Afskaffelse af fattigdom er det Verdensmål, som færrest virksomheder arbejder med, ifølge Dansk Erhvervs seneste rapport om arbejdet med Verdensmålene hos 328 medlemsvirksomheder.

Det får selskab af Verdensmålene om at stoppe sult og livet i havet, som de lavest prioriterede mål.

I den anden ende af skalaen, over de mest populære mål, finder man Verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Det gælder også en lignende undersøgelse fra Dansk Industri, som ikke afslører, de mål virksomhederne prioriterer lavest.

Fokuser på mål tæt på forretningen – men husk lige alle 17

Et af de gængse budskaber til virksomheder lyder, at de skal udvælge få Verdensmål, der ligger tæt på kerneforretningen. Samtidig er mantraet, at alle Verdensmålene hænger sammen, og et tværgående princip for målene hedder at, “ingen må lades i stikken” (leaving no one behind).

Så hvordan skal virksomhederne gøre begge dele? Og kan man med rimelighed forvente af en privat virksomhed, at den skal være engageret i at afskaffe fattigdom og stoppe sult, hvis ikke det er en del af dens forretning?

Masser af de virksomheder jeg taler med nævner, at fattigdom er et mål, de ikke kan gøre noget ved

Vi spurgte Steen Hildebrandt, professor emeritus ved Aarhus BSS og formand for 2030-panelet.

– Tag et mål som afskaffelse af fattigdom. Masser af de virksomheder jeg taler med nævner, at det er et mål, de ikke kan gøre noget ved, mens klima, vandforbrug og ligestilling, er mere nærliggende for dem.

– På den ene side er det jo en selvfølge, at både når det handler om virksomheder, men også om lande og kommuner, vil der være forskel på, hvor tæt man er på de forskellige mål. Er du et land, der ligger hundredvis af kilometer fra verdenshavene, er du mindre påvirket af deres tilstand, end hvis bølgerne skvulper ind over dig. På den anden side, hvis vi skal tage Verdensmålene alvorligt, er de alles ansvar. Så det er en svær nød at knække, siger Steen Hildebrandt.

Han rejser spørgsmålet om, hvad virksomheder rent faktisk skal stille op over for fattigdom ud over at sikre anstændige jobs, som er et krav i Verdensmål nr. 8.

– Jeg ved ikke, om jeg tør sige til virksomhederne, at I er nødt til at interessere jer for fattigdom. For så vil deres spørgsmål være, hvad skal vi gøre? Donere penge til FN? Hvor er de institutioner, der eksplicit tager sig af fattigdom? Måske skal man derfor sige, at når en virksomhed tager ansvar for at skabe anstændige job og biodiversitet, indirekte vil påvirke et mål om at afskaffe fattigdom eller stoppe sult.

– Nogle af de mål, der er meget fjerne for de fleste virksomheder, som fattigdom, må parlamenter, EU og FN, have fokus på. Det kan man ikke kræve, at den enkelte private virksomhed adresserer.

“Naturligt for virksomheder at prioritere”

Den holdning er Malene Thiele, CSR chef i Dansk Erhverv, enig i.

– Nogle mål er mere virksomhedsrettede end andre. Derfor er der også klart mere oplagte steder at starte for en virksomhed, når den går i gang med at tilrettelægge sit arbejde med Verdensmålene. Det reflekteres i listen over de verdensmål, som flest af vores medlemsvirksomheder arbejder med, ifølge vores seneste undersøgelse, lyder det fra Malene Thiele i et mailsvar og tilføjer:

– Jeg synes, det er helt naturligt at foretage en prioritering i overensstemmelse med ens organisatoriske kompetencer og fokus. For man kan jo hævde, at hvis man arbejder med alt inden for Verdensmålene, arbejder man med ingenting. Og det er bedre at komme i dybden med færre mål, end at skøjte i overfladen af samtlige af dem.

Nogle Verdensmål er hverken i fokus hos NGO’erne eller hos virksomhederne

Verdensmålene er nemlig en stor mundfuld, hvis man skal arbejde seriøst med dem, påpeger hun:

– Der er en del indbyggede dilemmaer i verdensmålene for virksomhederne, som gør dem komplekse at arbejde med og derfor understøtter, at man ikke gaber over for mange på en gang. Det gælder for eksempel, hvis man ønsker at mindske brugen af plastikemballage ved at præsentere grøntsagerne uindpakkede i supermarkederne. Så forringer man nemlig samtidig deres holdbarhed. Det er et dilemma i delmål 12.3 versus 12.5.

– Når det er sagt, viser vores undersøgelse, at der er nogle mål, som hverken er i fokus hos NGO’erne eller hos virksomhederne. De kunne da uden tvivl have brug for lidt ekstern stimuli fra eksempelvis statslige eller kommunale tiltag.

De fem mål som virksomheder og NGO’er er enige om ikke at interessere sig udpræget for gælder livet på land (mål nr. 15), rent vand og sanitet (mål nr. 6), bæredygtige byer og lokalsamfund (mål nr. 11) livet i havet (mål nr. 14) og industri, innovation og infrastruktur (mål nr. 9).

Pilen peger (også) på stater og kommuner

Steen Hildebrandt mener, at pilen peger på staterne og kommunerne verden over, når det gælder om at sætte turbo på at indfri Verdensmålene. For eksempel mål nummer 12 om ansvarligt forbrug og produktion, der topper virksomhedernes popularitetsliste.

Men det er samtidig det Verdensmål, vi er dårligst til i Danmark. Hvad mener du om det?

– Jeg ser det som en positiv erkendelse fra virksomhederne af, at det er en af de områder, hvor Danmark scorer lavt i forhold til en del andre lande. Så kan man diskutere hastigheden i at nå målet. Der vil virksomhederne jo sige, at konkurrencehensyn er vigtige. Så de beder på en måde om fra krav fra regeringer og institutioner som EU. For hvis der er et generelt krav, for eksempel om, at en virksomhed skal betale en slags fattigdomsskat, så rammer det alle virksomheder.

De virksomheder, der ikke adresserer målet frivilligt, kan komme i en situation, hvor forbrugere og medarbejdere vender dem ryggen

– Men de virksomheder, der ikke adresserer målet frivilligt, kan komme i en situation, hvor forbrugere og medarbejdere vender dem ryggen, for de vil ikke støtte eller beskæftiges i en virksomhed, som forurener eller lignende.

Kan der ske noget, som ændrer din holdning til, at det er ok, at virksomhederne fokuserer på de Verdensmål, der er tættest på deres forretning?

– Ja. Mange af os har endnu ikke forstået, hvor alvorlige udfordringerne er. Hvis der ikke sker fremgang i forhold til målene, må vi hver især rette ind, og det vil give større sandsynlighed for kollektive indgreb fra for eksempel EU. Så har vi en anden situation, hvor virksomhederne er nødt til at tage ansvar for flere mål, men også er mere villige til det, når det er et krav, der gælder alle.