Et tweet med en simpel måling udviklede sig tidligere på måneden til et episk kommunikations-kiks for olievirksomheden Shell.
Hvad er du villig til at ændre for at reducere emissionerne, lød spørgsmålet.
📊 What are you willing to change to help reduce emissions? #EnergyDebate
— Shell (@Shell) November 2, 2020
Svarene førte til en artikel i den britiske avis The Guardian med den sigende overskrift: ‘Shell’s climate poll on Twitter backfires spectacularly’
I stedet for at svare ‘stoppe med at flyve’, ‘købe en elektrisk bil eller to af de andre prædefinerede svarmuligheder, fik tweetet opmærksomhed fra to af klimakampens mest engagerede kvinder; det demokratiske kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez og svenske Greta Thunberg. De benyttede anledningen til at pege pilen tilbage mod Shell, og det gav henholdsvis cirka 400.000 og 50.000 likes.
The audacity of Shell asking YOU what YOU’RE willing to do to reduce emissions. 🙄
They’re showing you RIGHT HERE how the suggestion that indiv choices – not systems – are a main driver of climate change is a fossil fuel talking point.
Yes, make good choices. Reign in FF corps.
— Alexandria Ocasio-Cortez (@AOC) November 2, 2020
Fra Greta Thunberg lød reaktionen:
I don’t know about you, but I sure am willing to call-out-the-fossil-fuel-companies-for-knowingly-destroying-future-living-conditions -for-countless-generations-for profit-and-then-trying-to-distract-people-and-prevent-real-systemic-change-through-endless greenwash-campaigns. https://t.co/O3ReJPv81Q
— Greta Thunberg (@GretaThunberg) November 2, 2020
Også mange af de andre kommentarer er stærkt kritiske.
Hvorfor går det så galt for Shell i denne her sag? Og kan man lære noget af det som virksomhed, selvom man ikke er i oliebranchen?
TILMELD DIG SUSTAIN REPORT GRATIS NYHEDSBREV OG FÅ NYHEDER, ANALYSER OG DEBAT OM FORRETNINGSDREVET BÆREDYGTIGHED
Voldsomme reaktioner på uskyldig måling
Det mener Christina Blak, creative director og partner i We Love People, som har specialiseret sig i at arbejde med bæredygtige budskaber og virksomheders formål.
– Det er voldsomme reaktioner på en relativt uskyldig måling, som tydeligvis er båret af følelser. Det skyldes, at Shell bærer en negativ brandvalue med sig på grund af et hav af sager gennem de seneste 30 år. Så det er mange års vrede mod de store olieselskaber, der kommer til udtryk her, siger Christina Blak.
I 90’erne kom Shell blandt andet i mediernes søgelys for sin plan om at ville dumpe den udtjente boreplatform Brent Spar i havet.
I 2017 kunne The Guardian afsløre en fortrolig Shell-rapport, som gjorde det klart, at selskabet allerede dengang var klar over de voldsomme klimaforandringer, som var på vej.
Bæredygtighed bor ikke kun i faglighed, men også i vores følelser og fordomme
Selvom olieselskaberne af naturlige årsager er mere i skudlinjen end mange andre virksomheder, når det gælder kommunikation om klima, er reaktionen på selskabets tweet udtryk for en generel tendens, mener Christina Blak.
– Den største udfordring ved at arbejde med bæredygtighed er, at det er så komplekst et område, at mange ikke ved nok om det. Derfor bor bæredygtighed ikke kun i faglighed, men også i vores følelser og fordomme. Det er Shells sag et eminent eksempel på.
Shell får klima-baghjul af konkurrenten BP
Alle virksomheder skal dokumentere deres påstande om bæredygtighed. Men når de kommer fra den fossile industri, er det endnu mere vigtigt, påpeger Christina Blak.
– Olieselskaberne bærer i ekstrem grad bevisbyrden, når det handler om, hvordan de vil tage ansvar for klimakrisen. Så når Shell kækt laver et tweet, der skubber ansvar og handlepligt over på deres stakeholders ved at spørge, hvad de er villige til at gøre, i stedet for at fortælle hvad Shell selv vil gøre, så får de på puklen, siger Christina Blak.
BP forstår, at tillid bygger på handlinger
Hun mener dog ikke, at olieindustrien, eller andre fossiltunge brancher, slet ikke kan indgå i samtalen om grøn omstilling.
– Shells konkurrenter i BP gør det meget mere elegant. De har lige så mange lig i lasten som Shell, men de forstår, at tillid bygger på handlinger. Det er BPs strategiske samarbejde med Ørsted om produktion af grøn brint et begavet eksempel på, siger Christina Blak, som tilskriver de nye toner fra BP, at selskabet i februar fik en ny CEO i Bernard Looney.
Han har lanceret en ny plan for, hvordan BP når net-zero, eller en ligelig balance mellem, hvad selskabet udleder af CO2, og hvad det opsuger eller kompenserer for. Olieproduktionen skal desuden reduceres med 40 pct. i 2030. Det har givet BP en af olieindustriens bedste “carbon transition scores”, som måler på, hvordan det går med virksomhedernes CO2-reduktion, ifølge erhvervsmediet Bloomberg.
Shell har lignende klimamål, og det er dem selskabet skal kommunikere om, hvordan de vil nå, mener Christina Blak.
– Det kan man selvfølgelig ikke gøre i et tweet, men så kan man henvise til et website eller et interview. Det er fantastisk, at virksomheder vil være CO2-neutrale i 2050, men de skal vise mig hvordan med seriøse planer, også selvom de ikke kender hele vejen til målet. Så undgår de lussinger, som dem Shell har fået, siger Christina Blak.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Grundfos vinder pris for net zero plan
Grundfos modtager klimapåvirkningspris for deres arbejde med at reducere CO2-udledningen til dette års Sustainability Awards.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
