– Bæredygtighed kommer til at rulle ind over danske virksomhederne som en tsunami de næste to år. Og de virksomheder, der ikke er med på vognen, vil få sværere og sværere ved at rekruttere de medarbejdere, de har brug for, siger Kim Staack Nielsen, der er gæst i denne udgave af Steffen Max Høghs ‘Bæredygtig Business’.
I denne sæson af podcasten kigger vært Steffen Max Høgh på, hvordan de forskellige kerneområder i en virksomhed bidrager til den bæredygtige omstilling. Dagens emne er HR, og Steffen Max Høgh har besøg af Kim Staack Nielsen, som er Bestyrelsesformand & CEO for Dansk HR, en erhvervsorganisation med fokus på HR.
Bæredygtighed er afgørende for at tiltrække talenter
Danske virksomheder – offentlige såvel som private – er nødt til at have en bæredygtighedsstrategi. Og HR-afdelingen er en meget vigtig brik i den strategi. HR-afdelingen skal sørge for, at medarbejderne er klædt ordentligt på til at tale og efterleve bæredygtighed i deres arbejde.
Det handler blandt andet om pre-boarding og on-boarding, siger Kim Staack Nielsen og forklarer, at medarbejderne i disse faser skal tilføres så meget viden om bæredygtighed som muligt. Det nytter ikke med en let løsning, hvor man sender nye medarbejdere på et 14-dages introkursus. Han mener, at nye medarbejdere skal gennem et forløb på et helt år, hvor de tilknyttes faglige mentorer, der klæder dem på til at efterleve virksomhedens bæredygtighedsstrategi.
– Hvis du som virksomhed ikke viser, hvad du gør på bæredygtighed, kan du få svært ved at få den rigtige talentmasse, siger han .
Kim Staack Nielsen forudser, at fremtiden bliver en kamp om at tiltrække nye medarbejdere og udvikle og fastholde virksomhedens bæredygtighedsstrategi.
Denne episode af podcasten er henvendt dem, der arbejder i en HR-afdeling og vil forstå vigtigheden af en bæredygtighedsstrategi. Den er også henvendt medarbejdere, der gerne vil vide, hvilken type virksomhed, de skal bruge deres viden omkring bæredygtighed hos i fremtiden.
Afsnittet kan gøre dig klogere på HR’s ændrede rolle gennem tiden, hvad HR’s vigtigste opgaver er, og hvad der er afgørende for om medarbejderne trives og har lyst til at udvikle sig.
Forsiden lige nu:
“Den grønneste regering nogensinde” må vente med at få sin medalje
Sustain Report har spurgt fire eksperter om, hvordan de vurderer det grønne i regeringsgrundlaget. På tværs af svarene går en anerkendelse af gode tiltag, mens nogle forholder sig mere kritisk til ambitionsniveauet.
Carlsbergs bæredygtighedchef: Fremskridt måles ikke i dage, uger eller år. Det måles i årtier.
PORTRÆT. Vedholdenhed, optimisme og lange tidshorisonter er ifølge Simon Boas Hoffmeyer afgørende, hvis bæredygtighed skal flytte virksomheder og markeder.
Seks bæredygtighedsdebatter, du bør høre på Folkemødet
GUIDE. Sustain Report har tilrettelagt det perfekte program, hvis du skal på Folkemødet med en grøn agenda. Vi har udvalgt seks arrangementer, som både giver anbefalinger til faglig indsigt, nye perspektiver og lidt legene formater til den grønne samtale.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















