Energiselskabet Ørsted udgiver en ny håndbog om klimalederskab.
– At tage de nødvendige skridt for at holde sig inden for en temperaturstigning på 1,5 °C handler i bund og grund hverken om teknologi eller økonomi. Det handler om lederskab, og vi har ikke en måned, uge eller dag at spilde. Det seneste år har vi set et boom i regeringers og virksomheders klimaambitioner, og 2022 må blive året, hvor ambitionerne omsættes til handling, siger Mads Nipper i forbindelse med udgivelsen af håndbogen.
Bogen med titlen ’Getting on track for 1.5 °C – How governments and businesses can supercharge decarbonisation’ er en række råd fra Ørsted til, hvordan regeringer og virksomheder kan arbejde for at skabe en CO2-neutral energisektor.
I håndbogen lyder det i Mads Nippers forord videre:
”Regeringer og virksomheder skal se fremad og indse, at det ikke kun er moralsk nødvendigt at reagere at klimaændringerne, men også en finansiel nødvendigt. Gevinsten ved at bekæmpe klimaændringerne og transformere vores energisystem vil være enorm for både jobs, sundhed, økonomien og vores planet. De, der undlader at handle, vil være mindre konkurrencedygtige i en netto-nul-verden, og de vil sandsynligvis stå se frem til negative konsekvenser på bundlinjen.”
Herefter kaster bogen sig ud i syv kondenserede punkter, som regeringer og virksomheder – ifølge Ørsted – bør fokusere på i arbejdet med bæredygtighed. Blandt andet ’Handling er billigere end passivitet’, ’Hvad skal den private sektor gøre’ og ’Ørsteds engagement’.

– Energi er stadig ansvarlig for over 70 procent af de globale CO2-udledninger. Uden øjeblikkelig handling vil verden ikke være i stand til at halvere udledningerne inden 2030, og vores forsøg på at begrænse den globale temperaturstigning til under 1,5 °C går tabt, lyder det videre fra Mads Nipper, der tilføjer:
– Som grøn foregangsvirksomhed har vi set, hvad der kan forsinke reduktionen af CO2 i verdens energisystemer, og vi ved, hvad der skal til for at sætte fart på den globale klimaindsats. Den viden vil vi gerne dele.
Verdens grønneste energivirksomhed
Håndbogen udkommer samtidig med Ørsted er blevet som verdens mest bæredygtige energiselskab.
– Jeg er glad for, at Ørsted igen er anerkendt som det mest bæredygtige energiselskab i verden – endda som et af de mest bæredygtige selskaber overhovedet, siger Mads Nipper i en pressemeddelelse.
Læs også: Vestas kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed
Bag kåringen står det canadiske erhvervsmedie, Corporate Knights, der med udgangspunkt i næsten 7000 virksomheder med en omsætning på over 6,5 milliarder kroner har rangeret de 100 mest bæredygtige virksomheder.
– Vi har transformeret vores virksomhed fuldstændigt for at komme derhen, hvor vi er i dag, og jeg er overbevist om, at bæredygtighed vil være en grundlæggende forudsætning for alle virksomheder om kun få år. Et benchmark som Corporate Knights’ Global 100 skaber en ambition om at nå til tops og spiller på den måde en vigtig rolle i at fremme virksomheders arbejde med bæredygtighed, siger Mads Nipper videre.
We at @Orsted are honored to be ranked the worlds most sustainable energy company in 2022 by Corporate Knights – for the 4th year in a row… World’s Most Sustainable Energy Company 2022 | Ørsted https://t.co/1mMNbK3lbh
— Mads Nipper (@NipperMads) January 19, 2022
På Corporate Knights liste huserer Ørsted på en syvendeplads. Det er et fald på fem pladser sammenlignet med sidste år. Listen bliver toppet af Vestas, mens Chr. Hansen A/S ligger på en andenplads.
Vestas scorer som den eneste virksomhed på listen karakteren A+, mens Chr. Hansen lander et A. Ørsted modtager et A- for virksomhedens bæredygtighedsindsats.
I 2020 lå de tre danske virksomheder henholdsvis nummer 21, 24 og 2. Sidste år topscorer, Schneider Electric SE, ligger nummer 4 på listen.
Det er fjerde år i træk, at Ørsted af Corporate Knights bliver kåret til verdens mest bæredygtige energivirksomhed.
Forsiden lige nu:
Regningen for fossile brændstoffer er eksploderet i EU – organisationer kræver exitplan
KLIMAPOLITIK. Stigende priser på olie, gas og diesel har kostet EU ca. 500 milliarder kroner. 100 internationale organisationer er gået sammen om at kræve en EU-plan for fossil udfasning.
Valutafond: Forslag til grønnere dansk kost er dyrt og besværligt
FORBRUG. Lavere moms på fødevarer er en dyr og dårlig måde at hjælpe danskerne på, vurderer Den Internationale Valutafond. En analyse påpeger derimod, at lavere priser vil gøre befolkningens kost grønnere.
Klimaminister støtter havvind – og siger nej tak til atomkraft
ATOMKRAFT. Klimaministeren vil hellere satse på havvind og siger, at atomkraft “ikke er en vej, der er værd at gå”. Samtidig fylder atomkraft fortsat i den danske energidebat, mens den tidligere regerings undersøgelse af potentialer og risici ved atomkraft endnu ikke er færdig.
Seneste artikler:
Nyt stort studie afslører, at værdibaserede ledere har både gladere og sundere medarbejdere
LEDELSE. Et nyt dansk studie af 16.000 ledere og medarbejdere viser, at offentlige arbejdspladser ledet på værdier har lavere fravær, mindre udskiftning og gladere ansatte. Forskerne peger på et konkret greb i den sociale bæredygtighed af arbejdslivet.
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















