Simone Sæderup Nielsen arbejder med Lean og bæredygtighed, og hun deler velvilligt ud af sin store viden på området, både i artikler og i denne podcastepisode. Hvis du ikke har hørt om Lean før eller ikke lige kan huske, hvad det står for, så er episoden rigtig god baggrundsviden. Også for at forstå, hvordan Lean og bæredygtighed hænger sammen.
Lean kommer fra Japan og bilproducenten Toyota og stammer helt tilbage fra anden verdenskrig. Det handler om flow-optimering – Toyota fik skabt et system, der gjorde, at bilerne kom hurtigt igennem samlebåndet. Principperne bag dette system er ført videre til nutidens virksomheder.
Lean kan især bruges af produktionsvirksomheder, og det handler om at finde det, der ikke fungerer – for eksempel spildtid, spildproduktion, for lang vej til leverandører og kunder – og så optimere og stræbe efter perfektion og løbende forbedre.
Når Simone Sæderup Nielsen hjælper virksomheder med Lean og bæredygtighed, er der flere ting, de kigger på:
”Vi fokuserer på blandt andet grønne spildtyper – energiforbrug, vandforbrug, materialeforbrug – men også på støj og støv, der kan påvirke medarbejderne og deres trivsel”.
Vær konkret over for medarbejderne
Når Simone og team har været i gang, kan virksomheden optimeres, så den både hjælper planeten og medarbejderne, hvilket øger deres arbejdsglæde.
Men Lean skal være konkret overfor medarbejderne. Hvis topledelsen i en virksomhed for eksempel ønsker, at medarbejderne skal arbejde med et bestemt verdensmål, så kræver det, at medarbejderne forstår, hvordan de specifikt skal arbejde med dette verdensmål.
Og her hjælper Lean med at beskrive og konkretisere arbejdet overfor medarbejderne, som efterfølgende selv synes, at de gør en forskel.
Hør mere om Lean og bæredygtighed og hvordan Lean kan komme de værste synder til livs, for eksempel overproduktion, fejl, transport, lager, unødvendig ventetid etc.
Lyt til podcasten her.
Forsiden lige nu:
Udviklingen er gået helt i stå. Men omstilling til cirkulære praksisser er også økonomisk givtigt
Mange virksomheder forbinder cirkulær omstilling med ekstra omkostninger. Men ifølge Erhvervshus Sjælland kan bedre ressourcebrug også styrke både økonomi og konkurrenceevne.
Ekspert advarer: Virksomheder risikerer at forblive i compliance-stilstand
Store virksomheder tilgår i stigende grad bæredygtighed som et spørgsmål om regler, rapportering og risikostyring ifølge ny rapport. Det risikerer at gøre arbejdet mere reaktivt og mindre strategisk, advarer CBS-professor Andreas Rasche.
Danmark har fået en ny AI-supercomputer. Den er drevet på demokratiske idealer og overskudsvarme
AI. Danmark har fået en ny supercomputer, der skal løfte forskning i kunstig intelligens og dataanalyse på tværs af universiteter. Samtidig genbruges overskudsvarmen i fjernvarmenettet og gør anlægget til et eksempel på datacenter af en lidt mere bæredygtig slags.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















