– Jeg tager fra Glasgow med oprigtigt håb og forsigtig optimisme.
Sådan lyder ordene fra Novozymes’ topchef Ester Baiget, der har været fire dage på klimakonferencen COP26 i Skotland.
For den spanskfødte topchef har oplevet en COP, der ifølge hende har været noget mere positiv, end hvad den ellers er blevet fremstillet som.
Den kritiserede COP
COP26 har dog været hårdt kritiseret, blandt for at være ekskluderende, og af den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, for at være et mediestunt:
– Dette er ikke længere en klimakonference. Det er en greenwashing-festival – en to uger lang fejring af “business as usual”, sagde den 18-årige Greta Thunberg fra scenen lørdag 6. november i forlængelse af en protestmarch med tusindvis af unge demonstranter.
Læs også: Ambitiøse COP26-løfter – eller gigantisk fiasko?
Ud fra Ester Baigets personlige oplevelse, har COP’en været et sted for masser af nysgerrighed:
– Mange meninger har været delt omkring COP26, især skepsis omkring hvilket fremskridt, der ville komme som resultat, lyder det fra Ester Baiget i en email til Sustain Report.
Hun tilføjer:
– Jeg har været vidne til aktivt engagement fra virksomheder og forskellige stakeholders. Og mange har været interesserede i og fascinerede af styrken ved biologi og har været motiverede til at lære mere om de eksisterende bio-baserede løsninger, der kan hjælpe til en fair transformation til bæredygtig økonomi.
Fra “hvorfor” til “hvordan”
Det var første gang, at Ester Baiget var med til en COP, som hun beskriver som en både travl og spændende oplevelse. Her deltog hun i den første uge. En uge, hvor blandt andet landbruget var i fokus, hvilket også er et af Novozymes’ forretningsben under navnet BioAg, hvor enzymproducenten udvikler biologiløsninger, der skal erstatte de pesticider, der i dag dag dominerer landbrugsområdet.
– De tidligere COPs har handlet om “hvad”, “hvorfor” og “hvornår”. Denne COP har handlet om “hvordan”. Det er den COP, hvor regeringsledere har været villige til at lytte og lære mere om vejen til bæredygtighed. Den COP, hvor vi sammen har lært, hvordan man sammen kan bevæge sig fremad mod vores høje ambitioner. Den COP er med samarbejde, skriver Ester Baiget i emailen.
Hun tilføjer:
– Og nu – skal vi i gang med arbejdet.
Novozymes var i 2002 det første selskab i verden, der rapporterede sin tredobbelte bundlinje – altså en afvejning af økonomisk indtjening, miljømæssig bæredygtighed og social retfærdighed på samme tid.
Ifølge Ester Baiget er det nu selskabets ansvar at forsætte det arbejde.
– Som globale ledere må vi opbygge tillid og tiltro ved at vise vejen fremad. Man skal turde at lede, og så vil andre følge efter.
Landbrug og grønne skove
I den første uge af COP26 landede blandt andet en aftale, hvor mere end 130 lande, som tilsammen dækker mere end 90 procent af verdens skovområder, er blevet enige om, at stoppe og tilbageføre afskovning inden 2030.
USA og EU har desuden fremlagt et globalt partnerskab, der skal sænke CO2-udledingen i 2030. Over 100 lande har foreløbig skrevet under på den erklæring.
Læs også: Danske virksomheder vil kunne høste frugterne af COP26
Lørdag 6. november meldte man fra COP26 ud, at 45 regeringer og 95 store virksomheder har erklæret, at de vil handle hurtigt og investere i beskyttelse af naturen og skifte til mere bæredygtige måder at drive landbrug på.
Derudover har mere end 40 lande erklæret, at de vil udfase kul frem mod 2030 – eller “så hurtigt som muligt herefter”. Desuden har omkring 20 lande aftalt, at ville stoppe med at investere i kulproduktion og andre sorte energikilder i udlandet.
Kul anses som den største årsag til CO2-udledning på verdensplan.
COP26 indledtes 31. oktober og afsluttes fredag 12. november.
Forsiden lige nu:
Danmark fik markant solcelleboom i 2025
SOLENERGI. Danmark har nået 5 gigawatt solcellekapacitet, hvilket understreger solenergiens voksende betydning i energiforsyningen. Samtidig bremser regler udbygningen af solceller på tage, selv om der fortsat er et stort uudnyttet potentiale.
SDU og Danfoss vil vise, at et bæredygtigt datacenter er muligt
TEKNOLOGI. Det nye datacenter skal give forskere adgang til avanceret AI-regnekraft og samtidig fungere som testplatform for mere energieffektiv og bæredygtig datacenterdrift.
Den globale opvarmning har overskredet 1,5 grader tre år i træk
KLIMA. De seneste tre år har været de varmeste, der er målt, og for første gang ligger gennemsnittet over den temperaturgrænse, verdens lande har forsøgt at undgå.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















