Bæredygtighed, grøn kommunikation og greenwashing er tilbagevendende emner på Sustain Report. I denne episode af Bæredygtig Business har podcastvært Steffen Max Høgh inviteret Sustain Reports redaktør, Henrik Munksgaard, i studiet for at tale om, hvorfor disse emner har så stor fokus hos Sustain Report.
Hovedfokus for podcastepisoden er Henrik Munksgaards liste over “synder”, når det gælder “grøn” kommunikation. Han har opstillet syv af dem, og Steffen Max Høgh supplerer med en ottende synd.
De syv (måske otte) synder:
1) Kun kigge på et lille hjørne af sin forretning og så fremhæve det som et argument for, at virksomheden er blevet meget grønnere.
2) ”Vi er på en rejse” – virksomhederne skal kommunikere resultater i stedet for ambitioner og målsætninger.
3) Mærker og certifikater – Henrik opfordrer til at kigge på, hvad det egentlig er, der bliver målt på, og hvorvidt det er tredjepartscertificeret.
4) ”Cirkulært” – princippet er godt, men det bliver brugt i flæng. Hvis noget skal være cirkulært, skal det være lavet af genanvendte produkter OG så skal det samtidig være genanvendeligt.
5) LCA’er og EPD’er – Livscyklusvurderinger og miljøvaredeklarationer. Fint at sige, at man har dem, men i bund og grund handler det jo om indholdet i dem. At have en LCA i sig selv, er ikke nødvendigvis et argument for, at noget er grønt.
6) Klimakompensering. Henrik Munksgaard mener, at der kan være klimaværdi i visse projekter, men opfordrer i stedet virksomhederne til at tage fat i kerneproduktionen og reducere klimabelastningen der.
7) Det visuelle. ”Blå himmel, grønne farver, børnetegninger” etc. Det gør ikke virksomhedens produkt grønnere, at du visuelt kommunikerer det, som om det er grønt
Og endelig er der det punkt, som Steffen synes, skal med på Henriks liste:
8) ”Det talte ord”. For eksempel salgsorganisationer, der lovpriser det, de skal sælge, når de taler om det. Det er ikke så farligt, som når kommunikationen er nedskrevet, men det gør det ifølge Steffen Max Høgh ikke bedre.
Lyt til podcasten her og bliv klogere på Sustain Report og deres kritiske tilgang til f.eks. Løvens Hule på DR og til andre virksomheder, der lader de grønne ord flyve rundt uden at tjekke, om der er hold i virkeligheden.
Lyt til podcasten her.
Forsiden lige nu:
Forskere advarer: Datacentre kræver mere end grøn strøm
ENERGI. Hyperscale-datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief fra CAISA efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad – men den skal være stor
FORSKNING. Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Bakterier og enzymer skal erstatte fossile råvarer i nyt DTU-center
INNOVATION. Et nyt center skal hjælpe virksomheder og myndigheder med at omsætte bioteknologisk forskning til bæredygtige løsninger, der kan trække industrien væk fra fossile og kemikalietunge processer.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















