Siden den kunstige intelligens har gjort sit indtog i arbejdslivet, er den blevet arbejdspladsernes svar på kamæleoner. Der findes snart ikke den rolle, AI ikke kan indtage, og det nye forskningsprojekt One Crop Health ved Københavns Universitet, er ingen undtagelse.
Her vil man integrere de mest moderne midler som AI-overvågning, robotteknologi, droneovervågning og den nyeste bioteknologi med sunde og modstandsdygtige økosystemer. Alt sammen med det formål at udvikle et landbrug med færre pesticider. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Projektet er støttet med 60. mio kr. af Novo Nordisk og skal løbe over de næste seks år. Her skal et hold af forskere undersøge en grundlæggende udfordring i forbindelse med landbruget: Hvordan skaber man et modstandsdygtigt landbrug, der bekæmper ukrudt, skadedyr og sygdomme, uden at skulle oversprøjte jorden med pesticider?
I mange år har planteavlere ellers sat deres lid til sprøjtemidler. Sprøjtemidlerne gør nemlig landbruget mere modstandsdygtigt overfor sygdomme, skadedyr og ukrudt, som i dag ødelægger ca. en tredjedel af markernes afgrøder verden over. Samtidig får vi brug for 60% mere mad i 2050, viser estimater.
Motiverede planteavlere skal hjælpes
Men sprøjtemidlerne kommer med en væsentlig slagside. De truer sundhed, natur og biodiversitet, og der er et stigende pres fra både samfundet og politikere om at begrænse brugen af dem.
Senest har det pres udmøntet sig i planer om et EU-krav om 50% reduktion af sprøjtemidler inden 2023. Det har fået mange landmænd til at råbe op, da de peger på, at der er stor risiko for, at et sådant krav kan skade produktiviteten så meget, at erhvervet ikke kan betale sig. Det har EU lyttet til, og planerne er derfor sat på pause.
Spørger man professor Paul Neve fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, er de politiske uenigheder et klart tegn på, at der mangler mere forskning på området, som kan understøtte en overgang til et sundere landbrug.
Han understreger, at de fleste landmænd gerne vil skrue ned for sprøjtemidlerne, men at det er vigtigt at undersøge, hvordan man skaber en økonomisk bæredygtig overgang. I den forbindelse peger han på, at man skal have en mere helhedsorienteret tilgang til planteavl.
– Generelt skal fokus flyttes fra at løse enkeltstående problemer med få hårdhændede redskaber, som pesticider. Ofte skaber den tilgang nye problemer andre steder, som også skal løses. Når marker beplantes tæt for at undgå, at give plads og lys til ukrudt, men det i stedet skaber de optimale betingelser for svampe og sygdomme, viser det, hvordan en manglende helhedsforståelse kan føre til misforståede løsninger. Vi skal i stedet blive bedre til forstå hele økosystemet, og så gøre brug af alle de moderne redskaber, der er til rådighed i dag, understreger han.
Holistisk tilgang skaber samlet effekt
Paul Neve forklarer, at hvis det lykkes at skabe sundere økosystemer, der reducerer mængden af ukrudt, skadedyr og sygdomme, vil det helt enkelt reducere behovet for at sprøjte.
– Det behov, som står tilbage, kan vi i vid udstrækning erstatte med andre redskaber. Fx kan AI-overvågning og modeller hjælpe med at informere om, hvor og hvornår skadedyr må kontrolleres. Og nye løsninger som f. eks. biopesticider kan så bruges til at gøre det, uddyber han.
Forskeren vurderer at fremtidens planteavlere skal blive bedre til at beskytte sine planter ved at lade sig inspirere af, hvordan det foregår i naturen.
Læs også: Myrer som alternativ til pesticider: Unge iværksættere vinder pengepræmie for innovative idéer
– Afgrøder i dag bærer præg af, at man i tusinder af år har forsøgt at effektivisere planteavl. Som resultat har mange afgrøder mistet deres naturlige forsvar mod ukrudt, skadedyr og sygdomme, konstaterer han.
Hvis man i stedet ser marken som et helt økosystem, der skal trives, så får man en forebyggende samlet effekt. Samtidig peger han på, at moderne viden og teknologi kan ændre det grundlæggende behov for eksempelvis sprøjtemidler.
Ved hjælp af droneovervågning kan man nøjes med at sprøjte, der hvor ukrudtet faktisk vokser, eller man kan helt undgå det og i stedet lade robotter gøre arbejdet, forklarer professoren.
Slår kræfterne sammen med landmænd og dataloger
Som en del af projektet vil man stille skarpt på, hvilke udfordringer landmændene står overfor, og hvordan de forsøger at løse dem. Derfor skal forskerne samarbejde med i alt 100 landmænd, hvor de skal bruge deres marker til at opdage smarte løsninger.
Foruden landmændene, vil forskerne indgå i et tværfagligt samarbejde med Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Her vil en gruppe dataloger omsætte informationer fra overvågning med moderne teknologier som droner, og på den baggrund designe såkaldte tvillinger af konkrete marker.
– De vil udgøre en form for modeller, der kan forudsige hvordan markerne vil opføre sig, de behov der er lige om hjørnet og hvordan forskellige løsninger vil påvirke markerne, forklarer Paul Neve.
I den sidste del af projektet får 11 ph.d.-studerende til opgave at udvikle viden om specifikke løsninger inden for hvert deres fokusområde.
