Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Prisregn over boligkonceptet Living Places

BYGGERI. Living Places Copenhagen vinder i kategorien Sustainable Private House og som Popular Choice vinder i kategorien Architecture+Innovation ved den internationale prisuddeling til arkitektbranchen – Architizer A+Awards.

Living Places Copenhagen vinder flere priser ved den internationale prisuddeling til arkitektbranchen – Architizer A+Awards. Foto: Adam Mørk

Living Places, et innovativt boligkoncept udviklet af Velux, har høstet en række af priser og anerkendelser. Senest har konceptet vundet to priser til Architizer A+Awards 2024: I kategorien Sustainable Private House og som Popular Choice vinder i kategorien Architecture+Innovation.

Hos Velux er stolte over den internationale anerkendelse, som understøtter deres ambition om at revolutionere byggebranchen:

– Vores ambition med Living Places er at gå forrest inden for byggebranchen og vise, hvordan nytænkning af bygninger kan hjælpe med at løse nogle af de globale klima- og sundhedsrelaterede udfordringer, vi står over for. Ved at have modtaget de her priser, validerer og forstærker vi de positive effekter, som det at bygge med et ultralavt CO2-fodaftryk og sundt indeklima med dagslys, frisk luft og VELUX-løsninger kan have på planeten og menneskers fysiske og mentale velvære, siger Lone Feifer, direktør for bæredygtige bygninger i VELUX Gruppen.

Architizer A+Awards er en af de største prisuddelinger med fokus på at fremme og fejre årets bedste arkitektur. I kategorien “Sustainable Private House” fokuseres der på private boligprojekter, der inkorporerer bæredygtige systemer og materialer og følger best practices inden for etisk design, konstruktion og drift.

Læs også: Velux’ prestigeprojekt høster nominering til international pris

Kategorien “Architecture+Innovation” er dedikeret til projekter, der eksperimenterer med nye måder at bygge på, herunder inddragelse af nye, eksperimenterende eller ukonventionelle designkoncepter og materialer samt nytænkning af traditionelle tilgange. Architecture+Innovation prisen er baseret på offentlig afstemning. Ifølge Velux understreger begge priser Living Places Copenhagens betydning på den internationale arkitekturscene.

Living Places Copenhagen har modtaget anerkendelser fra prestigefyldte organisationer som Architizer A+Awards, EY, Bo Bedre, American Institute of Architects, Active House Radar, og MIPIM, en af verdensstørste messer for ejendomsbranchen.

Om Living Places Copenhagen

I april åbnede VELUX Gruppen, EFFEKT arkitekter, Artelia ingeniører og Enemærke & Petersen entreprenører dørene til Living Places Copenhagen i Jernbanebyen i København – den første prototype på det overordnende Living Places koncept.

Visionen med projektet er at gå forrest i byggebranchen og vise, hvordan nytænkningen af byggeri og bygninger kan være med til at løse nogle af de globale klima- og sundhedsudfordringer.

Konceptet er baseret på fem nøgleprincipper, der har til formål at skabe hjem, der er sunde, tilpasningsdygtige, enkle, kan deles over tid og er skalerbare. Principperne er relevante for både nybyggeri og eksisterende samfund.

For mere information: Living Places.

Forsiden lige nu:

Politisk opbakning til kommunernes klimaarbejde falder markant

KLIMAMÅL. Kommunerne oplever et markant fald i den politiske opbakning til klimaarbejdet, viser ny analyse. Det er meget foruroligende, siger klimaanalytiker, fordi politisk opbakning har stor betydning for, om klimaplaner bliver omsat til handling.

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading