Det er ikke et klassisk opslagsværk til den ivrige svampejæger i felten eller lærebog, selvom den videnskabelige kadence er åbenlys. Selvom Suveræne svampe og dens 36 opskrifter har landet en plads blandt Politikens anbefalede kogebøger til efteråret, er det heller ikke en kogebog.
Det er en svampebog, der vil bidrage til at redde verden.
Svampes muligheder er magiske.
Lene Lange, mykolog og ejer, LLBioEconomy
-Jeg synes, at det, jeg har på hjerte, er så vigtigt for verden, at jeg prøver at gøre alt, hvad jeg kan i alle mine vågne timer for, at jeg er med til at videregive det, jeg ved noget om. Og svampe ved jeg rigtig meget om, siger bogens forfatter og mykolog Lene Lange i sin lysende grønne strik med et varmt, bredt smil, der tvinger en til at gøre hende kunsten efter.
-Svampes muligheder er magiske, lyder det begejstret fra Lene Lange gang for gang, mens ordene indhenter hinanden i hendes kondensering af mulighederne. Og dem er der mange af for din sundhed, klimaet og helt lavpraktisk smagen, når du stikker gaflen i flaben.
Det lyder som overnaturlige superkræfter, men hele humlen er, at det er mere end det. “Magien” har rod i virkeligheden. Det er videnskab og konklusioner baseret på mangeårig forskning, som har ført til bogens særlige formidlingsform rettet mod nuet og fremtiden. Det giver håb. Fordi Lene lange ved, hvad hun taler om.
Blå bog: Svampeeksperten Lene Lange
Lene Lange er en af verdens mest anerkendte mykologer, det vil lidt mere mundret sige biolog med speciale i svampe.
Hun er medlem af Det Nationale Bioøkonomipanel og medlem af Forskningsministeriets referencegruppe vedrørende bioøkonomi, bioteknologi og landbrug og af Videnskabeligt Udvalg for WWF.
I 2018 stiftede hun sin egen virksomhed, LL BioEconomy, som er partner i danske og europæiske forskningsprojekter. Herigennem rådgiver hun EU-Kommissionen og den danske regering om cirkulære, biobaserede løsninger. Her spiller svampe en stor rolle.
Forinden har Lene Lange været senior kemiker i Novo Nordisk og Novozymes, nu Novonesis. Hun har desuden været professor på Københavns Universitet, Aalborg Universitet og senest DTU.
Hun er uddannet cand.scient. (Københavns Uni. 1973), ph.d. (Københavns Uni. 1976) og dr.scient. (Københavns Uni. 1990).
Hun er mildest talt en vanvittig produktiv forsker med over 300 peer-reviewed artikler, ben i både universitetsregi, iværksætteri og i helt store virksomheder som Novo Nordisk og Novozymes (nu Novonesis). Hun er blandt verdens førende mykologer, ph.d., dr.scient., har været professor på både Københavns Universitet, Aalborg Universitet og DTU. Nu har hun sin egen virksomhed, LL Bioeconomy.
Tyngden i hendes arbejde er så stor, at både regeringen og EU-Kommissionen søger hendes råd til bedre brug af biologiske ressourcer. Ja, med intet mindre end svampe og deres enzymer. Det er den viden, hun har samlet i en mosaik af perspektiver til os alle sammen i den nye håbefulde bog, Suveræne Svampe.
En håndbog til fremtiden
Lene Lange mener, at bogen lander et tørt sted. Selv skulle hun lede i nyere biodiversitets fagbog med over 1.000 sider for at finde ca. to sider om svampe. Hun håber nu, at Suveræne Svampe kan blive allemandseje med “300 sider til overkommelige 300 kroner”, som hun selv siger med et glimt i øjet.
-Der er ikke nok sider i forhold til al det, svampe er og kan bruges til i verden. Det har været så skægt, klukker hun.
Lene Lange kan nemlig se en ny fremtid for sig. En, hvor svampene har hovedrollen som den solidariske helt, der giver os alle mulighed for at ikke bare at redde os selv. Hvor udvikling af klimarigtige valg også er en nysgerrig leg, der faktisk bare gør livet sjovere, sundere og mere fyldt med velsmag.
-Jeg har gjort meget ud af at prøve at eksemplificere, hvor meget svampene kan bidrage i forhold til klimaet, biodiversitet, sundhed og bedre brug af de biologiske ressourcer til at sikre, at vi har nok mad til hele verden.

Når man bladrer i bogen og taler med Lene Lange, er det derfor en konstant vekselvirkning mellem fakta og visioner, problemer og løsninger. Det gælder også den særegne vinkel på opskrifter i køkkenet og en tidsmaskine frem og tilbage i den medicinske verden og fødevareindustriens kvantespring.
Svampestoffer kan i overskrifter beskytte os mod livstruende sygdomme, give nye behandlinger mod angst, svær depression og lidelser i hjernen. De kan blive til nye antibiotika, der bekæmper den presserende resistenskrise. Og så er de kilden til mere klimavenlig mad, der rammer både smag og sundhed lige øjet, fortæller Lene lange.
Den viden fletter tydeligt fingre med en næsten indigneret passion for at løse verdens problemer og frustration over, at svampene ofte bliver glemt i CO2-regnestykkerne, der altid ender i minus for kloden.
-Jeg kan rigtig godt lide at gå ind i en forfærdeligt truende situation med konkret bud på, hvor der er både håb og muligheder i forhold til klimaforandring. Og den uhyggelige masseuddøen af biodiversitet. Derfor går jeg ind her og taler om dette positive kort, siger hun.
Hun starter, hvor flest springer på: sind og sundhed.
Psykisk og psykedelisk
Bogen balancerer mellem muligheden for at nørde i spændingsfeltet mellem forskning i svampes gavnlige virkningsstoffer for hjerne og krop, og til at lade sig fascinere af de mere lige til opløftende konklusioner og pædagogiske illustrationer. Det står ovenpå en lang række forskning fra danske og internationale universiteter.
Her tæller studier, der peger på, at stoffet psylocybin, der findes i svampe, kan løsne op for en fastlåst depressiv hjerne og muligvis kurere afhængighed og misbrug. Gærsvampe, der kan producere insulin til diabetikere, og svampes antibakterielle, antifungale og antivirale stoffer, som bliver brugt i en lang række naturmedicin, og også indgår i udvikling af nye lægemidler. Fordi svampe ikke er så langt fra mennesket, som vi tror.
Vi er fjernt beslægtede, og der er meget biokemisk, altså indholdsstoffer, der minder om hinanden. Derfor er Lene Lange blevet rigtig god til at tænke som en svamp.
-Jeg tænker, hvordan det er at være en svamp, så jeg kan finde idéer til, hvor man kan finde nye svampestoffer, der ville kunne være en fordel for mennesker.

Det kan bane vej for at styrke vores fysiske og mentale sundhed, fremhæver hun.
-Penicillin, der blev starten på vores antibiotika, er jo også et svampestof, det bør alle vide, siger Lene Lange. Det glemmer vi ofte, men det faktum har enorm betydning i en tid, hvor flere anser antiobiotikaresistens for at være vor tids største sundhedskrise. Svampe kan være en del af løsningen, fremhæver svampeforskeren ivrigt.
-Noget, som måske ikke så mange ved, det er, at det mest solgte af alle typer medicin i hele verden, det kolesterol-sænkende statin også er et svampestof.
Læs også: Du elsker ikke kød, men umami. Derfor er der håb for planteriget
Men der er mange flere gevinster fra svampe, som bogen beskriver. En sjov en er svampen Maitake, som på japansk betyder “dansende svampe” og siges at kunne styrke immunforsvaret, sænke forhøjet blodtryk, behandle diabetes og forebygge brystkræft og modvirke kognitiv svækkelse. Og så er der selvfølgelige også Zombiesvampene, som er mindst lige så fascinerende og har trukket verden med i fiktionsserier som hittet ”The Last of Us”.
-Der er jo zombiesvampe, som der er et helt kapitel om, fordi det synes jeg også er vildt spændende. Det kunne også være et sted, hvor vi kunne finde nye stoffer, der er relevante for biokontrol og psykiatri, siger Lene Lande.
Fra madspild til umamibomber
Fascinationen af svampe rækker helt tilbage til, da Lene Lange var barn og som ung syede og hejste deres helt eget svampeflag i familiens hus på Sydfyn. Den helt barnlige glæde og tilgang har hun overført til de alvorlige kriser. Bogen rammer dermed en helt særlig form, der kobler køkken, klima og klode.
– Vi mister 34 procent af fødevarer som madspild, og 20 procent ekstra i de sidestrømme, der kommer, når man processerer fødevarer. Vi smider altså stort set halvdelen af al produceret mad ud.
Jeg prøver at vise, at svampe har et kæmpe næsten uudnyttet potentiale.
Lene Lange, mykolog og ejer, LLBioEconomy
Svampe og svampeenzymer kan her vende minus til plus ved at opgradere spildprodukterne til nye tarmsunde fødevarer, foder, bio-kemikalier og jordforbedring. Svampe-baserede teknikker kan skabe mere plads til biodiversitet, mere robuste træer, renere vand, mere bæredygtige byggematerialer og sænke behovet for pesticider.
Hjemme i køkkenet kan resterne blive til blandt andet “no waste miso”, som udnytter svampenes intense umamismag, man ellers kender fra animalske produkter. Der er endnu mere at hente, hvis vi starter med at vælge svampe som hovedingrediens frem for kød- og mejeriprodukter, når vi fylder tallerkenerne. Netop derfor burde svampe være primusmotor til at give plantebaserede fødevarer mere smag, understreger hun.

Skovens vilde kantareller har fundet vej til tallerkenen som en kantarelsalat med ristede mandler og blåbærrelish. Foto: Columbus Leth. 
Bogen byder på en svampet udgave af escabeche, det vil sige, hvor man marinerer, koger, sylter eller steger fisk, grøntsager eller kød. Denne udgave byder på forkullede shiitakesvampe og rødbeder med æbleeddike og svampefond. Foto: Columbus Leth.
Startup-virksomheder stryger på banen med deres bud på svampebaserede og fermenterede fødevarer med lavere CO2-aftryk og gevinster for vores tarmsystem og vitaminbalance. Derfor har Lene Lange dedikeret et kapitel til en tour de chambre i forskningens og industriens arbejde med klimavenlige bøffer, oste uden køer og proteiner dyrket i tanke. Og selvfølgelig en håndsrækning til læseren selv med de 36 svampeopskrifter fra to af Danmarks pionerer indenfor bæredygtig gastronomi i form af Matt Orlando og Kim Wejendorp.
Læs også: Politikerne har forladt os, så nu stikker han selv spaden i jorden
Hun håber, det vil inspirere iværksættere, forskere, landmænd og politikere. Men hun vil blive mindst lige så glad for dem, som finder en vej til svamperiget gennem munden og maven, når de giver opskrifterne en chance. Eller ved at bladre gennem de “fabelagtige” billeder af “den ukronede madfotogaf” Columbus Leth, som hun formulerer det.
-Jeg prøver at vise, at svampe har et kæmpe næsten uudnyttet potentiale i forhold til alt det, svampe kan bruges til. Det er min mission. Vi har brug for det, svampe kan!
Forsiden lige nu:
Signifys bæredygtighedschef: Den største forskel skabes hos kunderne
PORTRÆT. Da Maurice Loosschilder begyndte at arbejde med bæredygtighed, handlede det om affald og udtjente produkter. I dag ser Signifys globale bæredygtighedschef cirkularitet og kundernes adfærd som nøglen til at skabe reel forandring.
Ekspert: ESG kan bruges langt mere strategisk i dag
OMNIBUS. Virksomheder bør bruge de nye ESG-rammer til at arbejde mere strategisk med risici, værdikæder og værdiskabelse, mener juraprofessor Linda Nielsen.
Rune Lykkeberg: Det nytter ikke at dokumentere verdens gang mod afgrunden, hvis klimakrisen skal løses
Information, DR og Jyllands-Posten satte sig til bords for at diskutere mediernes bidrag til den grønne omstilling. Snakken bød på ærlige evalueringer, defensive forsvar og et opråb om hjælp til energibranchen.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















