COVID-19 har forårsaget et dyk i omtalen, men aktuelt ser vi igen omtalen af bæredygtighed og verdensmål stige. Det er særligt indenfor verdensmålene omkring klima, ansvarligt forbrug og produktion og bæredygtig energi, at vi ser den største mediebevågenhed i år. Det er også disse mål vi ser, at danske virksomheder kommunikerer og rapporterer på.
Hvilken tendens eller udvikling er i den sammenhæng mest overraskende?
– Det mest overraskende er måske, at virksomheder, som vi ikke umiddelbart har været vant til at forbinde med bæredygtighed oftere og oftere bliver knyttet til bæredygtighedsagendaerne i medierne. Det gælder f.eks. A. P. Møller-Mærsk, som har ligger i top fem sammen med de ’usual suspects’ Ørsted og Vestas.
I de senere år har vi også set Danish Crown markere sig mere tydeligt i takt med større fokus på bæredygtighed i landbruget og fødevarebranchen. På denne måde er bæredygtighedsdagsordenen blevet tilgængelig for alle typer virksomheder og ikke blot dem som i forvejen producerer vindmøller og grønne energiløsninger.
Forsiden lige nu:
Ny undersøgelse på arbejdspladser: Danskere er imod at spise mindre kød
KLIMAAFTRYK. De danske arbejdspladsers kantine kan være med til at sænke klimaaftrykket fra danskernes forbrug. Men en ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at mindre kød på menuen vækker stærk modstand blandt medarbejderne.
Grønne pensionsmilliarder er investeret fem år før tid
GRØNNE INVESTERINGER. Den danske pensionsbranche når sit mål om 450 milliarder kroner i grønne investeringer fem år før tid. Afkastet har dog været lavere til trods for at selskaberne er forpligtet til at sikre det størst mulige afkast.
Tonsvis af medicin ender i havet – vandbranchen efterlyser handling
HAVMILJØ. Næsten fem ton lægemiddelstoffer kan hvert år ende i det danske havmiljø. Et nyt EU-direktiv skal få renseanlæggene til at fjerne flere medicinrester, men ifølge DANVA kræver det klare politiske og økonomiske rammer
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















