Grønne investeringer skal ifølge nye EU-regler leve op til en række nye krav fra 10. marts. En af de vigtigste er, om de er “mørkegrønne” eller “lysegrønne” afhængigt af, hvor højt de sætter barren for bæredygtighed. (se overblikket nederst i artiklen).
Det skal rydde op i junglen af bæredygtig markedsføring og vil styrke børsnoterede grønne virksomheder, mener flere eksperter.
– Nu får vi et fælles sprog- og målestok for, hvad der er grønt. Formålet er at sende investorernes penge i en bæredygtig retning, og det vil favorisere de virksomheder, der er stærke i forhold til grøn omstilling og bæredygtighed, siger Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og Opsparing i interesseorganisationen Finans Danmark.
I Industriens Pension er investeringsdirektør Peter Lindegaard også glad for, at der kommer mere klarhed over, hvad en grøn investering er.
– EU’s tankegang har været at skubbe til den grønne omstilling og undgå greenwashing, hvor virksomheder pynter sig med lånte fjer. Begge dele synes vi er en god idé.
Men det kræver blandt andet, at virksomhederne har styr på deres egen CO2-udledning og på deres leverandørers. Og det har langtfra alle.
88 procent af de 2.000 største danske virksomheder har enten helt fravalgt at rapportere om deres CO2-udledning eller gør det efter andre metoder end den dominerende internationale standard på området, Greenhouse Gas Protokollen. Det viste en gennemgang af virksomhedernes klimarapportering, som FSR – danske revisorer og KPMG offentliggjorde i september 2020.
Spørgsmålet er, om de nye EU-regler for de finansielle institutioner kan øge kvaliteten af de grønne data i virksomhederne? Det mener Charlotte Jepsen, adm. direktør for FSR – danske revisorer.
– Jeg er ikke i tvivl om, at regulering er en driver for, at der i højere grad kommer rapportering om klima-, miljøaftryk og alle andre bæredygtighedsforhold, siger hun og fortsætter:
– Markedet har også af sig selv rykket sig. Pensionsbranchen har fx tilkendegivet, at den vil investere et betydeligt beløb i grønne virksomheder og projekter. Forudsætning for at den investeringer bliver grøn, og ikke bare pyntegrøn, er, at der er klar og entydig rapportering, og at informationerne er validerede.
Det er Birgitte Søgaard Holm enig i.
– Det bliver et problem for virksomheder, der gerne vil tiltrække grønne investorer, hvis de ikke offentliggør ESG-data om miljø-, sociale forhold og god selskabsledelse, siger Birgitte Søgaard Holm.
Hvor omfattende bliver kravene til klimadata – vil de inkludere leverandørkæden?
– Fra 2022 skal investorerne opgør CO2-udledningerne i scope 1 og 2 (egne og indirekte udledninger, red.), fra 2023 skal de opgøre scope 3, eller leverandørkædens aftryk, for de virksomheder, de investerer i, siger Birgitte Søgaard Holm, som understreger, at det fremgår af et udkast til udmøntningen af de nye regler, som endnu ikke er endeligt besluttet.
– Det bliver en stor udfordring, for det er super svært at opgøre scope 3. Så det er vigtigt, at vi finder løsninger for, hvordan vi gør det, tilføjer hun.
Selvom EU-lovgiverne har lagt ud med at stille krav til investorerne om at dokumentere deres grønne og bæredygtige investeringer, er lovgivning også på vej målrettet virksomhedernes rapportering.
Det er positivt, om end bagvendt, at de regler, der direkte rammer virksomhederne ikke er klar endnu, mener Charlotte Jepsen.
– Når man stiller krav til den finansielle sektor om at klimamærke deres investeringer, havde det været hensigtsmæssigt med standarder for, hvordan virksomhederne rapporterer om fx klima. Omvendt sætter de nye regler fart på processen med at få udformet de standarder, siger hun.
Så længe de to regelsæt hænger sammen, er Birgitte Søgaard Holm dog tilfreds.
– Vi forventer, at der vil være en klar sammenhæng og alignment mellem de krav, man stiller til virksomhederne, og de krav man stiller til investorerne, når det gælder oplysninger om ESG-data. Det er helt afgørende, siger hun.
Hvis det skal være overskueligt for både investorer og virksomheder at få overblik ESG-data, skal de måles på samme måde og være let tilgængelige, lyder det samstemmende fra FSR – danske revisorer og Finans Danmark.
– Vores anbefaling er, at man bliver enig om at bruge fælles måleenheder for CO2-udledning, hvor Greenhouse Gas Protokollen (GHG) er den mest udbredte. Vi anbefaler også en fælles standard for, hvordan virksomhederne rapporterer, så man kan sammenligne på tværs, og at man validerer oplysningerne eksternt, når virksomheden har en vis størrelse, siger Charlotte Jepsen med henvisning til de 2.000 største virksomheder, som i dag skal aflægge rapport om deres samfundsansvar.
– Vi synes, det er oplagt med et digitalt ESG-register for hele EU. Det vil standardisere data om bæredygtighed og gøre dem let tilgængelige for både virksomheder, underleverandører, investorer og andre med interesse i dem, siger Birgitte Søgaard Holm.
Flere store danske virksomheder og pensionsselskaber har dog ikke siddet på hænderne, når det gælder strømliningen af bæredygtigheds-data.
Som en del af Klimapartnerskabet for finanssektoren er pensionsbranchen allerede i gang med at finde fælles metoder for, hvordan man opgør CO2-aftrykket for sin investeringsportefølje, fortæller Peter Lindegaard.
– Der er et stykke vej endnu. Dels er nogle af virksomhederne rundt omkring i verden fodslæbende, dels kan det være svært at opgøre sit fulde klimaaftryk. Men i Danmark og i Nordeuropa er man allerede relativt langt med de her ting, så vi har forholdsvist lettere ved at leve op til intentionerne i de nye regler end andre.
Perspektiverne for de nye regler rækker længere end EU’s egne grænser, mener han.
– En stor del af selskaberne i verden er ikke underlagt EU-regler, men det pres der nu kommer via institutionelle investorer kan betyde, at de også kommer op på hesten. Vi prøver løbende at påvirke selskaberne i den retning ved at have en dialog med dem.
Fravælger I at investere i virksomheder, som ikke har tilstrækkeligt solide klimadata?
– Vi vil gå langt i dialogen med dem, før vi kommer til den konklusion. Vores tilgang er som udgangspunkt at få folk til at gøre det rigtige frem for at udelukke dem. Men det er en afvejning fra case til case.
Timingen af EU’s nye regler for grønne investeringer falder sammen med et usædvanligt kraftigt dyk i aktiekursen for blandt andre Vestas og Ørsted. Det giver dog ikke Peter Lindegaard nervøse trækninger, selvom Industriens Pension havde investeret 12 mia. kr. i grøn omstilling fordelt på en lang række aktiver ultimo 2020.
– Sidste år slog en del fonde sig op på at lave grønne produkter, bl.a. verdens største kapitalforvalter BlackRock. Det var med til at løfte Ørsted og Vestas. Så det er meget naturligt, at der kommer en modreaktion, aktier kan jo ikke blive ved med at stige med så højt et tempo. Men den langsigtede dagsorden for den grønne omstilling er intakt, siger Peter Lindegaard.
Forstå forskellen på mørkegrønne og lysegrønne investeringer:
Q&A med Birgitte Søgaard Holm
Som led i de nye regler, skal grønne investeringsprodukter markeres som artikel 8 eller artikel 9 – hvad er forskellen?
– Populært sagt er artikel 9 de mørkegrønne investeringer, hvor barren er sat meget højt og som ikke mange kan leve op til endnu. Her skal de bæredygtige investeringer have til formål at bidrage til at fremme forskellige bæredygtighedsmål. Det kan fx være reduktion af CO2 i overensstemmelse med Parisaftalen. Det vil sige, at fx en bank investerer kundernes penge på en måde, så aktieporteføljen bidrager til det formål.
– Er en investeringsfond fokuseret på sociale bæredygtighedsmål, kan den fx leve op til artikel 9 ved at investere i socialt dårligt stillede lokalområder.
– Som investor skal man desuden sikre, at man ikke med sine investeringer skader andre bæredygtighedsmål. I et tænkt eksempel nytter det fx ikke at investere i vindmøller, hvis de bliver produceret ved hjælp af børnearbejde.
Hvad dækker artikel 8 over?
– Hovedparten af de nuværende grønne investeringer vil formentlig havne i artikel 8. Her er fokus på de industrier eller produkter, man ikke ønsker at fremme ved fx at ekskludere olie- og tobaksselskaber.
Ligger reglerne for artikel 8 og 9 helt fast?
– Nej, definitionerne er endnu ikke knivskarpe fra lovgivers side. Disclosureforordningen er sat i kraft 10. marts, men der er en masse tekniske detaljer, som først forventes klar 1. januar 2022. Det vil gøre os klogere på, hvordan man rapporterer om ESG-indikatorer som CO2-aftrykket, andelen af kvinder i ledelse med mere. Alt det ligger pt i udkast og skal nu igennem en politisk proces.
Hvordan stiller det investorerne, at reglerne fortsat er lidt uklare?
– Ingen har lyst til at blive beskyldt for greenwashing, så alle forsøger at klassificere deres investeringer ud fra den nuværende viden, og så må vi håbe, at reglerne snart bliver mere klare.
FAKTA
De nye EU-regler, kaldet disclosureforordningen, omfatter alle investeringsfonde, pensionsprodukter og bankernes investeringsprodukter for privatkunder og erhverv.
De skal fra 10. marts “klimamærke” deres investeringer ud fra, hvor grønne eller bæredygtige de er. Oplysningerne være offentligt tilgængelige på fx investeringsfondes, bankers og pensionsselskabers hjemmesider.
Oplysningerne investeringsprodukternes bæredygtighedsprofil skal desuden fremgår af de dokumenter, som kunder og investorer får, før de laver en investering.
Kilde: Finans Danmark
